Skip til hoved indholdet
    Hjem Job i kommunen Hvem er vi? Hverdagshistorier Leder på dagtilbudsområdet

Leder på dagtilbudsområdet

Mød lederen på dagtilbudsområdet Charlotte

Jeg er områdeleder af de 11 dagtilbud i det, vi kalder Område Smørum og dermed leder af både daglige ledere og medarbejdere i området.

Jeg er rammeansvarlig for områdets samlede budget. Jeg understøtter den enkelte leder og lederteamet. Det indebærer bl.a. sparring, personaleledelse og strategisk ledelse. Det er mit ansvar, i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne og område-TR, at sikre et godt arbejdsmiljø både for og med ledere og medarbejdere i området. Med afsæt i Egedals vision for dagtilbud og Dagtilbudsloven er det også mit ansvar at skabe rum for implementering af visioner og mål.
                                                                                 
Jeg er uddannet pædagog, har en diplomuddannelse i ledelse og ser mig selv som ”relationsspecialist”. Det er helt essentielt for mig, at både ledere og medarbejdere oplever psykologisk tryghed. Det giver følgeskab og kvalitet i løsning af kerneopgaven.

Det mest spændende ved mit arbejde er kompleksiteten og de mangeartede opgaver. Det er både hverdagens ledelsesdilemmaer, samarbejdet med mange forskellige faggrupper og fagpersoner i Egedal samt det at have mulighed for at se på hverdagen i metaperspektiv og ”bevæge” mig rundt mellem de 11 dagtilbud. Jeg er omgivet af mange dygtige og meget forskellige ledere, som jeg arbejder tæt sammen med, og jeg motiveres af at medvirke til at andre lykkes med deres opgaver.

Mit fag er et af de mest betydningsfulde, da børns første leveår er helt afgørende for deres videre trivsel og udvikling. Som områdeleder er jeg ikke tæt på børnene og den daglige pædagogiske praksis, men jeg har en fælles kerneopgave med de ekstremt dygtige ledere og medarbejdere i området.

Det bedste ved min arbejdsplads er, at Egedal Kommune er en organisation, man kan vokse i. Jeg blev ansat som daglig leder i 2014, og efter at have afprøvet jobbet som områdeleder i et barselsvikariat blev jeg efterfølgende ansat i min nuværende stilling. Jeg oplever en høj grad af tillid til mig som områdeleder og plads til, at jeg er leder på min måde. Inden for rammen af diverse kvalitetskrav, Dagtilbudsloven og Egedals vision for dagtilbud oplever jeg også en høj grad af frihed til at tænke og handle anderledes – naturligvis med afsæt i vores førnævnte fælles kerneopgave, som jo er børnene og deres trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Kontakt

HR

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
hr@egekom.dk

Ring til os

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier