Regler og lovgivning

Regler og lovgivning for søer og vandløb administreres af forskellige myndigheder. 

Både de kommunale og de private vandløb er omfattet af vandløbsloven, og må ikke ændres (dvs. uddybes, udrettes, gøres bredere, rørlægges e.l.) uden kommunens tilladelse. Læs mere om vandløbsloven.

Søer der står i forbindelse med dræn eller åbne vandløb, på en måde så hele systemet ligger på mere end én matrikel, er omfattet af vandløbsloven. Der gælder dermed de samme hovedregler for søer som for vandløb.

Søer over 100 m² er desuden beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens § 3, der siger, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse.

Søer der er under 100 m² er også beskyttede, hvis de ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (f.eks. eng eller mose). I Egedal Kommune er der i alt registreret 615 § 3 beskyttede søer som samlet har et areal på over 2 km². 

Det daglige arbejde og administration med vandløb og søer i Egedal Kommune varetages af Klima, natur og miljø.

Vandløbene i Egedal er opdelt i offentlige og private vandløb. Uafhængigt af opdelingen er Egedal Kommune myndighed for alle vandløb indenfor kommunegrænsen

Vandløb og åers formål er at bortlede overskudsvand. For at sikre at dette formål kan opretholdes, er der vedtaget en vandløbsloven. Lovens formål er

• At sikre at vandløb kan benyttes til afledning af vand, herunder navnlig overfladevand, spildevand og drænvand

Kommunevandløbene ejes ikke af kommunen, men af de enkelte bredejere - det er blot kommunen, der vedligeholder dem.

Egedal Kommune har i alt 48 kommunevandløb, der er sammenlagt ca. 120 km. Hertil kommer et ukendt antal private vandløb, som både omfatter åbne vandløb, rørlagte vandløb, grøfter, dræn mv. Hverken de kommunale eller de private vandløb må ændres (dvs. uddybes, udrettes, gøres bredere, rørlægges e.l.) uden kommunens tilladelse. Du kan læse de enkelte vandløbsregulativer, 'Links til vandløbsregulativer for Egedal Kommune', i fold-ud-menuen herunder.

De fleste af kommunevandløbene (og enkelte private vandløb) er målsat af de tidligere amter og disse målsætninger gælder, indtil nye bliver udarbejdet. Målsætningerne viser, hvilken tilstand vandløbene bør have. Det er kommunens ansvar at arbejde for at opfylde disse målsætninger.

I Egedal Kommune opfylder kun få af vandløbene deres målsætninger, og der er lang vej endnu, inden alle vandløbene har en god økologisk tilstand. Kommunen skal igangsætte forskellige foranstaltninger til forbedring af vandløbene, fx mindre udledning af spildevand, mere skånsom vedligeholdelse og flere restaureringsprojekter etc.

Egedal Kommune vedligeholder kommunens 53 offentlige vandløb. Kommunens vandløbsregulativer fastlægger kommunens og bredejernes pligter og rettigheder.

Kommunen har vedligeholdelsespligten for kommunens 48 offentlige vandløb, der alle skal være omfattet af et regulativ.

Et regulativ er et retsligt bindende dokument, der kan betragtes som uddybning til vandløbslovens almindelige bestemmelser.  Et regulativ kan omfatte bestemmelser for et enkelt vandløb eller for flere offentlige vandløb.

Regulativerne beskriver koter, bundbredde, faldforhold, vandløbets form, evne til at føre vand og vandløbets miljømæssige målsætning. Desuden indeholder et vandløbsregulativ altid bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse og om vandløbsmyndighedens og bredejernes pligter og rettigheder.

Når regulativerne er vedtaget, udgør de retsgrundlaget for den daglige administration af de enkelte offentlige vandløb. Retsgrundlaget omfatter en række administrative forhold, der regulerer bredejernes handlemuligheder langs vandløbene, og som giver vandløbsmyndigheden rettigheder og pligter på disse strækninger. Derfor er vandløbsregulativerne vigtige administrative redskaber og det er vigtigt, at regulativerne overholdes, hverken mere eller mindre.

Regulativerne er en slags kontrakt mellem bredejerne og vandløbsmyndigheden. Dette betyder, at

• overholdes regulativerne ikke af bredejerne, kan det give anledning til påbud, politianmeldelse og/eller erstatningssager fra vandløbsmyndighedens side.

• overholdes regulativerne ikke af vandløbsmyndigheden, kan det give anledning til erstatningssager fra bredejernes side.

• Regulativ for Avnsørenden
• Regulativ for Ballerup og Råmose Å
• Regulativ for Birkelundsrenden
• Regulativ for_Bredemosegrøften
• Regulativ for Broskovgrøften
• Regulativ for Bunds Å
• Regulativ for Damvad Å
• Regulativ for Engagerrenden,_Sørup Rende,_Vejle Å og_Bredemose Renden med tilløb
• Regulativ_for Grønsø Å og Flintebjerg Rende
• Regulativ for Hestetang Å
• Regulativ for Hove Å
• Regulativ for Jonstrup Å_og Bunds Å med tilløb
• Regulativ_for Jørlunde Å
• Regulativ for Kloddemoseløbet, Spangebæk og Veksømose vandløbet
• Regulativ for Klokkekildeløbet
• Regulativ for Lyngen og Dødningerne
• Regulativ_Nybølle Å og Skovkildevandløbet
• Regulativ for Præsteengen
• Regulativ for Risby Å
• Regulativ for_Salsmosegrøften
• Regulativ for Sillebro Å
• Regulativ for Snarevadsgrøften
• Regulativ for Sperrestrup Å
• Regulativ for Stenløse Å
• Regulativ for Storesø Lyng Grøften_med tilløb Birkemosegrøft og Tennisrenden
• Regulativ for Svestrup Å
• Regulativ_for Tunbækken, Smørumnedreafløbet og Sørup Rende
• Regulativ_for Tysmose Å og Vårens Rende
• Regulativ for Udlejregrøften
• Regulativ for Vandværksgrøften
• Regulativ for Vejlebrorenden
• Regulativ for Veksø Rende,_Veksø Mosevandløbet, Landdiget,_Salsmosegrøften_og Helledmosevandløbet
• Regulativ for Værebro Å
• Regulativ for Ålbækrenden og Holmegrøften