Ord- og begrebsliste
Begreber og forklaring, i alfabetisk rækkefølge
100-års-regn: En regnhændelse, som er så kraftig, at den statistisk set kun optræder i gennemsnit én gang hvert 100. år.
10-års-regn: En regnhændelse, som er så kraftig, at den statistisk set kun optræder i gennemsnit én gang hvert 10. år.
Afkobling: Når regnvand, der tidligere blev ledt til fællessystemet, håndteres på anden vis, fx ved nedsivning eller udledning til vandområde.
Aflastning: Se overløb
Afledningsbidrag: Bidrag, som Novafos opkræver for transport og behandling af spildevand. Bidraget beregnes som en takst i forhold til vandforbruget.
Afløbskoefficient: Et dimensionsløst tal mellem 0 og 1, der udtrykker hvor stor en andel af regnen, som falder på arealet, der må strømme til afløbssystemet.
Afløbsledning: Spildevandsledninger, fællesledninger og regnvandsledninger.
Afløbssystem: Det samlede system af afløbsledninger og bygværker, der håndterer spildevand og regnvand.
Afpropning: Afpropning foretages, når dele af afløbssystemet ikke skal bruges længere. Ved afpropningen lukkes den del af en spildevandsledning, der stadig skal bruges, helt tæt.
Afvande: Lede vandet væk fra området.
Badevandsanalyser: I officielle badeområder bliver der taget prøver af vandet for at kontrollere og dokumentere badevandskvaliteten.
Bassin: Bygværk - enten lukket eller åbent - som under kraftig regn modtager og tilbageholder regn- og spildevand indtil der er plads i afløbssystemet.
Bassinledning: Spildevandsledning, der er så stor, at den kan rumme og tilbageholde større mængder vand, når det regner.
BAT: BAT er ”bedste tilgængelige teknologi” . Det er den bedst mulige teknik, som er teknisk og økonomisk gennemførlig.
Befæstede arealer: Arealer, som på grund af anvendelse til f.eks. veje, bebyggelse m.m. er helt eller delvist ugennemtrængelige for vand. Nedbør, der falder på befæstede arealer i kloakoplande, afledes normalt til afløbssystemet.
Befæstelsesgrad: Et dimensionsløst tal mellem 0 og 1, der udtrykker, hvor stor en andel af matriklen der er befæstet.
BI5: Fem-døgns biokemisk iltforbrug. Et udtryk for vandets forurening med letomsætteligt organisk stof. Det antal milligram ilt pr. Iiter, som en vandprøves mikroorganismer forbruger i en fem-døgns periode til biokemisk iltning af det organiske stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes, når der er ilt til stede.
Biogødning: Spildevandsslam, der overholder affald-til-jord bekendtgørelsens krav til udbringning på landbrugsjord kaldes biogødning eller A-slam.
Bundfældningstank: En bundfældningstank er en nedgravet tank eller brønd, hvor alt spildevandet fra husstanden opsamles. Slammet bundfældes, mens vandet løber til nedsivningsanlæg eller vandområde.
Bygværk: Samlet betegnelse for specielle konstruktioner på afløbssystemet. Eksempel: Reguleringsbygværk, olieudskiller, overløbsbygværk, bassin, sandfang, pumpestation.
By-pass: By-pass af renseanlæg vil sige, at spildevand ledes uden om renseanlægget og direkte til vandområde.
CDS-regn "Chicago Design Storm": en teoretisk regnhændelse, der opbygges ud fra en historisk registrering af regn. Anvendes i forbindelse med hydrauliske beregninger på afløbssystemer.
DANVA: Foreningen Dansk Vand – og Spildevandsforening (DANVA). Medlemmer er kommuner, vandforsyninger og spildevandsforsyninger med videre.
Dimensioneringsgrundlag: De beregninger og forudsætninger, som bruges for at dimensionere størrelsen af afløbssystemet.
Dimensionsgivende regn: Den dimensionsgivende regn er den regn, der skal anvendes ved dimensionering af afløbssystemet.
DVFI: Se Faunaklasse
Efterklaringstank: Sidste trin i processen på renseanlægget, hvor det biologiske slam, der dannes ved fjernelse af kvælstof og fosfor, bundfældes.
E-målsætning: En målsætning for vandløb, der er påvirket af grundvandsindvinding.
FAS: FAS er forkortelse på Forbrugs Afregnings System.
Faskine: Et hulrum i jorden - bestående af fx plastkassetter eller stenfyldning, som regnvand fra fx tage og terrasser ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, hvorfra det nedsiver i undergrunden.
Faunaklasse: Index som bruges til biologisk bedømmelse af et vandløbs kvalitet (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklassen måles som DVFI (Dansk Vandløbsfauna Indeks) og er baseret på artssammensætningen og fordelingen af smådyrsfaunaen i vandløbene. Det anvender faunaklasser, der angives ved heltal fra 1 til 7. Faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv. Faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv.
Fejltilslutning: Tilslutning af regnvandsstik til en spildevandsledning eller omvendt.
Filterskyllevand: Vand fra rensning af sandfiltre på vandværker.
First flush: Den første del af en regnhændelse, som regnes for at være den mest Forurenede.
Forsinkelsesbassin: Bassin i afløbssystemet, der tilbageholder større mængder vand, når det regner.
Forsyningssekretariatet: Tilsynsenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Sekretariatet fastsætter blandt andet prislofter og effektiviseringskrav for vand- og spildevandsselskaberne i Danmark.
Fosforfældning: En kemisk proces der gør, at fosfor trækkes ud af spildevandet, så belastningen af vandområderne mindskes.
Funktionskrav: Konkret formulering af krav til den hydrauliske funktion af afløbssystemet under regn. Formuleres som en gentagelsesperiode for en bestemt hændelse fx opstuvning til terræn hvert 10. År.
Fælleskloakeret: Et område er fælleskloakeret, når der kun er én afløbsledning, der fungerer som både regn- og spildevandsledning.
Fælleskommunale anlæg: Et anlæg betegnes som fælleskommunalt, hvis det drives i samarbejde mellem to eller flere kommuner
Fællessystem: I et fællessystem er der kun er en afløbsledning, der fungerer som både regn- og spildevandskloak.
Gentagelsesperiode: Den hyppighed, hvormed en given regnhændelse, statistisk set, vil forekomme. Hvis en regnhændelse har en gentagelsesperiode på 10 år (T=10), betyder det, at regnhændelsen, statistisk set, forekommer 1 gang hvert 10. År.
GIS: Geografisk Informations System. System til registrering af oplysninger om ledninger, brønde, bygværker, pumpestationer etc.
Grundvandsforekomst: Sammenhængende sand/kalklag, hvorfra der kan pumpes grundvand op til drikkevand.
Hovedledning: Det overordnede ledningssystem, hvorpå der er sluttet stik fra ejendomme og/eller vejbrønde.
Hovedkloakopland: Et hovedkloakopland betegner et geografisk afgrænset afløbssystem, hvor fra hele afledningen af regn- og spildevand, samles i en eller flere overordnede afløbsledninger med fx afledning til et renseanlæg.
Hovedvandoplande: Vandområdeplanerne inddeler Danmark i 23 hovedvandoplande. Et hovedvandopland er et større vandløbsopland, som er slået sammen med et antal mindre vandløbsoplande.
Humane affaldsprodukter: Ved humane affaldsprodukter forstås fæces og urin.
Husspildevand: Afløb fra køkken, bad og toilet (både hos private, erhverv, offentlige institutioner mv.).
Hydrologisk reduktionsfaktor: Hydrologisk reduktionsfaktor er en faktor mellem 0 og 1, der er knyttet til et oplands hydrologiske funktion og som angiver hvor meget vand, der skal fraregnes den dimensionsgivende regn.
Hydraulisk opland: Se kloakopland.
Hydrologisk opland: Det naturlige opland, der afleder vand til samme vandområde.
Indsivende vand: Indsivende vand er fx grund- og vandløbsvand eller vand fra omkringliggende utætte ledninger, som kan sive ind i utætte afløbsledninger.
Kapacitet, afløbssystem: Ved et afløbssystem kapacitet forstås den maksimale mængde, som systemet kan håndtere.
Kildepladser: De steder hvor vandforsyningen har placeret drikkevandsboringer.
Klimafaktor: En faktor, der angiver den forventede forøgelse i nedbørsmængder som følge af klimaforandringer.
Klimatilpasning: En tilpasning at afløbssystemet til fremtidens klimaforandringer. Alternativ: Ved klimatilpasning forstås en opgradering af kloaksystemet, så det kan overholde Skrift 27 nu og om 100 år. Det betyder at der højst må ske opstuvning på terræn hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder.
Kloakopland: Et afgrænset område med sammenhængende afløbssystem.
Kunstigt eller stærkt modificeret vandområde: Et vandområde er karakteriseret som kunstigt eller stærkt modificeret, når der som følge af menneskelige aktiviteter er sket fysiske ændringer, som har ført til, at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter.
Kvælstoffjernelse: En biologisk proces, der gør, at kvælstof trækkes ud af spildevandet, så belastningen af vandområderne mindskes.
Landvæsenskommissionskendelser: Kendelser afsagt i forbindelse med etablering af afløbssystemer for år tilbage.
LAR: Lokal Afledning af Regnvand. Afledningen kan fx ske ved nedsivning gennem faskine, regnbed eller grøft eller ved fordampning via grønt tag eller lavning.
Ledningsnet: Et system af rør, der leder vand.
Medfinansieringsprojekt: Et projekt til håndtering af regnvand, der finansieres af Novafos og kommune/grundejer i fællesskab. Novafos kan finansiere op til 100 % af projektet uden at eje anlæg eller ejendom og kan efterfølgende betale driften.
MIKE-URBAN: Et IT-program til beregning på afløbssystemet af blandt andet opstuvning og overløb til vandområder.
Miljøvurdering: En vurdering af hvilke positive og negative virkninger, en plan har for miljøet. Det er lovpligtigt at lave en miljøvurdering på spildevandsplaner.
Modelberegninger: Beregninger af hvordan regnvand løber i en model af afløbssystemet og evt. i vandløb og på overfladen. Beregningerne kan være på en bestemt regn eller for en længere årrække.
Nedsivning: Når regnvand ledes ned gennem jorden i stedet for til spildevandssystemet.
Nedsivningsanlæg: Anlæg til bortledning af regnvand ved nedsivning til jord.
Nedsivningspotentiale: Udtryk for, hvor hvor velegnet den konkrete jordbund er til nedsivning.
Nedstrøms: Længere nede ad vandets vej i forhold til et givet punkt.
Novafos: Serviceselskab, der bl.a. driver og servicerer kommunens spildevandssystem. Novafos ejes af Allerød, Ballerup, Egedal, Furesø, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.
Offentlige spildevandsanlæg: Betegnelse for de afløbssystemer, der ejes af kommunernes spildevandsselskaber fx. Novafos.
Olieudskiller: Renseenhed, der kan tilbageholde bl.a. olie. Etableres ofte i forbindelse med separate regnvandsudløb på steder, hvor der kan ske oliespild, f.eks. på tankstationer.
Omfangsdræn: Drænledninger, lagt omkring en bygning, der har til formål at fjerne vand i jorden umiddelbart omkring bygningen, så bygningen kan holdes tør.
Opland: Se kloakopland.
Opstuvning: Ved overbelastning af afløbssystemer opstår opstuvning i f.eks. brønde, når ledningernes vandføringsevne ikke er tilstrækkelig. Opstuvning i afløbssystemet kan resultere i kæderoversvømmelse og vand på terræn.
Overfladevand: Regnvand fra befæstede arealer, som f.eks. vejarealer, parkeringspladser og tagflader.
Overløb: Når der ved kraftig regn ikke er plads til al vandet i afløbssystemet aflastes det overskydende vand til fx vandområde.
Overløbsbygværker: Bygværk hvorfra der ved overbelastning af afløbssystemet kan ske overløb til et bassin, et andet bygværk i afløbssystemet eller til et vandområde.
Oversvømmelseskort: En grafisk præsentation, der – med udgangspunkt i et givent scenarie/regnhændelse – viser, hvor der vil forekomme oversvømmelse, samt hvor stor oversvømmelsen vil være.
PAH: PAH er forkortelsen for polycykliske aromatiske hydrocarboner.
PE: Personækvivalent. Måleenhed. Udtryk for, hvor meget en person forurener med pr. dag fx med BI5, fosfor og kvælstof.
Private spildevandsanlæg: Et privat spildevandsanlæg er ejet af dem, der er tilsluttet anlægget, og dermed har det offentlige spildevandsselskab ikke ansvar for drift og Vedligeholdelse.
Processpildevand: Spildevand fra virksomheders produktion, vask og rengøring af produktionsudstyr, lokaler og biler.
PULS: Landsdækkende fælles database for spildevandsudledninger.
Pumpestation: Steder på afløbssystemet, hvor der er installeret pumper til at pumpe vandet fra et niveau til et højere.
Recipient: Naturområde, fx vandområde, som modtager enten regnvand fra separatkloakerede områder, opblandet regn og spildevand fra overløb i fælleskloakerede områder eller afløbsvand fra renseanlæg.
Reduceret areal: Det totale areal ganget med afløbskoefficienten. Dvs. den del af et areal, hvorfra overfladevandet ledes til afløbssystemet.
Regnbed: En lavning i terrænet, der er designet til at modtage, opstuve og nedsive afstrømmende regnvand og samtidig anlagt som et særligt bed med planter, der både tåler tørre og våde vejrperioder.
Regnvandsbetingede overløb: Se overløb.
Regnvandssystem: Ledningssystem til transport af tag- og overfladevand.
Regnvandsudløb: Udløb fra regnvandssystemer. Tag- og overfladevand ledes direkte til recipient evt. gennem sandfang og olieudskiller.
Renseanlæg: Anlæg til rensning af spildevand samt efterbehandling og håndtering af restprodukter fra renseprocessen.
Risikoområde: Område, som kommunen på baggrund af tilgængelig viden har udpeget som potentielt oversvømmelsestruet i forbindelse med kraftig nedbør.
Risteværk: Rist, som opfanger større genstande i spildevandssystemet.
[Netselskab]: Netselskab, der ejer, driver og vedligeholder kommunens spildevandssystem. En del af Novafos koncernen.
Samletank: Se bundfældningstank.
Sandfang: Dyb brønd eller specielt udformet bygværk til opsamling af tunge partikler. Ind- og udløbsledninger etableres et stykke over bunden. Etableres ofte i forbindelse med regnvandsudløb.
Screening: Overordnet vurdering.
Sekundære grundvandsspejl: Det sekundære grundvandsspejl er det øverste grundvandspejl i forhold til terræn.
Separatkloakeret: Afløbssystem, hvor spildevand og regnvand føres i forskellige ledninger.
Serviceniveau: Målsætning for hvor ofte regn- og spildevand fra afløbssystemet må forekomme i et givet niveau fx i terræn.
Sikkerhedsfaktor: En faktor, som i forbindelse med dimensionering af spildevandsanlæg benyttes til at tage højde for usikkerheder.
Skrift 27: Teknisk skrift fra Spildevandskommiteen under Ingeniørforeningen (IDA), som omhandler funktionspraksis for afløbssystemer under regn og anvendes ved dimensionering af afløbssystemer.
Skrift 30: Teknisk skrift fra Spildevandskommiteen under Ingeniørforeningen (IDA), som rummer opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter.
Skrift 31: Teknisk skrift fra Spildevandskommiteen under Ingeniørforeningen (IDA), som omhandler metoder til fastlæggelse af et serviceniveau, der inkluderer regnvand på terræn.
Skybrud: DMI's definition af skybrud er en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder. Ordet bruges dog ofte i flæng for meget store regnhændelser med risiko for oversvømmelser.
Skybrudsvej: Veje, der transporterer regnvand fra skybrud mod recipient - Fx. veje med render og hævede kantsten eller hule kantsten og fortove.
Spildevand: Alt vand der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrige bebyggelse samt befæstede arealer.
Spildevandsanlæg: Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand.
Spildevandskloakeret opland: Kloakopland hvor kun husspildevand bortledes i afløbsledninger og hvor grundejer skal håndtere regnvandet lokalt (fx ved nedsivning).
Spildevandskomiteen (SVK): Komite under Ingeniørforeningen (IDA), som bl.a. udgiver tekniske skrifter omhandlende god ingeniørpraksis for dimensionering af afløbssystemer.
Spildevandslaug: Samling af ejendomme i et område, der etablerer, driver og vedligeholder et privat spildevandsanlæg. Se også private spildevandsanlæg.
Spildevandssystem: Generel betegnelse for det system af rør og pumper, som afleder regn- og spildevand fra kommunen.
Spildevandstekniske anlæg: Dele af spildevandssystemet. Bruges særligt i forbindelse med skelnen mellem recipienter og spildevandsteknsike anlæg.
Spjæld: Anordning i afløbssystemet, så vandmængderne kan reguleres.
SRO-system: System til styring, regulering og overvågning. Systemet er IT-baseret og foretager automatisk styring af pumpestationer, spjæld etc. Opbygget af målere mv. der indsamler data om niveauer, vandføringer etc.
Stikledning: Tilslutningsledning til det offentlige afløbssystem. Kan være fra privat ejendom.
Strømpeforing: Metode til renovering af afløbsledninger. Ved strømpeforing trækkes en ledning (strømpe) gennem den gamle afløbsledning og den hærdes ved varmebehandling.
Suspenderet stof: Suspenderet stof er et mål for vandets indhold af partikulært materiale (partikler og fnug), der flyder eller svæver i vand. SS er forkortelse for suspenderet stof.
Særbidrag: Særbidrag er et bidrag, der betales for afledning af særligt forurenet spildevand til det almene spildevandssystem.
Tag- og overfladevand: Regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner.
Tagvand: Regnvand, som kun stammer fra tagflader, og som ikke har været i kontakt med terrænbelægninger.
Tilslutningsbidrag: Bidrag til forsyningen, der betales for at blive tilsluttet det offentlige spildevandssystem. Bidraget størrelse fremgår af Novafos' prisblad.
Tostrenget system: Afløbssystem, der består af to ledninger: et til hus- og processpildevand og et til tag- og overfladevand.
Trestrenget system: Afløbssystem, der består af tre ledninger: et til hus- og processpildevand, et til vejvand og et til vand fra tage og overflader med undtagelse af veje.
Tunnelledning: Afløbsledning af meget stor dimension. Benyttes bl.a. til afledning ved Skybrud.
TV-inspektion: Undersøgelse hvor et TV-kamera føres gennem en afløbsledning med henblik på at registrere den fysiske og driftsmæssige tilstand, tilslutning af stik mv.
Udløb: Punkt hvor vand fra afløbssystemet løber ud i recipienten.
Uvedkommende vand: Indsivende vand og fejltilslutninger.
Vandområde: Fx Vandløb, sø eller hav.
Vandområdeplan (statslig): Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. Vandområdeplanerne er statslige planer, som indeholder indsatser, der skal gennemføres for at opfylde fastlagte mål. Kommunerne har en central rolle, når konkrete indsatser, som f.eks. indsatser på spildevandsområdet, skal gennemføres.
Vandopland: Afvandingsområde eller vandopland er det landområde, hvorfra nedbør løber til et givet vandløb, en sø eller et fjord/havområde.
Vandsektoren: Vandsektoren er en fællesbetegnelse for de kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber samt private vandværker, der sælger eller behandler mere end 200.000 kubikmeter vand om året.
Vejvand: Regnvand fra vejarealer.
Økonomiske rammer (Tidligere prisloft): Den økonomiske ramme fastlægger en øvre grænse for spildevandsselskabets indtægter. Begrebet erstatter begrebet "prislofter" (2017). Det er Forsyningssekretariatet, som fastsætter den økonomiske ramme. Taksterne fastsættes på baggrund af den økonomiske ramme.