Kom til åben hal
Egedal Idrætsanlæg åbner dørene til et par timers leg og aktiviteter for folk i alle aldre.
Hver måned byder Egedal Idrætsanlæg på masser af sjov og bevægelse med deres arrangement "Åben hal", der finder sted den 3. lørdag fra kl. 09.00 til 13.00. Næste gang er den 19. oktober i Ganløse Hallen, hvor alle – store som små – er velkomne til at deltage i en dag fyldt med sjove aktiviteter.
Programmet byder blandt andet på balancekugler, skum bowling, badminton, kæmpe mikado og en tumblemadras til de mindste. Der kræves ingen tilmelding, og det eneste, man skal huske, er indendørs fodtøj.
Så tag hele familien med og få en aktiv dag fyldt med sjov i fællesskabets tegn!

Åben hal i efteråret 2024
- Ganløsehallen d. 19. oktober
- Veksø (i Multihallen) d. 16. november
- Smørumhallen (i Hal 1) d. 21. december
Kontakt
Kultur og Fritid
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke