Erhvervspraktik
I Egedal Kommune tror vi på, at alle unge får udbytte af erhvervspraktik. Her får de mulighed for at udforske deres interesser og opleve, hvordan hverdagen ser ud på en rigtig arbejdsplads. Erhvervspraktikken er en vigtig del af skolens arbejde med at skabe motivation, læring og retning for fremtiden.
Formålet med erhvervspraktikken
Erhvervspraktikken giver mulighed for at:
- prøve kræfter med hverdagen på en arbejdsplads
- udforske egne interesser
- få indsigt i arbejdsopgaver, funktioner og uddannelsesveje
- reflektere over, hvilken retning de ønsker at bevæge sig i efter folkeskolen
Det handler om at blive klogere på sig selv, samfundet og mulighederne.
Til dig, der har en virksomhed
Vil du være med til at give en ung et vigtigt skridt på vejen mod deres fremtid?
Som virksomhed i Egedal Kommune kan du:
- få friske perspektiver og energi i hverdagen
- bidrage til lokal uddannelse og udvikling
- inspirere den næste generation – fremtidens arbejdskraft
”Vi kan se, at det virker med erhvervspraktik i folkeskolen. 90 procent af de elever, der har været i erhvervspraktik hos os, vælger senere en erhvervsuddannelse.”
Citat fra produktionsleder under Dansk Industri
I Egedal har vi et godt samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, som har lavet denne guide til virksomheder. Her kan du finde inspiration til, hvordan I som virksomhed kan åbne døren for unge i erhvervspraktik. Find linket Naturvidenskabernes Hus nederst på siden.
Sådan arbejder vi med eleverne i udskolingen
I Egedal samarbejder vi med erhvervslivet om åben skole, erhvervspraktik og juniormesterlære. Jeres virksomhed spiller en vigtig rolle i at give eleverne indblik i arbejdslivet – og udbyttet bliver bedst, når eleverne er blevet godt forberedt i skolen. Lærerne støtter samarbejdet ved at tage ansvar for praktikken og sine elever.
Vi har koordineret skolernes praktikuger og fordelt dem hen over skoleåret. På denne måde skal eleverne ikke konkurrere om pladserne i erhvervslivet, og virksomhederne har ro til at byde eleven ordentligt velkommen.
I tidslinjen kan du se hvordan det pædagogiske arbejde med karrierelæring før, under og efter erhvervspraktikken kan foregå ude på skolerne.
Praktiktidslinje - Klik og læs mere
Afklaring
Hvad sker der?
Eleven undersøger interesser og muligheder.
Undersøgelsesfasen starter ofte længe, inden erhvervspraktik kommer på skemaet.
I afklaringsfasen kan eleven stille sig selv spørgsmålene:
- Hvad interesserer mig?
- Vil jeg helst arbejde med mennesker, maskiner eller idéer?
- Foretrækker jeg at være udendørs eller indendørs?
- Vil jeg have faste rutiner eller en hverdag med variation
Hvem har ansvaret?
Eleven og læreren.

Praktiksøgning
Hvad sker der?
Eleven kontakter virksomheder og laver aftaler.
Hej elev!
Når du skal kontakte en virksomhed, kan du enten:
- Møde personligt op – det giver et godt førstehåndsindtryk
- Ringe til virksomheden – en god træning i at præsentere sig selv
- skrive en kort ansøgning eller et opslag på sociale medier
Du kan forberede dig på disse emner:
- En præsentation af dig selv
- Hvornår du skal i praktik
- Hvorfor du lige præcis vil i praktik i den virksomhed
Hvilke konkrete aftaler, I skal lave:
- Hvor du skal møde den første dag
- Hvornår du skal møde den første dag
- Hvem din kontaktperson er
- Kontaktpersonens telefonnummer og e-mailadresse
- Om du skal tage særligt tøj på (fx tøj, der må blive beskidt)
- Om du skal have madpakke med
- En god afslutning på samtalen – du vil gerne have, at virksomheden glæder sig til at se dig igen
Her er nogle sætninger, du kan øve dig på, når du ringer til en virksomhed:
- Jeg ringer angående erhvervspraktik – hvem skal jeg tale med om det?
- Jeg vil høre, om jeg kan komme i erhvervspraktik som … i uge …?
- Jeg ringer til dig, fordi …
- Jeg synes, det kunne være spændende at lære mere om …
- Det er noget for mig, fordi …
- Jeg drømmer om at arbejde som/med …
- Tak for snakken – jeg glæder mig rigtig meget til at komme i praktik hos jer.
Du kan også skrive en ansøgning, som indeholder:
- en overskrift, der fanger modtagerens opmærksomhed
- et afsnit om, hvorfor du vil i praktik netop det sted
- et afsnit om dig selv
- et afsnit om, hvad du allerede kan eller har prøvet
- eventuelt et afsnit om dine fritidsinteresser
- en venlig afslutning
- Dit fulde navn, telefonnummer og mailadresse (Dette er obligatorisk)
Vedlæg eventuelt et kort CV med:
- Klassetrin
- Hvilket fag du særligt godt kan lide eller er god til
- Fritidsinteresser
- Joberfaringer
- Hvad du drømmer om efter folkeskolen
Du kan øve dig i klassen:
- på din præsentation
- at træne dit kropssprog – træn at give et godt håndtryk og at sige ”hej” med et smil
Hvem har ansvaret?
Eleven og forældrene.

Forberedelse
Hvad sker der?
I klassen arbejdes der med mål, spørgsmål og branchekendskab, for at forberede eleverne.
Hvem har ansvaret?
Læreren.
Forberedelse
Hvad sker der?
I klassen arbejdes der med mål, spørgsmål og branchekendskab, for at forberede eleverne.
Hvem har ansvaret?
Læreren.
Praktikuge
Hvad sker der?
Eleven deltager i arbejdet og dokumenterer evt. sine oplevelser med billeder, film og tekst.
Hvem har ansvaret?
Eleven.
Praktikuge
Hvad sker der?
Eleven deltager i arbejdet og dokumenterer evt. sine oplevelser med billeder, film og tekst.
Hvem har ansvaret?
Eleven.
Evaluering
Hvad sker der?
Praktikken evalueres – både fagligt og personligt.
Når eleverne vender tilbage, kan de arbejde videre med erfaringer og oplevelser fra praktikken.
Erhvervspraktik hører ikke til i et bestemt fag, så klassens lærere kan arbejde sammen og tværfagligt om opgaven.
Der arbejdes efterfølgende i klasserne med emner som:
- Praktikportfolio – billeder, noter og interviews
- Refleksion – hvad har jeg lært om mig selv og mit valg?
- Fremlæggelse – eleverne præsenterer deres oplevelser for klassen
- Interviewe hinanden – om oplevelser og erfaringer fra praktikken
Hvem har ansvaret?
Eleven, skolen og eventuelt virksomheden.

Spørgsmål og svar
- Alle elever kommer i én uges erhvervspraktik i løbet af 7., 8. eller 9. klasse.
- Nogle skoler i Egedal tilbyder erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse.
- Skolen kan desuden vælge at tilbyde gruppepraktikforløb i 6.–9. klasse.
- Elever i 10. klasse har også mulighed for at komme i praktik.
Find mere information om erhvervspraktik på Børne- og Undervisningsministeriets side. Her er desuden en god linksamling med viden og værktøjer til praktikken:
Ja. Praktikken skal tilbydes alle elever. Den kan planlægges individuelt eller i grupper, så alle får en god oplevelse.
Det er elevens og forældrenes ansvar at finde en praktikplads – med støtte fra lærerne.
Egedal Kommune har en række arbejdspladser, der tilbyder erhvervspraktik.
Praktikugen kan både tilrettelægges som en hel uge samme sted eller som snusepraktik med indblik i forskellige arbejdspladser.
Læs mere om hvordan du kommer i betragtning til en praktikuge i Egedal Kommune i folderen.
Skolen hjælper med at finde en løsning, eventuelt i samarbejde med kommunens HR.
Har du særlig interesse for sundheds- og omsorgsfagene, fx job som pædagog, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske, fysioterapeut m.v., kan du kontakte kommunens SOSU-uddannelseskoordinatorer ved at ringe til kommunens hovednummer.
Erhvervspraktik varer 5 dage. Eleven kan derudover komme i juniormesterlære eller særpraktik.
Du kan læse om, hvad unge må arbejde med i løbet af deres praktik i virksomheden i Børne- og Undervisningsministeriet folder.
Hvordan er det nu lige med forsikring og arbejdsmiljø?
Erhvervspraktik er omfattet af regler om forsikring og arbejdsmiljø. De gældende bestemmelser finder du her:
Arbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik - Arbejdstilsynet
Erhvervspraktik i folkeskolen - Børne– og Undervisningsministeriet