Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52,3.2)
Der kan bevilges praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet, efter myndighedsrådgiver har foretaget en børnefaglig undersøgelse jf. § 50. På baggrund heraf udarbejdes en handleplan med en præcis beskrivelse af målene for den praktiske, pædagogiske støtte.
Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet er fokuseret på handling og vil være rettet mod den enkelte udfordrende situation. Familiekonsulenten vil altså være tilstede i hjemmet på tidspunkter, hvor problemer eller konflikter ofte opstår mhp. at observere og støtte familien i at komme ud af evt. uhensigtsmæssige handlemønstre og skabe et godt, udviklende samspil.
Indsatsen tilpasses løbende til familiens behov mhp. at ruste familien til på sigt selv at kunne klare hverdagen.
Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet kan fx bestå af:
- Perspektiver på fastlåste eller uhensigtsmæssige mønstre samt indarbejdelse af nye konstruktive strategier.
- Hjælp til at se bag om barnets/den unges adfærd og forstå årsagen.
- Støtte til at skabe en struktur i hverdagen, der kan skabe en mere harmonisk dynamik i familien.
Hvor ofte mødes man?
I børn-, unge- og familieteamet varetager vi både praktisk, pædagogisk støtte i hjemme og intensiv, praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet. Familiekonsulenterne kommer 1-2 gange om ugen, ved intensive forløb kommer familiekonsulenterne 3-4 gange om ugen.
Hvordan afsluttes indsatsen?
Der vil blive fulgt op på indsatsen hver 3. måned, og målene vil således løbende blive tilpasset familiens aktuelle behov. Når familiens samspil er i bedring, og det har nået et leje, hvor forældrene kan klare diverse udfordringer uden støtte fra familiekonsulenten, afsluttes indsatsen.
Kontakt
Modtagelsen (Underretninger/Bekymringer)
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke