Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Gravearbejde på Frederiksborgvej/Skelbækvej

Egedal Fjernvarme - gravearbejde på Frederiksborgvej/Skelbækvej

I forbindelse med udrulningen af fjernvarme igangsættes næste etape af gravearbejdet ved rundkørslen ved Ørnebjergvej frem til Skelbækvej. Arbejdet udføres hovedsageligt som dagarbejde inden for normal arbejdstid og er planlagt til at vare fra den 3. februar 2025 til udgangen af juni 2025.

Entreprenør:
Entreprenørfirmaet NCC er ansvarlig for udførelsen af arbejdet.

Vejretablering og trafikale ændringer:

  • Frederiksborgvej:
    Under anlægsarbejdet ensrettes Frederiksborgvej i nordgående retning mellem Ørnebjergvej og Vestervej frem til 31. marts 2025. For den sydgående trafik anlægges omkørsel via Roskildevej, Frederikssundsvej og Frederiksborgvej.
  • Skelbækvej:
    I perioden 4. februar 2025 til 31. marts 2025 spærres Skelbækvej for kørsel mellem Agervænget og Frederiksborgvej. Omkørsel vil ske via Vestervej og Hirsevænget.
  • Andet entreprenørarbejde på Frederiksborgvej:
    Fra 2. februar 2025 til 5. april 2025 vil Frederiksborgvej være spærret mellem Hans Erik Nielsens Vej og Ny Toftegårdsvej pga. arbejde udført af en anden entreprenør. Omkørsel for dette arbejde vil være tydeligt skiltet i området.

Busomlægning:

  • Sydgående retning:
    Busruterne 600S og 91N omlægges i hele graveperioden.
  • Nordgående retning:
    Omlægningen gælder kun, så længe Frederiksborgvej er spærret mellem Hans Erik Nielsens Vej og Ny Toftegårdsvej.

For detaljerede ruteændringer henvises omkørselsplanerne på Egedal Fjernvarmes hjemmeside – se link ovenfor. Yderligere information om busomlægningen findes via Din Offentlige Transport.

Tak for jeres tålmodighed

  • Vi er bevidste om, at der kan forekomme støj, rystelser og støvgener i forbindelse med arbejdet. Entreprenøren vil gøre alt for at minimere disse gener, og vi sætter pris på jeres tålmodighed og forståelse.
  • Efter arbejdets afslutning lægges et midlertidigt asfaltlag på de offentlige veje. Dette lag, som er grovere end den permanente belægning, giver mulighed for eventuelle sætningsjusteringer det første år. Herefter erstattes den midlertidige belægning med permanent asfalt, der matcher den oprindelige.

Læs mere og se de detaljerede skilteplaner på Egedal Fjernvarmes hjemmeside – se link ovenfor.

Hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere information, henvises til Egedal Fjernvarmes hjemmeside, hvor opdateringer løbende vil blive offentliggjort.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Egedal Rådhus er åbent

Mandag - torsdag 8-19
Fredag 8-15

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier