Juniormesterlære
Juniormesterlære er et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse, som ønsker en mere praktisk afslutning på folkeskolen. I Egedal kommune fokuserer vi på, at den unge opnår social og faglig mestring i en bredere arena end folkeskolen.
Det er en god mulighed for at finde ud af hvad man skal. Mange tager på gymnasiet, fordi man ikke ved, hvad man egentlig kan!
Elev 9. klasse
Det kan være en fordel at have interesse eller talent for erhvervsfaglighed, eksempelvis:
- fødevarer, jordbrug og oplevelser
- kontor, handel og forretning
- omsorg, sundhed og pædagogik
- teknologi, byggeri og transport
Juniormesterlæreelever fortsætter med at gå i deres egen klasse, hvor de er med i undervisningen i dansk, matematik, engelsk og eventuelt flere af klassens fag og emner. Derudover får eleven tilknytning til én eller flere praktikpladser, og deltager i praktiske forløb på en erhvervsuddannelse eller i ungdomsskolen.
Til dig der har en virksomhed
Det er ikke svært for din virksomhed at komme i betragtning som praktiksted.
- I skal kende og overholde arbejdsmiljøloven og almindelige arbejdsmiljøregler for elever i praktik.
- I skal have overskud til at tage godt imod en elev i 8. og/eller 9. klasse og give ham/hende en meningsfuld dag med praktiske opgaver.
- I skal indgå en praktikaftale med eleven og hans/hendes skole og forældre (Find link til skabelon til praktikaftale nederst på siden).
- I skal tilbyde eleven en kontaktperson, som er ansvarlig for elevens faglige udbytte og trivsel. Kontaktpersonen skal have en børneattest (Find link nederst på siden).
Juniormesterlæreelever har brug for en eller flere praktikpladser i lokale virksomheder. Som udgangspunkt er eleven i praktik om onsdagen, men det kan aftales, at eleven er i praktik en ekstra dag om ugen, hvis det giver mening. Eleven og hans/hendes forældre tager selv kontakt til dig og din virksomhed. I nogle tilfælde vil du dog blive kontaktet af en lærer fra elevens skole. Du har også mulighed for at indsende en tilkendegivelse om, at din virksomhed ønsker at blive praktiksted. Så gemmer vi dine oplysninger i vores praktikbank, og du vil blive kontaktet, når vi har en elev, der passer til din virksomhed. Tak fordi du vil være med til at danne vores unge – og bane vejen for flere faglærte.
Til dig der overvejer at være juniormesterlære-elev
Du kan gå i juniormesterlære, når du går i 8. og 9. klasse.
Kontakt din lærer eller skolens ledelse, for hjælp til tilmelding. Hvis du ikke selv kan finde en praktikplads i en virksomhed, får du hjælp til det.
Tidslinje for Juniormesterlære
Information
Uddannelsesvejledning i 7. og 8. klasse: Information om juniormesterlære.
Information
Uddannelsesvejledning i 7. og 8. klasse: Information om juniormesterlære.
Beslutning
Eleven beslutter med forældres tilsagn, at hun/han ønsker juniormesterlære. De tager kontakt til skolen.
Beslutning
Eleven beslutter med forældres tilsagn, at hun/han ønsker juniormesterlære. De tager kontakt til skolen.
Møde
Skolen indkalder elev og forældre til et samarbejdsmøde.
Møde
Skolen indkalder elev og forældre til et samarbejdsmøde.
Find praktikplads
Eleven finder sin praktikplads.
Find praktikplads
Eleven finder sin praktikplads.
Godkendelse
Skoleleder godkender praktikpladsen. En koordinator hjælper med at lave samarbejdsaftale mellem elev, skole og virksomhed.
Godkendelse
Skoleleder godkender praktikpladsen. En koordinator hjælper med at lave samarbejdsaftale mellem elev, skole og virksomhed.
Skole og praktik
Eleven går i egen klasse, og er i praktik om onsdagen.
Skole og praktik
Eleven går i egen klasse, og er i praktik om onsdagen.
Tilsyn
Skolen fører løbende tilsyn med virksomheden.
Tilsyn
Skolen fører løbende tilsyn med virksomheden.
Afgangsprøve
Afgangsprøve med juniormesterlære.
Afgangsprøve
Afgangsprøve med juniormesterlære.
Spørgsmål og svar
Juniormesterlære er et tilbud til elever i 8. og 9. klasse, som ønsker en mere praktisk afslutning på folkeskolen. Formålet med juniormesterlære er at højne elevernes trivsel, ved at give dem en motiverende hverdag og en positiv afslutning på folkeskolen. Samtidig ønsker vi at flere unge opdager og tager stilling til de erhvervsrettede uddannelser, og at vi får flere dygtige faglærte i vores virksomheder i Egedal.
Alle elever i 8. og 9. klasse. Det kan være en fordel at have interesse eller talent for erhvervsfaglighed, eksempelvis:
- fødevarer, jordbrug og oplevelser.
- kontor, handel og forretning.
- omsorg, sundhed og pædagogik.
- teknologi, byggeri og transport.
Du kan tilmelde dig juniormesterlære to gange årligt: Inden udgangen af august og december. Tal med din uddannelsesvejleder, din lærer eller skolens leder om det.
Hvis du ikke længere ønsker at gå i juniormesterlære, skal skolen have besked. Du vil herefter kunne vende tilbage til din almindelig skolegang. Din lærer og skolens leder hjælper med at vurdere, hvordan du bedst fortsætter din skolegang på en måde, så du kan følge undervisningen i de fag du har været væk fra.
I Egedal tror vi på at børn og unge skal gå i sin lokale skole. Du fortsætter derfor med at gå i din klasse. Klassens skema planlægges sådan at du ikke går glip af dansk, matematik og engelsk de dage, hvor du er i praktik og praktiske undervisningsforløb med de andre juniormesterlæreelever.
Du skal som minimum fortsætte med at have dansk, matematik og engelsk, men du vil opdage at der er plads til mere i løbet af ugen. Den øvrige fagrække vil bl.a. afhænge af, hvordan skolen kan få det hele til at passe sammen. Tal med din lærer om, hvordan du får mulighed for at deltage i fx temauger, uddannelsesvejledning og udflugter med klassen.
Folkeskolens afgangsprøve med juniormesterlære er bestået ved at:
- Deltage i juniormesterlære.
- Gennemfører afgangsprøven med karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik. Du har også mulighed for at tage flere frivillige afgangsprøver.
- Deltage i en afsluttende evalueringssamtale af juniormesterlæreforløbet, hvor eleven, skolen og evt. praktikvirksomhed deltager.
Man kan afslutte folkeskolens afgangsprøve med juniormesterlære, og det er direkte adgangsgivende til erhvervsskolerne. Andre ungdomsuddannelser vil kræve en optagelsesprøve og en samtale.
Juniormesterlære er en anderledes måde at afslutte folkeskolen, men det gør ikke dig anderledes! Tal med dine venner om, hvad du lærer, når du ikke er på skolen og spørg også dem, hvad de har lavet. Måske ser du pludselig anderledes på matematiktimerne og kan hjælpe dine venner til at forstå, hvorfor man skal lære Pythagoras og procent. Det er vigtigt at alle hjælper med til, at I bevarer et godt fællesskab i klassen, selvom I arbejder forskelligt i løbet af ugen.
Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikplads. Måske er du heldig at dine forældre og netværk kan hjælpe dig. Hvis ikke, hjælper vi. Kommunen har en praktikbank med virksomheder, der gerne vil åbne sin dør for dig og dele ud af deres faglighed og erfaringer. De har brug for at flere unge kender deres fag, så de kan sikre fremtidens arbejdskraft.
Hvis du ikke selv kan finde en praktikplads, kan du få hjælp. Det gælder også, hvis du får behov for at skifte virksomhed. Mens det falder på plads, er du om onsdagen i praktiske undervisningsforløb i Ungdomsskolen eller på en erhvervsuddannelse sammen med andre juniormesterlæreelever.
Du skal selv sørge for transport til og fra din skole og din virksomhed.
Hvis du har mere end 7 km kan dine forældre søge om skolekort (Offentlig transport) til juniormesterlære.
Har du under 7 km. men skal færdes langs trafikfarlig skolevej, så kan du også søge.
Skolekortet gælder for det skoleår du søger til, og du skal søge igen for næste skoleår, hvis det er relevant.
Her søger du inden sommerferien, for at være sikker på at modtage skolekortet i tide.
Hvis virksomheden beder dig om at møde et andet sted – fx på en byggeplads, hjælper de dig med transporten.
Virksomheder, der godkendes til praktik skal overholde arbejdsmiljøloven. Der gælder særlige særlig arbejdsmiljølovgivning for unge.
Der kan være særlige krav til arbejdstøj og beskyttelsesudstyr. Det låner du af virksomheden eller din skole. Det kan fx være rart at investere i sine egne sikkerhedssko, hvis det er påkrævet.
Hvis der mod forventning sker et uheld på arbejdspladsen, er du omfattet af Statens Erstatningsordning.
Du har mulighed for at indsende en tilkendegivelse om, at din virksomhed ønsker at blive praktiksted. Dine oplysninger gemmer vi i kommunens praktikbank, og du vil blive kontaktet, når vi har en elev, der passer til din virksomhed.
Måske er vores juniormesterelever super selvstændige og har selv fundet en praktikplads. Måske passer deres mål og drømme bare ikke på din virksomheds profil. Praktikbanken er en hjælp til elever, der ikke selv kan finde en praktikplads. Tak fordi du vil være med til at danne vores unge – og bane vejen for flere faglærte. Hav tålmodighed lidt endnu.
Relevant materiale
kontakt
Juniormesterlære
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke