Hvem skal have Egedals Erhvervspris 2023
– indstil din favorit fra Egedal
Egedal Erhvervspris uddeles en gang om året ved Nytårskuren for erhvervslivet. Du kan nu indstille din favorit.
Fristen for indsendelse af forslag til kandidater til erhvervsprisen er søndag den 15. januar 2023, kl. 12 på erhverv@egekom.dk
Du kan indstille en virksomhed eller person, som i det forløbne år, eller gennem en årrække, har udmærket sig på et eller flere af følgende kriterier:
- Har ydet en speciel indsats for lokalområdet ved at igangsætte eller tage initiativ til tiltag, der har inddraget andre virksomheder eller foreninger i kommunen.
- Har ydet en særlig indsats for det rummelige arbejdsmarked, herunder fleksible arbejdsforhold, eller på anden måde vist socialt ansvar.
- Gør en særlig indsats mht. virksomhedens arkitektoniske fremtræden, der bidrager til at gøre området attraktivt for virksomheder og borgere.
- Gør en særlig miljømæssig indsats.
- Er nyskabende, f.eks. teknologisk eller ledelsesmæssigt.
- Støtte unge i en erhvervsuddannelse, bl.a. ved tilbud om lokale praktikpladser samt jobs.
- Har igangsat tiltag, der fremmer grøn omstilling og bæredygtighed i et forretningsmæssigt perspektiv.
Det er et krav, at virksomheden er hjemmehørende i Egedal Kommune.
Egedal Erhvervspris 2023 uddeles torsdag den 2. februar kl. 07.00 – 09.00 på Egedal Rådhus til Nytårskuren. Her fejre vi samtidig Egedals gazellevirksomheder og der er inspirationsoplæg fra lokale virksomheder. Alle virksomheder i Egedal inviteres til Nytårskuren.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakt erhvervsteamet i Egedal Kommune på telefon 7259 7207 (Thomas) eller 7259 6259 (Jon).
Kontakt
Ring til os
Erhvervspartner Thomas B. Hansen Tlf.: 7259 7207
Erhvervspartner Jon Bjergfelt Tlf.: 7259 6259