Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Oplev Egedal FerieSjov

FerieSjov

Kultur og Fritid laver, i samarbejde med vores foreningsliv og erhvervsliv, aktiviteter i ferierne for skolebørnene i Egedal Kommune. Det foregår i ugerne: 7 (Vinterferien), 27-32 (Sommerferien) og 42 (Efterårsferien).

Praktiske oplysninger

FerieSjov aktiviteter er for børn og unge, som enten bor i Egedal Kommune, går i skole i 0. - 9. klasse i Egedal Kommune eller er skoleelev med en anden tilknytning til kommunen.

Tilmelding til de forskellige aktiviteter foregår kun online.

Du skal tilmelde dig online på hjemmesiden for den specifikke feries aktiviteter.
Du kan ikke tilmelde dig via mail eller pr. telefon.
Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Hvis du alligevel ikke kan komme til den aktivitet, du har tilmeldt dig, bedes du sende en mail til kulturogfritid@egekom.dk med din afmelding.

Vi gør os nemlig umage med at tilbyde pladserne til dem, der er på venteliste.

Det er muligt at skrive sig på venteliste til alle aktiviteterne, der er i bookingsystemet.

Det er gratis at være på venteliste.

Bliver der en plads ledig på det hold, som dit barn står på venteliste til, vil systemet automatisk give alle på ventelisten besked om pladsen samtidig.

Den, der først bekræfter og køber pladsen, får pladsen tildelt.

Ventelisten foregår udelukkende via automatiserede mails.

Nogle af aktiviteterne, der tilbydes, er gratis, mens andre har en egenbetaling.

Ved en eventuel egenbetaling vil prisen fremgå under de enkelte aktiviteter. Betaling sker ved booking af aktiviteten i bookingsystemet.

Vi gør opmærksom på, at Egedal Kommune ikke har en forsikring, der dækker ulykkestilfælde.

Det er på eget ansvar at deltage i aktiviteterne.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til en aktivitet, vil aktiviteten blive aflyst.

I tilfælde af aflysning får du direkte besked på e-mail og dine penge vil blive tilbageført.

Vær opmærksom på, at der kan gå op til 14 dage før pengene er retur på din konto.

Vi følger de gældende regler for offentliggørelse af personbilleder.

Vi bruger ikke portrætbilleder af børn.

Vær opmærksom på, at vi stadig kan benytte situationsbilleder - det kan for eksempel være billeder af børn i en forsamling, hvor formålet med billedet er at vise en situation eller en aktivitet.

Egedal Kommune forbeholder sig retten til at foretage ændringer i de enkelte holds tid, timetal og aktivitetssted.

Egedal Kommune tager ligeledes forbehold for eventuelle trykfejl.

Tilmeldingslister med barnets navn og eventuel alder samt navn, telefonnummer og e-mail adresse på bestiller (forventes at være kontaktperson på det tilmeldte barn) videresendes til aktivitetens underviser/instruktør. Læs mere om Egedal Kommunes behandling af dine persondataoplysninger her.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en bestemt aktivitet er handicapvenlig, vil vi gerne opfordre dig til at kontakte Kultur og Fritid ift. den konkrete aktivitet, som barnet eller den unge godt kunne tænke sig at deltage i. Det vil ofte være en konkret vurdering ift. barnets særlige behov, om aktiviteten passer.

Vi hjælper dig med at få den nødvendige information, så du kan træffe den bedste beslutning.

Kontakt Kultur og Fritid på mail: kulturogfritid@egekom.dk eller ring på: 7259 7656.

Kontakt

Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Telefonisk træffetid

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier