Fugle i Egedal

Nord for Ølstykke ligger Storesø-Lyngen – et område på ca. 95 hektar der blev fredet i 1982. Tidligere var området en stor sø, som senere blev afvandet og drænet hvorved mose- og engområdet opstod. Området blev fredet for at bevare dyre- og fuglelivet. Fredningen har haft stor betydning for Storesø-Lyngen, da sumpskoven over de seneste årtier bærer præg af naturskov, hvor flora og fauna tilpasser sig uden menneskelig indgriben.

Naturen i Storesø-Lyngen er meget varieret bestående af lavmose med spredte mindre vandspejl, birkeskov, pilekrat og engarealer, men desuden ses elm og nåletræsbeplantning spredt i området. Området opdeles af flere kanaler med forbindelse til Tostedmark Rende mod øst. Disse grøfter/kanaler er sandsynligvis anlagt i sin tid, for at dræne arealer inde i mosen for at dyrke områderne. Der er anlagt et stisystem i området, som skaber gode muligheder for fx gåture, cykelture og hundeluftning.

Storesø-Lyngen er ikke en egentlig vandfuglelokalitet, da det primært er meget tilgroede områder og åbne enge. Storesø-Lyngen har mindre vådområder, hvorfor området ikke har samme betydning for vandfugle sammenlignet med Skenkelsø Sø. Alligevel blev der i 2015 observeret vandfugle som gråand, vandrikse og grønbenet rørhøne.

Der er ligeledes fundet vandfugle ved tidligere observationer, her lille lappedykker, grågås, blishøne, vibe og dobbeltbekkasin.

Området er dog ikke et udpræget ynglested for vandfugle.

Rødstjert i Storesø-Lyngen.

Hulrugere som rødstjert, broget fluesnapper, sumpmejse, sortmejse, blåmejse, musvit, stær og stor flagspætte er observeret i det uplejede område med sumpskove, hvor hulheder i træerne og henfaldende træer skaber gode betingelser for hulrugende arter, der nemt kan finde huller, hvor de kan yngle.

Rødstjert er en almindelig yngletrækfugl. Dens foretrukne levested er lysåbne skove, haver og parker helst med gamle træer, da den som nævnt er hulruger. Den er let genkendelig hos hannen på sin røde underside i kontrast til grå overside og sort område ved hals, øjne og næb. I maj og juni måned lægges de første æg af ofte to årlige kuld.

Særligt sangfuglene er velrepræsenteret i området omkring Storesø-Lyngen, hvor hovedparten af danske arter er observeret. Gærdesmutte, solsort, tornsanger, løvsanger og gransanger er set med høje tætheder i den uplejede og tætte bevoksning.

Musvågen er den eneste art af rovfugle observeret yngle i Storesø-Lyngen. Rovfuglens fjerdragt kan variere meget fra individ til individ, hvor de fleste er brune med lysere rækker af fjer. Nogle er meget mørke, andre er lysebrune, hvorfor de nemt kan forveksles med andre rovfugle. Musvågen yngler i skove som er omgivet af åbent land, hvor arten ofte finder sin føde, som eksempelvis kan bestå af gnaver som mus.

Læs den fulde rapport her.

Syd for Ledøje ligger Porsemosen, som er et fredet område, der tager hensyn til bl.a. dyre- og planteliv og særligt fuglelivet. Porsemosen er et område på ca. 100 hektar som har forbindelse til flere habitatområder i flere af nabokommunerne. Porsemosen er en tilgroet tørvemose og lavmose med vandspejl, enge, rørskov og pilekrat omkranset af dyrkede marker. Få steder ses tidligere plantet birk, el og nåletræer. Nogle af vandspejlene er tidligere tørvegrave, da tørven tidligere blev anvendt til bl.a. brændsel omkring 2. verdenskrig. Det samlede vandareal i Porsemosen udgør ca. 10 hektar, hvoraf nogle af vandløbene er tidligere gravede kanaler til dræning. Et eksempel herpå er Nybølle Å. Porsemosen indeholder en unik samling af mere eller mindre sjældne arter af både flora og fauna. Den bliver derfor overvåget for at sikre den biologiske mangfoldighed i området.

Tørvegrav med grågæs i Porsemosen.

Oprindeligt var området dækket af lavtstående vand og et større netværk af vådområder mellem det nuværende Tysmose, Porsemose og Sengeløse Moser, men har i dag ligeledes forbindelse til Vasby mose. Området har desuden forbindelse til Gundsømagle Sø og Natura 2000-området ved Roskilde Fjord mod nordvest via Nybølle Å og Hove Å. Nord for mosen ligger en bakke som tidligere var en ø, der ofte kun var tilgængelig via båd. Bakken er en fin udkigspost over området.

Fuglelivet omkring Porsemosen har været registreret siden midt 1960’erne ved første fredning, for at holde øje med habitatområdets betydning og for at sikre det grønne område.

Flere almindelige fugle, men også mere sjældne arter, opholder sig i Porsemosens område fx gråstrubet lappedykker, rørdrum, rørhøg, vandrikse, bynkefugl, sivsanger og, græshoppesanger.

Ud over gråstrubet lappedykker er to andre arter af lappedykkere observeret: lille lappedykker og toppet lappedykker.

Gråstrubet lappedykker yngler ved de større vådområder, hvilket også er toppet lappedykkers fortrukne habitat, mens lille lappedykker er observeret yngle ved de mindre vådområder med mere tilgroning. Den gråstrubet lappedykker kendes ved den grå strube, mens toppet lappedykker har en sort og rødbrun fjertop og fjerkrave på hovedet. Lille lappedykker kendes på sin gule mundvig og er mere kompakt i kroppen end andre svømmefugle. Lappedykkere er afhængige af en vis klarhed i vandet, da de dykker efter fisk, insekter, larver m.m.

Gråstrubet lappedykker i Porsemosen.

Rørdrummen er den eneste ynglende hejreart ved Porsemosen. Den kræver rørskovsump og opholder sig mest i skjul af rørskoven. Den kan være svær at se i rørskoven pga. dens brune fjerfarve, men er letgenkendelig på sin særlige paukende lyd. Andre arter som den sjældne hvidlige sølvhejre, og den almindelige fiskehejre, er observeret som rastende ved Porsemosen. Fiskehejren ses som rastende hele året.

Rørhøgen ses i Porsemosen både som rastende og ynglende fugl. Rovfuglen har været i Porsemosen siden starten af 1960’erne. Primært om foråret søger de føde og opholder sig for en periode i området inden de fortsætter på træk til ynglepladser. Enkelte par er observeret med yngleadfærd som parring, bytteaflevering og territoriel pasning.

Andre rovfugle observeret i Porsemosen er de sjældne hedehøg, steppehøg, havørn, fiskeørn, lærkefalk, aftenfalk, vandrefalk og sort glente. Desuden ses den mere almindelige musvåge. 

Af vandhøns har vi den tidligere nævnte sjældne vandrikse, men også den meget sjældne rørvagtel og den mere almindelige blishøne. Vandriksen foretrækker vanddækkede sumpområder og har varieret i observerede antal over årene. Dette formentlig forårsaget af de varierende vandstande i området, men generelt ses en stor ynglende bestand af arten i området.

Andre sjældne fugle observeret i Porsemosen er vibe, sortterne, sneugle, mosehornugle, isfugl, trane, plettet rørvagtel, tredækker, natravn, ringdrossel, rødstrubet piber, skægmejse, rosenbrystet tornskade, drosselrørsanger, flodsanger og savisanger.

Flere spurvefugle er observeret i Porsemosen, såsom rødrygget tornskade, nattergal, græshoppesanger, sivsanger, kærsanger, rørsanger, rørsanger, rørspur​v og pungmejse. Desuden flere almindelige ynglefugle som ikke er direkte optalt, heriblandt ringdue, stor flagspætte, solsort, musvit m.fl.

Pungmejsen er en meget sjælden fugl. Den lever netop ved søer, moser og fjorde, og er afhængig af rørskov og tæt krat af pile- eller birketræer. Den bruger pilerakler og frø fra fx dunhammer til rede bygning. Reden er kugleformet med langt indgangsrør og hænger på de yderste grene. Porsemosen har sandsynligvis været Danmarks vigtigste (yngle)lokalitet for arten, men der ses desværre en nedgang i antallet af arten i området over årene.

Pungmejse i Porsemosen.

Læs de fulde rapporter nedenfor:

Sjældne fuglearter i Porsemosen

Porsemosen ynglefugle 1976-2013

Alle fulgearter set i Porsemosen 1966-2013

Ynglende fugle i Porsemosen 2018

Ynglende fugle i Porsemosen 2019

Ynglende fugle i Porsemosen 2021

Ynglende fugle i Porsemosen 2022

Vest for Ølstykke ligger Skenkelsø Sø, som er en stor lavvandet sø på ca. 42 hektar omgivet af enge og rørsump.

Søen er genskabt i perioden 2004 til 2010 efter den i 1840’erne og igen i 1950’erne blev forsøgt tørlagt til landbrugsjord. Det sidste afvandingsprojekt i 1950’erne resulterede i, at området blev til sumpområde med krat og tagrør. Inden projekterne om afvanding havde området været en sø i op til 10.000 år, hvorfor man i nyere tid ønskede at genoprette søen. De nuværende enge omkring søen, bliver afgræsset af kreaturer som led i en naturpleje, der skal vedligeholde området. Efter genopretningen stod færdigt i 2010, er fuglelivet blevet markant rigere i området nær søen.

Grågæs i Skenkelsø Sø.

Der er blevet foretaget fugleregistreringer i 2004 (før genopretningsprojektet), 2011, 2013 og 2015, som viser en tydelig stigning i antallet af ynglepar af vandfuglearter og fugle med tilknytning til vådområder.

Den største ændring i fuglelivet ved Skenkelsø Sø blev registreret i 2015. Her blev op til 175 par af hættemåger set med tydelige tegn på yngleadfærd. Der blev observeret rede-bygning, parring, rugning og også unger blev observeret. 

Det er en historisk begivenhed at hættemågen har indfundet sig i området ved Skenkelsø Sø som ynglende fugl, både fordi de har indflydelse på andre fuglearter, men også fordi antallet af hættemåger er gået betydeligt tilbage i Danmark. I begyndelsen af 1960’erne vurderes det, at antallet af hættemåger lå på ca. 400.000 par, men antallet er halveret gennem de sidste årtier.

Hættemågens koloniadfærd yder beskyttelse for andre fuglearter, som er afhængig af den beskyttelse for at kunne yngle succesfuldt. Hættemågens tilstedeværelse som ynglende fugl ved Skenkelsø Sø, betyder, at arter som taffeland, troldand, fjordterne og den sjældne sorthalset lappedykker kan yngle i området.

Der er observeret både fjordterne og sorthalset lappedykker yngle for første gang i 2015 ved Skenkelsø Sø, men også første gang disse to arter er registreret i Egedal Kommune.

Fjordterne er tæt knyttet til vådområder. De færdes i områder nær kyst, fjorde, søer og moser. Ved søer og moser ses den ofte som eneste terneart i området.  Den er letgenkendelig som den eneste terne der har orange næb med tydelig sort spids. Fjordternen yngler i små eller mellemstore kolonier. Kolonierne er ofte placeret på øer, holme eller i rørskove.

Sorthalset lappedykker er en mere sjælden yngletrækfugl end eksempelvis toppet lappedykker og gråstrubet lappedykker. Den sorthalsede lappedykker yngler ved rene søer med tæt bevoksning af rørsump langs bredderne, hvor der ligeledes er utallige vandinsekter. Den er som navnet antyder, meget mørkere end de andre lappedykkearter i sin sommerdragt. 

De sjældne fugle rørdum og rørhøg er begge observeret i 2015 i området ved Skenkelsø Sø. Særligt rørdrummen kan høres med sin specielle ”paukende” lyd gennem sæsonen, primært i den sydlige ende af rørsumpen. Antallet i 2015 var dog mindre end i 2013, formentlig som følge af en omfattende rørhøst i slutningen af 2014. Både rørdrum og rørhøg er afhængig af, at tagrørene har en tilpas størrelse og beskyttelse.

Vibe, rødben og strandskade blev første gang observeret i 2011. Specielt antallet af ynglende viber er i markant fremgang, hvor viben yngler ude på søens små øer og holme. Der blev i 2014 foretaget vegetationsrydning på fugleøen i den sydelige del, og dette er med stor sandsynlighed årsag til det øgede antal af ynglende par det efterfølgende år.

Vibe i Skenkelsø Sø.

Gråstrubet lappedykker blev observeret allerede tilbage i 2011, men i 2015 var antallet af ynglende par steget tre gange så meget. Ved tidligere nyetablerede vådområder i Nordsjælland er gråstrubet lappedykker observeret, som en af de første fuglearter, der indfinder sig i de nye omgivelser.

Atlingand, knarand, gråand og skeand er observeret ved Skenkelsø Sø i 2015. Blishøne, grønbenet rørhøne og vandrikse yngler ligeledes ved søen.

Grågæs er observeret før genopretning i 2004, men først i 2011 er de observeret som ynglende fugle ved Skenkelsø Sø og i 2015 ses en markant stigning af ynglende grågæs i området.

I området ved Skenkelsø Sø ses ligeledes mange rastende fugle, som enten holder hvil, spiser eller sover i området i en kortere periode. Her kan nævnes flere rovfugle som musvåge, rød glente, rørhøg og duehø.

Læs de fulde rapporter nedenfor:

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2017

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2019

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2021