Regnskab 2018
Det var et enigt byråd, der i sidste valgperiode, vedtog det budget, der ligger til grund for regnskab 2018. Et budget, der var præget af en række udfordringer: Serviceudgifterne var for høje, driftsoverskuddet var for lavt, anlægsudgifterne oversteg målet, og der var et efterslæb på vedligeholdelsen af kommunens bygninger.
Dertil betød demografiudviklingen på især ældreområdet samt en øget kompleksitet på sundhedsområdet og det specialiserede socialområde, at aktiviteterne - og dermed udgifterne - på disse områder steg kraftigt. Samtidig havde byrådet et ønske om også at byudvikle for at sikre en god og nødvendig udvikling af kommunen. En opgave, som også det nye byråd har taget på sig.
Udfordringer var der således nok af i budgettet for 2018, og den økonomiske balance mellem indtægter og udgifter var ikke optimal. Presset på den økonomiske balance blev dog opvejet af en bevidst, ambitiøs og langsigtet investering i Egedal Kommunes byudvikling. Det skal sikre fremtidens indtægter og understøtte en attraktiv kommune med en god og effektiv service, der fastholder og tiltrækker nye borgere.
- Jeg er derfor glad for, at regnskabet viser, at vi trods alt kom fornuftigt gennem 2018. De økonomiske måltal viser et pænt resultat på alle fire økonomiske nøgletal: Driftsbalance, kassebeholdning, serviceudgifter samt anlægsramme - og når der har været udfordringer, er de blevet håndteret med rettidig omhu og kvalificerede omprioriteringer.
Og hvad viser tallene så ?
Overskuddet på driften udgør 182 mio. kr. og er dermed i overensstemmelse med den politiske målsætning om et årligt driftsoverskud på mindst 175 mio. kr. for at sikre en robust og modstandsdygtig driftsøkonomi. Driftsoverskuddet er vokset med 47 mio. kr. siden budgettet blev vedtaget. Det skyldes et mindreforbrug inkl. indtægter på driften på netto 31,6 mio. kr., der primært berører integration, faldende ledighed, førtidspension og sygedagpenge. Hertil kommer finansielle éngangsindtægter for 15 mio. kr. Overskuddet skal sikre den strukturelle balance, som indebærer, at resultatet af den ordinære drift primært skal kunne finansiere anlægsudgifterne.
Kassebeholdningen var oprindelig budgetlagt til 148 mio. kr. ved udgangen af 2018, men endte på 222 mio. kr. Det skyldes dels, at indtægterne ved jordsalg først indregnes, når pengene er sikre, og dels årets mindreudgifter på drift og anlæg. Kommunens økonomi står således stærkere i regnskabet end i budget-situationen.
Regnskabet ligger under stregen for de økonomiske rammer, som KL og regeringen har aftalt, i forhold til serviceudgifter: Her er resultatet 22 mio. kr. lavere end den udmeldte ramme på 1.828 mio. kr. Også bruttoanlægsudgifterne er i regnskabet 6 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. En del af mindre-forbruget i 2018 skyldes ekstraordinære forhold og udgifter på såvel drift som anlæg, der er udskudt til 2019. Udgiftspresset for 2019 - og også 2020 - kan derfor kun i begrænset omfang nedjusteres på baggrund af regnskabet for 2018.
Fortsat fokus på fornuftig økonomistyring
På trods af et fornuftigt årsresultat er der fortsat en økonomisk udfordring i at sikre sammenhæng i kommunens samlede indtægter og udgifter. Derfor skal der i de næste budgetår fortsat være fokus på en fornuftig økonomistyring. Det skyldes, at budgettet for 2019-22 indebærer et faldende overskud på driftsbalancen og en betydelig reduktion i kassebeholdningen hen over budgetperioden. Men alt i alt viser regnskabet for 2018, at vi er kommet godt gennem året, og at fundamentet er på plads for en god udvikling i de kommende år på de borgernære velfærdsområder som f.eks. undervisning, børnepasning og ældrepleje.