Værebro Ådal

Ådalen danner fødegrundlag for et af Danmarks få ynglende storkepar, der har rede lige uden for fredningsområdet.

De våde enge og moser i ådalen er gode levesteder for engfugle som vibe og rødben, der begge er i stærk tilbagegang på indlandslokaliteter. Derudover udgør disse naturtyper også gode levesteder for forskellige vadefugle som bl.a. temmincksryle, dobbeltbekkasin og lille præstekrave.

I rørsumpene rundt om i fredningen, bl.a. ved Løje Sø, kan rør­drum og rørhøg opleves.

Rørdrum. Foto: Torben Andersen.

Pattedyrene i fredningen er primært rådyr, dådyr, ræv, lækat, hare og flere arter af flagermus.

I fredningen er der kendte observationer af dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og vandflagermus, med sydflagermus og dværgflagermus som de umiddelbart mest hyppige.

Alle arter af flagermus er fredet efter dansk lovgivning, ligesom de også er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV.

Der er observeret flere arter af græshopper i fredningen, herunder den rela­tivt sjældne sumpgræshoppe, der bl.a. er observeret flere steder på Gunds­ømagle Holme og i Hellede Mose. En del insektarter, heriblandt adskillige græshopper og sommerfugle tilbringer hele livet i de lysåbne enge og kær i ådalen.

Sumpgræshoppe. Foto: Natur360

De mange næringsrige søer, hvoraf mange er tidligere tørvegrave, er vigtige levesteder for en række planter og dyr. Der er bl.a. observeret flere arter af frøer og salamandre, herunder både spidssnudet frø og løgfrø samt lille og stor vandsa­lamander. Alle arter er fredede og spidssnudet frø og stor vandsalamander er tillige beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV.

Læs mere om Habitatdirektivets bilag IV og hvor de forskellige beskyttede dyrearter findes i Egedal Kommune her: Truede og sårbare dyre- og plantearter

Spidssnudet frø. Foto: Natur360

Der ligger flere rigkær inden for fredningen med store botaniske værdier. Af særlig botanisk værdi er et rigkær ved Østrup Holme, hvor der vokser mange sjældne arter som bl.a. melet kodriver, festgræs, maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Melet kodriver er fredet og vokser kun enkelte steder vest for København og på Bornholm.

Maj-Gøgeurt

• Hold din færdsel i naturen til de områder, der er offentlig tilgængelige.
• Benyt de anlagte veje og stier. Når disse stopper, skal du vende om. Dyreveksler, vildtplejespor og traktorspor er ikke anlagte stier og veje.
• Respektér venligst skiltningen i landskabet – de er der af en grund.

• Hunde skal føres i snor hele året.
• Det er tilladt at anvende kørestole, herunder el-kørestole, cykler, barnevogne o. lign.
• Der er adgang til stierne hele døgnet.
• Det er ikke tilladt at færdes på dyrkede marker, i indhegninger med græssende dyr eller i private haver
• Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil via offentlig vej eller sti til området. Adgang sker på eget ansvar.
• Det er ikke tilladt at færdes eller gøre ophold i rørbevoksning.
• Det er tilladt at ride på stierne i Værebro Ådal. Det skal dog understreges, at de broer og overgange, som er etableret på visse stidele IKKE er bygget til at kunne bære en hest, hvorfor der vil være ridning forbudt på broer og overgange langs stiforløbet i Værebro Ådals fredning. Private lodsejere, der ejer en strækning af stien, kan dog forbyde ridning på sin del af stien, hvis stien ikke er i en stand, der gør den egnet til ridning.
• Lodsejer kan forbyde færdsel på private enkeltmandsejede veje og -stier i det åbne land på dage, hvor der afholdes selskabsjagt og pürschjagt i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7 (jf. Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 2 og bektg. om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig naturen § 23, stk. 2

Læs mere om adfærd i naturen her