Lettere behandling mod psykisk mistrivsel
Forældrepiloterne - informationsmøde
Kom til informationsmøde om de nye forløb, som starter i januar 2026.
Forældrepiloterne er for forældre med børn i alderen 3-10 år, som har svært ved at finde ro, holde fokus eller styre impulser i hverdagen. Det er et gratis forældrevejledningsforløb for jer, der ønsker konkrete redskaber og ny viden til at støtte jeres barn.
Tid - Torsdag 20. november 2025, kl. 15.00–16.30
Sted - Egedal Rådhus - Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, 1. sal, Lokale 1.2
Du kan også deltage online via Teams (Linket kan kun benyttes i tidsrummet for mødet)
Få styr på angsten
Kom til informationsmøde om det nye forløb, som starter i april 2026.
Få styr på angsten er et gratis forløb for forældre til børn i 1.–6. klasse, der ofte bekymrer sig meget, bliver nervøse i sociale situationer eller har specifikke fobier. Forløbet hjælper jer som forældre med viden og redskaber til at støtte jeres barn i hverdagen.
Tid - Torsdag 12. marts 2026, kl. 15.00–16.30
Sted - Egedal Rådhus - Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, 1. sal, Lokale 1.2
Du kan også deltage online via Teams (Linket kan kun benyttes i tidsrummet for mødet)
Tilbud om Lettere behandling henvender sig til børn og unge i aldersgruppen 3-17 år, der oplever psykisk mistrivsel og har bopæl i Egedal kommune. Hvis du er fyldt 15 år, kan du selv kontakte os, men du kan også få hjælp af dine forældre eller en anden voksen.
Der er mange former for psykisk mistrivsel, og det kan være svært at vide, om der er brug for at søge professionel hjælp. Forbigående mistrivsel er en almindelig og naturlig del af at være barn og ung. Men mistrivslen kan komme til at fylde for meget i hverdagen så deltagelse i almindelige hverdagsaktiviteter bliver udfordrende.
Der kan være tale om psykisk mistrivsel, hvis barnet eller den unge:
- ofte føler sig nedtrykt, umotiveret eller ked af det
- går med store bekymringer, der gør hverdagen svær
- har fået et svært forhold til mad eller undgår at spise
- har problemer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet
Hvis du er i tvivl, om der er tale om psykisk mistrivsel, der bør behandles, kan du kontakte os ved at klikke på knappen øverst på siden. Behandleren kan hjælpe med at afklare, om lettere behandling er relevant for barnet eller den unge. Behandleren kan også hjælpe med at guide videre til andre tilbud. Behandlerne arbejder alle i PPR, og er særligt uddannet.
Hvis barnet er under 15 år, og der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke til, at barnet modtager behandling. Barnet eller den unge skal have bopæl i Egedal kommune.
Tilbuddet om lettere behandling følger Sundhedsstyrelsens faglige ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Aldersgruppe | Udfordring | Behandlingstilbud | Hvornår er forløbene? |
3 til 10 år | Uro, impulsivitet, opmærksomhed | Forældregruppe - Forældrepiloterne | 2 til 4 gange om året - Nye forløb bliver annonceret på denne side. |
|---|---|---|---|
6 til 11 år | Angst | Forældregruppe – Få Styr på Angsten | 2 til 4 gange om året - Nye forløb bliver annonceret på denne side. |
10 til 17 år | Tanker om krop og mad fylder for meget | Forældresamtaler for børn 10 til 12 år Familiesamtaler for unge 13 til 17 år | Løbende ved henvendelse - Nye forløb fra slut februar 2026 |
12 til 17 år | Bekymringer, tristhed, angst | Individuelle samtaler med ung + forældre | Løbende - Ved henvendelse |
12 til 17 år | Selvskade (udøvet inden for sidste tre mdr.) | Individuelle samtaler med ung + forældre | Løbende ved henvendelse - Nye forløb fra medio oktober 2025 |
| 5 til 17 år (Skolebørn) | Når gentagne tanker og handlinger bliver en udfordring | Individuelle samtaler med barnet/ung + forældre | Løbende ved henvendelse - Nye forløb fra medio oktober 2025 |
Mere om Lettere behandlings tilbud
- For forældre til børn i 1.-6. klasse (6-11år)
- Børn der viser tegn på mild til moderat angst inden for en eller flere af følgende typer:
Separationsangst
Generaliseret angst
Social fobi
Specifik fobi - Forældrene vurderer, at barnets angst skaber problemer i hverdagen, så det forstyrrer barnets mulighed for at gøre det, andre børn på samme alder kan og gør. Problemet opstår i 2-3 af følgende områder:
Familien
Venner
Skolen
Barnets mulighed for at gøre det, som barnet har lyst til - Forældregrupper
Har dit barn udfordringer med mange bekymringer eller angst?
Få Styr På Angsten er et gratis forløb for forældre til børn i 1.–6. klasse, der ofte bekymrer sig meget, bliver nervøse i sociale situationer eller har specifikke fobier. Forløbet hjælper jer som forældre med viden og redskaber til at støtte jeres barn i hverdagen.
Forløbet er relevant, hvis dit barn:
Er meget utrygt ved adskillelse fra jer (separationsangst)
Er bange for bestemte ting eller situationer (fobi)
Bekymrer sig om alt muligt og har svært ved at finde ro (generaliseret angst)
Undgår fællesskaber af frygt for at gøre noget pinligt (social angst)
Hvad får I som forældre?
Et 10-ugers selvhjælpsforløb med to workshops
Værktøjer baseret på forskning og erfaring
Materiale og øvelser til brug derhjemme
Mulighed for sparring med fagpersoner og andre forældre i lignende situationer
- For børn 3-10 år
- Udfordringer med uro, impulsivitet eller opmærksomhed
- Forældregrupper
For forældre og deres børn og unge i alderen 10-17 år som har:
- Høj utilfredshed med egen krop,
- Overoptagethed af krop og/eller kost eller
- Tidlige adfærdsmæssige tegn på spiseforstyrrelse.
Vi tilbyder:
- Forældresamtaler for forældre til børn 10 til 12 år
- Familiesamtaler for familier med unge 13 til 17 år
12-17 år
Bekymringer, tristhed og angst
Individuelle samtaler med den unge og forældre
Få mere mere information læs pjecen: NÅR BEKYMRING ELLER TRISTHED FYLDER FOR MEGET.
12 -17 år
Tanker om selvskade og har min. 1 gang udøvet selvskade
Individuelle samtaler med den unge og forældre
Få mere mere information i pjecen: NÅR SVÆRE FØLELSER FØRER TIL SELVSKADE.
- For børn 5 - 17 år (Skolebørn)
- gentagne tanker og handlinger, der står i vejen for udvikling og trivsel i hverdagen.
Individuelle samtaler med barnet/den unge samt forældre.
Hvad sker der?
Når du henvender dig
Når du henvender dig om lettere behandling, kan der være flere muligheder for forløb. Vi har både forældre-forløb, som for eksempel Forældrepiloterne, og individuelle forløb for den enkelte og forældrene. Det afhænger af hvilke udfordringer I står med.
For forældreforløbene vil informationsmøder blive annonceret her på siden, når datoerne er fastlagt.
For de individuelle forløb vil vi kontakte dig.
Indledende samtale
Vi ringer til dig. Hvis du ringer om dit barn som er 15 år eller derover, skal den unge deltage i samtalen.
Ved samtalen vil vi sammen afklare, om et forløb med lettere behandling kan være en mulighed – eller om der kan være brug for en anden indsats. Samtalen vil som regel blive holdt i ugen efter din henvendelse.
Screeningsskemaer
Bliver I enige om at lettere behandling kan være et tilbud til jer, vil I modtage screenings-skemaer om barnets eller den unges situation.
Screeningssamtale
Når vi har svaret på screeningsskemaerne bliver du inviteret til møde om din situation, med to behandlere. På baggrund af besvarelserne, vil vi sammen afklare:
- om et forløb med lettere behandling vil være relevant (eventuelt hvilket forløb).
- om der er brug for en anden indsats.
Lettere behandlingsforløb
Sammen med behandleren bliver det aftalt hvordan behandlingsforløbet med lettere behandling skal foregå.
Andet tilbud om hjælp
Hvis der er brug for en anden indsats end lettere behandling, vil vi hjælpe dig videre til det rette tilbud.