Skip til hoved indholdet

En festlig start på året: Egedal Kommune hylder medarbejdere og uddeler Egedal-priserne

Et af årets første glædelige traditioner løb af stablen i sidste uge, hvor de tre interne Egedal-priser for årets bedste kollega, hverdagshistorie og mest fleksible arbejdsplads blev uddelt til årets nytårskur.

En hyldest til en kollega

Siden 2022 har medarbejderne i Egedal Kommune kunnet nominere deres kollegaer til de tre Egedal-priser; Årets bedste kollega, Årets bedste hverdagshistorie og Årets fleksible arbejdsplads. Nomineringerne skaber i dén grad glæde blandt kommunens mange medarbejdere, og både borgmester Vicky Holst Rasmussen og kommunaldirektør Jonatan Schloss udtrykte også stor taknemmelighed over at have modtaget så mange nomineringer fra de forskellige arbejdspladser i kommunen.

Alle arbejder for at skabe verdens bedste hverdag

Netop denne årlige begivenhed viser den brede vifte af de mange forskellige typer af medarbejdere, der til dagligt arbejder for at skabe verdens bedste hverdag for Egedals borgere, hvor alt lige fra bibliotekarer og biblioteksassistenter, ergoterapeuter, fagkoordinatorer, familie-konsulenter og rådgivere, HR-konsulenter, integrationsmedarbejdere, klubassistenter, kulturhuskoordinatorer, lærere, projektledere og ledere, psykologer, pædagoger og pædagogiske assistenter, rehabiliteringskonsulenter, rådhusbetjente, sagsbehandlere, skolesekretærer, socialformidlere og rådgivere, SOSU medhjælpere og assistenter, uddannelsesvejledere, ungekonsulenter, virksomhedskonsulenter og visitatorer var blandt de nominerede.

Borgmester Vicky Holst Rasmussen indledte sin hyldest til medarbejderne således:

Det er tre priser, der betyder rigtig meget for mig, blandt andet fordi de minder os om at fejre vores styrker og sætte fokus på dét, vi er virkelig gode til. Samtidig så sker der tit det, at når man sætter fokus på dét der går godt, og dét man er stolt af – ja, så smitter det. Og den arbejdsglæde der følger, spreder sig som ringe i vandet. Og arbejdsglæde og stolthed er noget, man aldrig kan få for meget af.

Og det var ingen nem opgave at vælge, hvilke medarbejdere der skulle tildeles de forskellige priser. Som borgmester Vicky Holst Rasmussen sagde, inden hun udråbte vinderne:

I har igen i år gjort det meget svært for os at skulle vælge, hvem der skulle vinde hver af de tre Egedal-priser. Jeg bliver meget rørt, når jeg læser alle de fine ord, I giver til hinanden; hvad enten det er konkrete kolleger, tværgående samarbejder, borgernære oplevelser eller noget helt fjerde. Årets mange nomineringer understreger ganske enkelt for mig, at Egedal er et helt særligt sted. Og at I er nogle helt særlige mennesker – det er virkelig et privilegie at være jeres borgmester.

Årets bedste kollega er Tine Glæsner

Prisen for ’Årets bedste kollega’ blev i år givet til Tine Glæsner, der til daglig arbejder som visitator i Den Sundhedsfaglige Myndighed. Tine blev nomineret af 1 .. 2 .. ja faktisk hele 15 af hendes tætteste kollegaer i Den Sundhedsfaglige Myndighed, der alle mente, at hun fortjente at vinde titlen som årets bedste kollega. I et udpluk af nomineringen stod bl.a.:

”Tine er meget faglig kompetent, men ikke mindst utrolig god til at skabe tryghed, tillid og ro hos borgere og pårørende, der ofte befinder sig i en svær situation i deres liv, hvor de bliver nødt til at række ud til Egedal Kommune for at få hjælp .. Kollegialt er Tine også fantastisk. Hun er altid klar til god faglig sparring, hvis en kollega har brug for det. Tine er omsorgsfuld og holder sig ikke tilbage, hvis hun kan se, at en kollega har det svært. Tine spreder glæde og grin omkring sig, da hun er et virkelig positivt menneske og et godt, sødt og venligsindet væsen.”

Tine blev meget overrasket og rørt over prisen, og udtalte:

”Jeg er utroligt rørt over, at mine kolleger har nomineret mig som bedste kollega. Jeg tror på, at man skal have nogle gode kolleger for at være en god kollega. Det gør en forskel, at vi anerkender hinanden for vores gode arbejde på tværs af kommunen – ikke kun som bedste kollega, men som bedste arbejdsplads”.

En ny Halloween-tradition vinder prisen for årets bedste hverdagshistorie

Prisen for ’Årets bedste hverdagshistorie’ gik i år til den tidligere klubleder Erik Hjort og de mange medarbejdere fra Klub Egedal, Ung Egedal, Stenløse Kulturhus og Egedal Bibliotekerne, der sammen med Egedal Centret fik skabt det mest uhyggelige, men også sjove Halloween-arrangement til stor glæde for kommunens mange borgere.

Her er et udklip af nomineringen:

Arrangementet opstod, da tidligere leder for Stenløse Fritids- og Ungdomsklub, Erik Hjort, fik en idé om at udbrede klubbens allerede eksisterende halloween-arrangement, så alle i Egedal kunne få glæde af det. Hans håb var at skabe et arrangement, der kunne bringe glæde og (u)hyggeligt samvær blandt både børn, unge og voksne.

På den baggrund rakte Erik bredt ud til sine kollegaer i resten af kommunen og til eksterne samarbejdspartnere, og mange var hurtige til at gribe bolden og hoppe med på idéen. Således blev en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Klubområdet, Ungdomsskolen, Bibliotekerne, Kulturhuset, Centerforeningen og Bag For En Sag nedsat, og resultatet blev et velarrangeret og succesfuldt halloween-arrangement.

Estimeret deltog 600 Egedalborgere i dagen, som forløb fra kl. 11-14. Vi tror på, at vi med Halloween i Egedalcenteret har skabt en ny tradition i Egedal. En ny tradition som uden tvivl vil vokse sig større og større for hvert år. Vi har allerede store planer for det kommende arrangement i 2024, hvor vi satser på at inddrage flere interne og eksterne samarbejdspartnere og dermed kunne udvide projektet til at ramme endnu flere Egedal borgere.”

Vinderne udtalte efterfølgende:

Det er rart at blive belønnet for sin indsats og få et skulderklap, men det er også sjovt og givtigt, når så mange institutioner kan arbejde sammen. Det er faktisk et eksempel på et forbilledligt samarbejde. Både mellem erhvervsliv, ungdomsklubber, kulturhuse, biblioteket og Ung Egedal – og det fungerede bare. Det viser, at når den enkelte kan se sig selv have en rolle, så kan man godt løfte et stort projekt. Netop fordi vi løfter i flok.

Hyldest til Michael Grane Nielsen og den tværgående Ukraine-indsats

Prisen for ’Årets fleksible arbejdsplads’ gik i år til Michael Grane Nielsen, der til daglig arbejder som driftsleder på Jobbroen. Michael står bl.a. i spidsen for den tværgående Ukraine-indsats, som er med at skabe tryghed for de ukrainske flygtninge, der er flyttet til Egedal.

I et udpluk af nomineringen står der blandt andet:

Den tværgående Ukraine-indsats med Michael Grane Nielsen i spydspidsen er et forbilledligt eksempel på en fleksibel måde at løse opgaven omkring vores Ukrainske medborgere, der er flyttet til Egedal. I et fællesskab mellem i første omgang Social og Handicap Børn, Jobbroen og Job og Ydelse fik vi etableret et fælles rum, hvor vi kunne drøfte, hvordan vi bedst muligt kunne varetage opgaven SAMMEN.  Vi deltog både ledere og de medarbejdere, der har det daglige arbejde med Ukraine-indsatsen. Fællesskabet skulle være praksisorienteret omkring kerneopgaven. Det viste sig hurtigt, at hvis vi skulle lykkedes med opgaven, måtte vi invitere flere kollegaer med.

Til at starte med, vidste ingen, hvem de kunne kontakte i de forskellige afdelinger, nu er det helt transparent, og vi kender hinanden på tværs. Det har ikke bare skabt bedre tilgange til kerneopgaven, men også et større kendskab til hinanden på tværs.

Michael var meget overrasket over prisen, og sagde følgende:

”Det var meget overvældende - man bliver jo meget glad. Også for hele vores organisation og kommune. Vi har formået langsomt og sikkert at få bygget en konstruktion, som er bæredygtig. Vi ved ikke, hvad ukrainerne har med ’i bagagen’, og der er mange ting, man løbende skal tage højde for. I dette tilfælde kendte vi ikke opgaven før i sidste øjeblik. Det kaldte på en anden tilgang til opgaveløsningen, end det ’vi plejer’. Derfor giver det også en ekstra glæde at vinde denne pris og at blive anerkendt for at gøre en forskel.”

En ekstraordinær hyldest til en lokal helt i snestormen

Som en lille overraskelse, blev der i år også uddelt blomster til en helt særlig medarbejder. Den 4. januar trodsede Sidsel Juel Jensen, der er udekørende sygeplejerske i Egedal Kommune, snestormen med hjælp fra sin kæreste, en traktor og en god portion kreativitet. Da det viste sig, at det ikke var muligt at komme ud til borgerne på anden vis, fik Sidsel kæresten til at hjælpe med traktoren, så de borgere, der ikke kunne klare sig uden hjælp, fik deres hjemmebesøg. Derfor overrakte borgmesteren også en buket blomster og en stor tak til Sidsel og hendes kæreste, der på alle måder gik den ekstra mil.

Vi bor for enden af en grusvej, hvor vi hverken kunne komme frem eller tilbage, og i Ganløse, hvor jeg arbejder, der kunne de jo heller ikke komme frem eller tilbage. Så min kæreste spurgte mig, om det ikke ville være en idé, at han kørte mig op til byen, så jeg kunne gå rundt derfra. De steder, hvor det var særligt svært at komme frem til bens, blev jeg kørt. Det synes borgerne jo var dejligt. Og det var et godt og positivt bidrag til hele snestorm-historien.

Kontakt

Kommunikation

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
kommunikation@egekom.dk

Pressekontakt

Pressekonsulent 
Christian Frederik Mortensen
E-mail: Christian.Mortensen@egekom.dk
Tlf: 7259 6442

HR- og kommunikationschef 
Henrik Skovdal
E-mail: Henrik.Skovdal@egekom.dk
Tlf: 2016 6977

Egedal Kommunes presserum

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier