Varm velkomst til nytilflyttere
Næste velkomstmøde for nytilflyttere med borgmester Vicky, er allerede fuldt booket. Mange vil gerne møde deres nye kommune. Også alle dem som flyttede til Egedal under Corona epidemien er inviteret ind til en god start på rådhuset.
Velkomstmødet
Velkomstmødet er en eftermiddag hvor I hører lidt om den kommune og det lokalområde I er flyttet til. Programmet er fra 17 til 18 hvor borgmesteren fortæller facts og funfacts om Egedal Kommune, de mange bysamfund, den politiske sammensætning, mulighederne for at få indflydelse, kulturelle arrangementer og meget mere.
Du kan også møde for eksempel naturvejlederen fra Vild med Egedal-projektet der giver gode tips til at gro din have mere vild, vores borger-rådgivere fra Borgerservice, en sød repræsentant fra barselsnetværket Momunity, fra Ung Egedal - og andre fagpersoner - skiftende fra gang til gang.
På mødet ser du en lille teaser video med vores naturhistoriker Rolf. Hvad enten du har boet her 3 år eller lige er flyttet ind - så har du måske fået lyst til at høre endnu mere om særlige historiske steder og naturperler i dit lokalområde? Se med her, hvor Rolf tager dig en god tur med rundt i Egedal Rolf tar' dig med rundt.
Velkomstpakken
Vi serverer sandwich lavet med lokale råvarer, og så får alle en lille velkomstpakke med sig hjem.
Pakken er et symbolsk grundlag for en god tilknytning til dit nye lokalområde, og indeholder bl.a. en særlig Egedal-frøblanding du kan så i dit nye hjem, en malebog over lokale attraktioner, fribilletter til svømning, og forskellige aktuelle arrangementer.
Plads til børn
Børn er mere end velkomne. Byrådssalen er stor, og hele det ene hjørne er lavet til "børnestation" hvor dine børn kan lege, male eller så karse mens du hører om Egedal.
Se næste ledige dato her
Tilmeld dig og din familie et velkomstmøde når det passer ind i jeres hverdag. Vi holder velkomstmødet 4 gange årligt. Se datoerne for velkomstmøder i vores bookingsystem PLACE2BOOK.
Kontakt
Borgmestersekretariatet
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke