Skip til hoved indholdet

Om borgerdialog i Egedal

Borgerdialog – fundamentet for verdens bedste hverdag. Inddragelse af Egedals borgere forud for de politiske beslutninger og processer har altid været en vigtig prioritet for Egedal Byråd. Borgerdialog er over årene sket i mange forskellige former, og metoderne udvikler sig stadig i takt med, at vi får flere erfaringer, og der opstår nye tendenser generelt i samfundet.

I juni 2023 afleverede Borgerudvalget (nedsat fra 2022-2023) en ambitiøs rapport til byrådet med en masse gode forslag til endnu bedre og mere borgerdialog. Udvalget har bl.a. udarbejdet en vision for fremtidens borgerdialog - døbt "Dialogløftet"!

"Dialogløftet skal være et løfte til borgerne om, at vi vil blive endnu dygtigere til den gode dialog. Vi ønsker, at borgerne skal føle, at de har en stemme og kan bidrage aktivt til vores kommunes udvikling," udtaler Carina Buurskov formanden for Borgerudvalget.

Rapporten kommer med en række konkrete forslag til, hvordan borgerdialogen kan blive endnu bedre. Dyk ned i Borgerudvalgets-forslag-til-fremtidens-borgerdialog-i-Egedal

Hensigten med udvalgets forslag er at sikre, at borgerne i højere grad kan være aktive og medvirkende i Egedals udvikling, at politikerne har bedre mulighed for at række ud, spørge til råds og blive klogere på forskellige borgergruppers synspunkter og ønsker, og at forvaltningen har bedre muligheder for at planlægge og facilitere rammerne for borgerinddragelse.

Hvad sker der så nu?
Byrådet vil nu drøfte udvalgets forslag og visionen for "Dialogløftet" ift. hvor meget der skal realiseres. Der er dog en række forslag, som forvaltningen hurtigt kan gå i gang med.

Hvad er Borgerudvalget?
Borgerudvalget blev nedsat af Byrådet og skulle komme med ideer, forslag og inspiration omkring borgerdialog. I udvalget var der 7 borgere og 7 byrådsmedlemmer.

Om borgerdialogudvalget

Byrådets rådgiver

Byrådet nedsatte i november 2021 et såkaldt §17, stk.4-udvalg omkring borgerdialog, der i Styrelsesloven er beskrevet som et opgaveudvalg, der har kompetence til at komme med ideer, forslag og inspiration. Opgaveudvalget havde ikke nogen beslutningskompetence, og fungerede altså som rådgiver for byrådet. Udvalget skulle derfor:

- Udarbejde konkrete forslag til hvordan digitale løsninger som hjemmeside, sociale medier og øvrige selvbetjeningsløsninger kan indrettes med afsæt i borgernes behov og ønsker
- Udarbejde konkrete forslag til hvordan en åben dialog mellem politikere og borgere, hvor relevante synspunkter bringes på bordet, sikres
- Gennemgå de nuværende former for borgerdialog og inddragelse med for at vurdere, hvilke former der fortsat skal være en del af borgerdialog-konceptet
- Udarbejde konkrete forslag til hvordan borgere i endnu højere grad kan inddrages i beslutninger og i udviklingen af konkrete løsninger
- Udarbejde konkrete forslag til hvornår og hvor meget borgere skal inddrages i beslutninger og i udviklingen af konkrete løsninger.

Arbejdet med at udvikle konceptet startede den 1. marts 2022, og udvalget afleverede deres forslag til fremtidens borgerdialog.

Udvalget bestod af syv borgere  - og syv byrådsmedlemmer:

Malou Skovgaard Hinsch
Hatla Johnsen
Drew Fremlev Fisher
Salli Kirstine Ravn
Martin Tronier-Jørgensen
Sandra Møller Svendsen
Erik Rasmussen
Morten Lyager (A)
Rikke Mortensen (B)
Birgitte Neergaard-Kofod (C)
Jonathan Kristensen (F)
Bettina Zarp (L)
Helle Bovien (Ø)

Referater for møder i Borgerudvalget

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier