FerieSjov i efterårsferien
Kultur og Fritid laver, i samarbejde med vores foreningsliv og erhvervsliv, aktiviteter i ferierne for skolebørnene i Egedal Kommune. Hold gerne øje med siden løbende, da nye aktiviteter kan komme. Billet bookning er mulig fra d. 03 oktober kl.09.00
Ferieaktiviteter i efterårsferien
Aktiviteten foregår:
Mandag d.13. oktober 2025 kl. 06:30-10:00
Tirsdag d. 14. oktober 2025, kl. 15:00-18:00 + 20:00-22:00 (16+ år)
Onsdag d. 15. oktober 2025, kl. 06:30-12:00
Torsdag d. 16. oktober 2025, kl. 15:00-18:00 + 20:00-22:00 (16+ år)
Fredag d.17. oktober 2025, kl. 06:30-10:00 + 15:00-18:00
Lørdag d.18 oktober 2025, kl. 07:00-12:00
Søndag d.19 oktober 2025, kl. 10:00-16:00
Kom og leg i vandet
Kom og få en sjov formiddag eller eftermiddag i svømmehallen.
Målgruppe:
Børn og deres familier.
Pris:
Almindelig indgangspris til svømmehallen for alle, se priser her.
Sted:
Ølstykke Svømmehal, Stadionvej 14, 3650 Ølstykke.
Arrangør:
Egedal Idrætsanlæg, Ølstykke Svømmehal.
Aktiviteten foregår:
Tirsdag d. 14 oktober 2025 kl.11.00
På Egedal Rådhus, i Byrådssalen.
Kom og oplev de spændende krybdyr helt tæt på
På dagen kan I forvente en spændende oplevelse med fokus på kryb og kravl. Vores to dygtige Zooguider vil fremvise nogle af ZOOs levende insekter og krybdyr, og typiske dyr, vi tager med, kan være alt fra kakerlakker, vandrende pinde, melorme og leopardgekko til kongepython, rottesnog, mælkesnog og smådyr som mus eller snegleskinker.
Oplevelsen henvender sig til både børn og voksne, og der vil være masser af muligheder for at lære om dyrene, deres fascinerende tilpasninger og hvordan vi kan passe på dem. For de modige vil der også være mulighed for at komme helt tæt på dyrene, men det er selvfølgelig også helt fint at kigge med fra afstand. Derudover har guiderne skind og kranier med, som I kan røre ved og undersøge.
Målgruppe:
Da vi har begrænset billetter er arrangementet kun til børn. (Book derfor kun billetter til deltagende børn)
Forældre kan deltage, men skal holde sig på afsted af hensyn til dyrene.
Pris:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding. Book billet her
Sted:
Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Arrangør:
Kultur og Fritid
Aktiviteten foregår:
d. 14. oktober 2025
Tyren Ferdinand ved Passepartout Theatre
At være den man er, kan være svært under gruppe- og forventningspres i en konkurrencekultur, selv om man er en stor og flot tyr. Og hvis man er en tyr i Spanien, så forventes det, at man skal ende med at optræde i tyrefægtning i den store stad Madrid. Her løber tyrene stolte ind i arenaen, som det sig hør og bør, for at glædeligt lade sig slå ned af mænd med sjove hatte, der slås om magten, æren og kvindernes gunst. Men Ferdinand tør heldigvis være den han er, træde ud af ræset, læne sig tilbage og bare nyde roen og blomsternes duft.
Book billet her
Målgruppe:
Børn +4 år og deres familier.
Varighed:
40 min.
Pris:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding.
Sted:
Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 2765 Smørumvang
Arrangør:
Egedal Bibliotekerne.
Aktiviteten foregår:
Torsdag d. 16. oktober 2025. kl.10.00-11.00
Kom og oplev et show fra Danmarks Tekniske Universitet
De ingeniørstuderende fra DTU ScienceShow kommer og underholder med et show fyldt af eksplosioner, farver og gode historier. Publikum får bl.a. at se, hvor meget opvaskemiddel kan skumme, hvordan man laver farver til fyrværkeri, og hvilke egenskaber kvælstof får, når det er -196 grader.
Billetten er gratis.- Men grundet begrænset pladser, skal der bookes billet. Hvis i bliver forhindret skal man af-booke sin billet. Book billet her
Målgruppe:
Børn i alderen 6-14 år
Pris:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding.
Sted:
Egedal Rådhus, Byrådssalen
Arrangør:
Kultur og Fritid
Aktiviteten foregår:
Tirsdag d. 14. oktober 2025 kl. 15.00-18.00 samt lyskunst i skoven kl.18.00-20.00
På Skenkelsø Mølle
Lysfest for børn
Vanen tro holder Egedals museum åbent i efterårsferien med et arrangement
for børn.
Skenkelsø Mølle Museum afholder efterårsferieaktivitet for børn tirsdag d. 14.
oktober kl. 15 – 18 og lyskunst i skoven kl. 18-20.
Tirsdag d. 14. oktober kl. 15-20 forvandles møllen og skoven omkring til en
magisk eventyrverden, når lyskunstner Bita Shahrabi gæster Ølstykke.
Fra kl. 15-17.30 er der børneaktiviteter med lanterner, roelygter, skattejagt,
græskarsuppe og kakao.
Fra kl. 18-20 åbnes eventyrskoven for alle med
fortællingen om Solhjerte og Mosekonen.
Besøg også museets udstillinger om landbrugsliv, mølleri og besættelsen i
lokalområdet.
Målgruppe:
Arrangementet er
primært for børn i alderen 6 - 12 år, forældre og bedsteforældre er også
velkomne på museet.
Pris:
Aktiviteten er gratis. Du møder bare op-
Sted:
Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Arrangør:
Arkiv og Museum
Aktiviteten foregår:
Onsdag d. 15 oktober 2025 kl.15.00
På Stenløse Kulturhus, i storesal.
Kom og oplev en fortryllende eftermiddag
Tryllekunst med balloner og ballonteater. Ballondyr formes efter ønske.
Et show med Ballon Mike er underholdning til de fleste. Vi har Inviteret Ballon Mike ud, til at give børnene en sjov og underholdende eftermiddag.
Der er sikret sjov underholdning for børn og voksne
Målgruppe:
Da vi har begrænset billetter, kræver arrangementet tilmelding. Husk at af-booke igen, hvis du skulle blive forhindret i at deltage.
Pris:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding. Book billet her
Sted:
Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2 3660 Stenløse
Arrangør:
Kultur og Fritid
Aktiviteten foregår:
Lørdag d. 18. oktober 2025, kl. 09-13.
I Ganløse Hallen.
Kom og leg
Egedal Idrætsanlæg har et koncept, der hedder Åben Hal den 3. lørdag i hver måned kl. 09.00-13.00 for alle borgere uanset alder - naturligvis med hensyntagen til hinanden.
Det giver hele familien mulighed for at være sammen og være fælles om fysisk aktivitet. Kom forbi og nyd en sjov og aktiv stund sammen. Der er noget for børn og voksne i alle aldre.
Du kan spille og lege med de redskaber, der normalt findes i vores idrætshaller, og glæde dig over andre sjove redskaber, som vi finder frem til åben hal dagene. Der er ingen tilmelding og alle er velkomne.
Målgruppe:
Børn og deres familier.
Pris:
Aktiviteten er gratis, du møder bare op.
Sted:
Ganløse Hallen, Vestergade 5A, 3660 Stenløse/Ganløse.
Arrangør:
Egedal Idrætsanlæg.
Er aktiviteten handicapvenlig?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en bestemt aktivitet er handicapvenlig, vil vi gerne opfordre dig til at kontakte Kultur og Fritid ift. den konkrete aktivitet, som barnet eller den unge godt kunne tænke sig at deltage i. Det vil ofte være en konkret vurdering ift. barnets særlige behov om aktiviteten passer.
Vi hjælper dig med at få den nødvendige information, så du kan træffe den bedste beslutning.
Om FerieSjov i Egedal
Egedal Kommunes Kultur- og Fritidsteam laver, i samarbejde med vores foreningsliv og Erhvervsliv, FerieSjov i Egedal for skolebørnene i kommunen.
Det foregår i ugerne: 7 (Vinterferien), 27-32 (Sommerferien) og 42 (Efterårsferien).
FerieSjov i Egedal er for dig, der er mellem 5-17 år og som enten bor i Egedal Kommune, går i skole i Egedal Kommune eller er skoleelev med en anden tilknytning til kommunen.
Del gerne dine gode oplevelser til FerieSjov med #mitegedal
Kontakt
Kultur og Fritid
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke