Skip til hoved indholdet

Egedals Naturambassadør-korps er klar

De får ikke blå nummerplader eller diplomat-pas. Men de har fået viden om, hvordan man med få midler kan skabe bedre vilkår for dyr og insekter og de er klar til missionen: At få flere med og skabe mere vild natur i Egedal Kommune.

På 3 kursusgange har ambassadørerne både haft fingrene i mulden og blevet indført i biologiens verden, hjemmehørende arter og hvordan man kan udvikle et areal med henblik på at forbedre biodiversiteten. Uddannelsen havde bl.a. som mål at gøre ambassadøren i stand til at udpege og formidle naturpotentialer i forskellige områder; fra den lille have til grundejerforeningens fællesareal.

Stort og småt kan blive mere vildt

Og det var netop en god blanding af private haveejere og repræsentanter fra grundejerforeninger, der havde meldt sig til kurset.

Torben Jensen er Naturambassadør og formand for en grundejerforening:
- Jeg håber, at jeg kan skubbe os i en mere vild retning. Vi har nogen store flade grønne områder, som godt kunne trænge til at blive vildere. Den store opgave bliver så at finde opbakning til det. Jeg vil starte med de lavthængende frugter, som alle kan se meningen med og så langsomt nudge medlemmerne i en mere vild retning. På kurset fik jeg selvfølgelig ny viden og så var det inspirerende at være sammen med ildsjæle, vel at mærke ildsjæle som ikke belærer men deler viden og indbyder til dialog og udveksling af ideer. Og så var den begejstring og engagement, som instruktørerne udviste helt fantastisk, fortæller Torben Jensen efter kurset.

Naturambassadørerne står ikke alene

På kurset blev deltagerne også introduceret til, hvordan man kan engagere f.eks. naboer og arbejdsgivere til at være med til lokale initiativer. Og så forpligtede man sig til at ville formidle, inspirere og motivere til lokale biodiversitetsinitiativer.
- Vi skal have den vilde natur til at brede sig som ringe i vandet. Vi skal inspirere hinanden og nu har vi 18 engagerede mennesker, der kan vise deres lokalområder, at det vilde både kan være flot, sjovt og godt for naturen. Naturambassadørerne skal ikke stå alene. I Egedal Kommune fortsætter vi vores indsats Vild Med Egedal. Projekterne går nu i vinterdvale, men når foråret springer ud, springer vi med, siger Bo Vesth, formand for Teknik- og Miljøudvalget, der uddelte diplomer til Naturambassadørerne.

Bliv matchet med en Naturambassadør

En Naturambassadør kan hjælpe med at udpege og formidle naturpotentialer på dit område og samtidig komme med forslag til, hvad du kan gøre i dit område. Der er også en Naturambassadør i nærheden af dig. Vil du have kontakt til en Naturambassadør, kan du skrive en mail til vme@egedal, hvori du skriver hvor du bor og også beskriver det pågældende område, hvor du gerne vil arbejde med biodiversitet. Så bliver du matchet med din lokale Naturambassadør.

Naturambassadør-korpset

Kontakt

Klima, natur og miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000. 

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier