Skip til hoved indholdet

Pris for plads i anden kommune

Hvis du vælger, at dit barn skal gå i en institution, dagpleje, SFO eller klub i en anden kommune end Egedal, skal du kontakte dem.
 Den anden kommune, skal herefter give besked til Egedal Kommune, omkring dit barns indmeldelse.
Når du har bopæl i Egedal Kommune, opkræver vi forældrebetalingen for dit barns institutionsplads, også når barnet har plads i en anden kommune.

Det er vigtigt, at vi får besked om indmeldelsen, da det kan ændre den pris du betaler.

Hvad skal jeg betale? og hvordan bliver det beregnet?

Der er særlige regler for udregningen af pris/forældrebetaling, når dit barn går i dagpleje, institution, SFO eller klub i anden kommune.

Beregningen for plads i dagtilbud

Din forældrebetaling kan blive højere end den pris du kan se på den aktuelle kommunes hjemmeside, og den kan også blive højere en den pris der er i Egedal Kommune.

Forældrebetaling for plads i dagtilbud, udgør maksimalt 25% af hvad den reelle pris for pladsen. Kommunen betaler den resterende del af prisen, i tilskud til institutionen, pr. barn. Du kan få det samme tilskud fra Egedal kommunen, til at "købe"en plads i en anden kommune.

Når du vælger, at dit barn skal gå i et dagtilbud i en anden kommune, betaler du altså selv forskellen mellem Egedal kommunes tilskud og den anden kommunes. Beløbet beregnes ud fra aldersgruppen og bruttodriftsudgiften for den aktuelle plads, fratrukket evt. fripladstilskud og søskendetilskud. 

Pladsanvisningens administraion vil beregne prisen, og du vil modtage et brev i Digital Post med oplysning om din pris for plads i den anden kommune. Hvis du ikke modtager dette brev, skal du kontakte os hurtigst muligt, så det kan komme på plads.

Beregningen for plads i SFO og SFO2 (klub)

Du bliver opkrævet den dyreste pris (prisen i den kommune, der har den dyreste forældrebetaling). Eventuelt søskendetilskud bliver givet  efter den laveste pris fra enten bopælskommunen eller skolekommunen.

Søskendetilskud og økonomisk friplads 

Du kan få søskendetilskud og økonomisk friplads til en plads i anden kommune ud fra de gældende regler. 
Du kan maksimalt få et tilskud, som svarer til den pris du betaler for et dagtilbud, klub eller SFO i Egedal Kommune.

Vi vil oplyse den nøjagtige pris du skal betale. Du modtager en mail med informationen i Digital Post.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere informationer.

Kontakt

Dagtilbud og skole

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier