Gravearbejde på Frederiksborgvej
I forbindelse med udrulningen af fjernvarme vil der blive igangsat gravearbejde ved rundkørslen ved Ny Toftegårdsvej og frem til Østervej ved jernbanen.
Under anlægsarbejdet vil Frederiksborgvej være ensrettet i nordgående retning og med omkørsel af Østervej for sydgående biler og tung trafik. Fodgængere og cyklister kan benytte Frederiksborgvej i begge retninger.
Læs mere og se skilteplanerne på Egedal Fjernvarmes hjemmeside.
Tidsplan
Gravearbejdet opstartes den 24. juni
Gravearbejdet er planlagt til at vare fra den 24. juni 2024 til og med november 2024. Arbejdet vil hovedsageligt blive udført som dagarbejde inden for normal arbejdstid i den angivne periode.
Egedal Fjernvarme er ansvarlige
Egedal Fjernvarme varetager projektet, og vi henviser til deres hjemmeside for yderligere information, spørgsmål og evt. opdateringer.
Link til Egedal Fjernvarme: https://www.egedalfjernvarme.dk/nyheder/gravearbejde-paa-frederiksborgvej