Privat fællesvej - vedligehold og istandsættelse
Vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje er som udgangspunkt et anliggende mellem de vejberettigede. Egedal Kommune ser gerne, at de vejberettigede selv bliver enige om at vedligeholde og/eller istandsætte de private fællesveje.
Der er mulighed for at inddrage kommunen i fordelingen af udgifterne ved en vedligeholdelse/istandsættelse, men det vil betyde øgede udgifter for de vejberettigede.
Egedal Kommune har nedenfor samlet en række af de hyppigst stillede spørgsmål i forbindelse med vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje.
Spørgsmål og svar vedrørende private fællesveje
Er du i tvivl om din vej er kommunal eller privat, kan du slå din vej op på Egedalskortet og få svar, ved at klikke laget "Veje og stier" til under menupunktet "Veje og trafik".
Et vejlaug dannes ved at stifte en forening, hvor grundejerne omkring én eller flere veje kan være medlem. Vejlavet skal overholde den almindelige foreningsret. Det vil sige, at foreningen skal have et formål, et sæt vedtægter, en bestyrelse samt en besluttende generalforsamling. I vejlavet er det typisk bestyrelsen, som varetager de daglige gøremål i henhold til foreningens formål, vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
En forening oprettes ved at afholde en stiftende generalforsamling, hvor man ved almindeligt stemmeflertal beslutter, hvilke vedtægter der skal gælde for vejlavet. Alle, der melder sig ind på et senere tidspunkt, må acceptere de gældende vedtægter. Ønsker man senere at ændre vedtægterne, må det ske efter de regler for vedtægtsændringer, som vejlavet har vedtaget.
Ejerne af de ejendomme, der grænser op til en privat fællevej, har ansvaret for, at vejen holdes i god og forsvarlig stand, herunder at holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. De vejberettigede skal selv aftale, hvordan vejen vedligeholdes og istandsættes, og de skal selv aftale, hvordan udgifterne fordeles.
Der skelnes mellem by- og landzone. I byzone er det de tilstødende lodsejere, i landzone er det brugerne af vejen.
Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen er i uforsvarlig stand, er kommunen forpligtet til at vurdere vejens tilstand.
Hvis kommunen vurderer, at vejen er i tilstrækkelig god stand i forhold til færdslen, kan kommunen ikke foretage sig noget.
Nej, hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen er i uforsvarlig stand, er kommunen forpligtet til at besigtige vejen og udarbejde en vurdering. Dette vil være uden omkostninger for den vejberettigede.
Hvis kommunen vurderer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, kan kommunen påbyde de vejberettigede en istandsættelse af vejen, herunder hvordan vejen istandsættes. Kommunen forventer at de vejberettigede selv kan blive enige om en fordeling af de deraf medførende udgifter.
Hvis de vejberettigede ikke kan blive enige om en fordeling af udgifter for istandsættelsen af vejen, kan de bede kommunen om en vurdering af vejen.
Kun hvis kommunen vurderer vejen til at være i uforsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, kan kommunen påbyde den enkelte vedligeholdelsesforpligtede at vedligeholde eller istandsætte vejen ved en af nedenstående procestrin.
- at indkalde til vejsyn.
- at udføre en skriftlig procedure.
Ved begge metoder vil fordelingen af istandsættelsen tage udgangspunkt i de vejberettigedes brug af vejen. Endvidere kan kommunen pålægge at arbejdet udføres som et samlet arbejde, hvis kommunen vurderer at dette vil være det mest hensigtsmæssige for vejens beskaffenhed.
I byzone er det grundejerne der grænser op til vejen og har vejret, der skal bidrage til vedligeholdelsen. I landzone er det brugerne af vejen der bidrager til vedligeholdelsen.
Et enkeltstående arbejde er når kommunen påbyder de vedligeholdelsesforpligtede at vedligeholde den del af vejen, der ligger nærmest ved den pågældendes ejendom. Ved et samlet arbejde fordeles de samlede omkostninger ved en istandsættelse til de vejberettigede.
Ja, den 24. oktober 2016 har Egedal Kommunes byråd vedtaget, at alle administrative omkostninger kommunen vil have ved at udføre et vejsyn eller en skriftlig procedure, vil pålægges de vejberettigede. Taksten er kr. 675 pr. time (2016 - tal).
Herunder kan kommunen indhente hjælp ved eksterne rådgivere til at udføre vejsynet eller den skriftlige procedure, hvorefter den fulde udgift hertil kan pålægges de vejberettigede.
Såfremt en vejberettiget gør gældende, at en afgørelse om istandsættelse ikke overholdes, er kommunen forpligtet hertil at vurdere vejens beskaffenhed. Hvis vejen vurderes til at være i god og forsvarlig stand efter vejens art og brug, kan kommunen ikke gøre yderligere.
For private fællesveje byzone: kan kommunen kan ikke træffe afgørelse om fremtidige arbejder. Hvis der er en aftale om vejens vedligeholdelse, er det en aftale der er indgået mellem de vejberettigede. Hvis der er uenighed om aftalen, må de vejberettigede indbyrdes afklare dette, evt. ved domstolene.
For private fællesveje i landzone kan kommunen kræve vejen vedligeholdt i henhold til en eksisterende kendelse, hvis kommunen har truffet afgørelse om vedligeholdelse og der i denne er taget stilling til fremtidig vedligeholdelse.
Såfremt en vejberettiget mener, at forudsætningerne for den eksisterende afgørelse om istandsættelse ikke længere er gældende, er kommunen forpligtet til at vurdere afgørelsen og de ændrede forhold.
Hvis kommunen vurderer, at forholdende har ændret sig i sådan en grad, at dette bør medfølge en ændring af udgiftsfordelingen, kan kommunen gøre to ting:
- Indkalde til nyt vejsyn eller udføre en skriftlig procedure for en ny udgiftsfordeling, hvor administrationsudgifterne hertil vil blive pålagt de vejberettigede. Se svar på spørgsmål oven for - 'Koster det noget at få kommunens hjælp til fordeling af udgifterne?
- Ophæve den gamle afgørelse, hvorefter de vejberettigede selv bliver enige om en udgiftsfordeling. Kommunen kan pålægge den, der har anmodet kommunen om at tage stilling til vejens vedligeholdelsesstand eller om at fastsætte en ny udgiftsfordeling vedrørende vejens fremtidige vedligeholdelse, at afholde kommunens dokumenterede administrative udgifter, når dette efter kommunalbestyrelsens skøn er rimeligt
Det er kommunen, hvor vejen er beliggende, der er vejmyndighed. Det gælder både for private fællesveje og offentlige veje.
Du kan klage over kommunens afgørelser til Vejdirektoratet. Kommunens afgørelser skal være påført klagevejledning, hvor kontaktinformationerne til Vejdirektoratet vil fremgå.
Der er ikke den store forskel, om kommunen udfører et vejsyn på en privat fællesvej på landet eller i byen. Kommunen kan i værste tilfælde påbyde en istandsættelse af en vej i byzone, hvor der på landet kun kan påbydes en vedligeholdelse af vejen. Forskellen på istandsættelse og vedligehold er omfanget af arbejdet ift. vejens oprindelige stand.
Kommunen kan enten kræve vejen vedligeholdt som et samlet arbejde eller den kan påbyde en grundejer at vedligeholde den del af vejen der ligger nærmest den pågældendes ejendom (enkeltstående arbejde). I landzone er det de vejberettigede brugere af vejen der kan pålægges vedligeholdelse.
I byer og bymæssige områder kan kommunen sammen med politiet bestemme, at grundejere skal rydde vejen for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre og renholde vejen ud for deres ejendom.
Link til Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje stier og pladser