Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Økonomi Tidligere budgetter og regnskaber Budget 2019

Budget 2019

Egedal Kommunes budget for 2019 er noget anderledes end det plejer. Som en del af budgettet indgår nemlig en spændende nyskabelse i form af en 10-årig investeringsplan.

Kommunens økonomi er presset på indtægterne og af for høje serviceudgifter - samtidig med, at der er behov for betydelige investeringer i skoler, nye plejeboliger, byudvikling og bygningsvedligeholdelse. Derfor fylder "Investeringsplan 2028" meget i budgettet. Den sætter en 10-årig ramme for at løse nogle store udfordringer.  Planen gør det muligt at fokusere på en række langsigtede investeringer, særligt på ældre- og skoleområdet. Det er meget nødvendigt, for at Egedal Kommune fortsat kan udvikle og levere gode kerneydelser til borgerne i fremtiden.

Den økonomiske balance er presset, og det har stor betydning for budgettets udformning. Driftsbalancen vil i 2019 udgøre 149 mio. kr., hvilke er noget under Byrådets mål på 175 mio. kr. Serviceudgifterne rammer loftet af service-rammen i 2019, men servicerammen overskrides 2021 og 2022. Det er derfor en væsentlig del af budgetaftalen, at Byrådet inden udgangen af 2018 mødes til et ekstraordinært temamøde for at analysere mulighederne for at effektivisere vores økonomi de kommende år. 

Byrådet har med budgetaftalen prioriteret benhårdt -  også i serviceudgifterne på driften. Budgettet indeholder besparelser og effektiviseringer for samlet 34 mio. kr. Det betyder bl.a. nedlæggelse af stillinger i administrationen, lukkedage i påsken i SFO, nedjustering i antal dagplejere, og øget brugerbetaling på musikskolen.

Budget 2019-22 er et budget, der indeholder prioriteringer, som på mange områder viderefører serviceniveauet fra 2018. Budgettet har fokus på de langsigtede investeringer - at sætte kommunens udvikling i spidsen. Et budget måske uden en prangende kassebeholdning, men dog et troværdigt budget, der ikke indregner indtægter, førend de er sikre.

Budget 2019 - 2022 - hvor finder jeg hvad?

Budget 2019 - 2022 er opdelt i to bøger: Bog 1 og Bog 2.

Bog 1 (46 sider):

Her findes den overordnede viden om, og de store bevægelser i kommunens økonomi.

Hvis du ønsker at læse om budget 2019-22, for at få en bedre forståelse af, hvad det betyder for kommunens økonomi, kan du læse:

  • Borgmesterens forord
  • Aftale om budget
Hvis du ønsker at få et overblik over kommunens økonomi som helhed, kan du læse:
  • Hoved- og beholdningsoversigt
  • Investeringsoversigt
  • Takstoversigt

Bog 2 (580 sider):

I bog 2 findes den mere detaljeret viden om kommunens arbejdsopgaver og deres økonomi.

Hvis du ønsker specifik viden om særlige opgaver som kommunen udfører, kan du læse:

  • Centrenes budgetnotater og deres bilag

Hvis du har læst "Aftale om budget", og ønsker at vide mere om den 10-årige Investeringsplan 2028, kan du læse:

  • Den 10-årige Investeringsplan
I bog 2 findes der andre bilag, som kan være nyttig viden til forståelse af kommunens økonomi. Det kan du læse mere uddybende om i indholdsfortegnelsen.

Aftale om budget 2019 - 2022

Budgetaftale 2019

Relevante links

Kontakt

Økonomi

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
okonomi@egekom.dk

Ring til os

Åbningstider

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier