Sirenevarsel onsdag den 1. maj kl. 12.00
Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester hvert år varslingskanalerne den første onsdag i maj klokken 12. Husk, at du også får en test-advarsel på din mobiltelefon.
Når større ulykker rammer, advarer myndighederne befolkningen om faren. En gang om året testes varslingskanalerne. Det sker den første onsdag i maj kl. 12.
De fysiske varslingssirener testes ved at udsende fire korte signaler klokken 12.00 og 12.04. Signalet gentages fire gange og varer i alt 45 sekunder. Testen afvarsles med et langt signal på 45 sekunder klokken 12.08. Det mobile varslingssystem S!RENEN udsender en besked og en lyd til nyere mobiltelefoner med et opdateret styresystem.
Samtidig med testen af varslingssirenerne og S!RENEN testes også systemet til sms-varsling af døve og hørehæmmede.
Hvorfor tester man varslingskanalerne?
S!RENEN testes for at sikre, at folk kender til systemet og er trygge ved det. De fysiske varslingssirener testes for at huske folk på, hvordan de lyder, og hvad de betyder.
Ønsker du ikke at modtage test-advarslen på din mobiltelefon?
Alle kompatible og opdaterede mobiler, der er på 4G/5G modtager testadvarslen. Ønsker du ikke at modtage test-advarslen via S!RENEN, skal du inden kl. 12 onsdag den 1. maj sætte din telefon i flytilstand eller slukke den. Vent til kl. 12.20 med at tænde igen.
Kontakt
Borgerservice
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke