Økonomisk politik

Egedal Kommunes økonomiske politik

Den økonomiske politik har til formål at understøtte en sund og robust økonomisk udvikling i Egedal Kommune, der kan bidrage til, at Byrådets visioner og politikker kan føres ud i livet. 

Samtidig er den økonomiske politik udarbejdet under indtryk af de fælleskommunale forpligtelser til bl.a. at overholde de årlige økonomiaftaler, som Egedal Kommune har et medansvar for at indfri. 

Den økonomiske politik indeholder fire målsætninger for de centrale økonomiske nøgletal samt tilsvarende fire principper for økonomistyringen, der bidrager til at indfri målsætningerne. 

Såfremt målsætningerne indfries i såvel budget- som regnskabssammenhæng, vil kommunen have en økonomi i balance og dermed fundamentet for en stabil økonomisk udvikling.

De fire hjørneflag

1. Overskud på driftsbalancen

Driftsbalancen består af forskellen mellem driftsudgifterne (primært serviceudgifter) og driftsindtægterne (primært skatter). Et solidt overskud på driftsbalancen er en forudsætning for, at kommunen kan finansiere det ønskede anlægsniveau samt foretage de nødvendige afdrag på gælden og indskud i SOLT (Sælg og lej tilbage-arrangement). Det sikrer således en økonomi i samlet balance. 

Den overordnede målsætning er, at overskuddet på driftsbalancen skal være mindst 138 mio. kr., hvilket vil muliggøre det ønskede anlægsniveau på 120 mio. kr., der følger af kommunens ’Investeringsplan2028’.

2. Servicerammen

Den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL indeholder en serviceramme, som kommunerne i fællesskab er forpligtet til at overholde. Hvis servicerammen ikke overholdes, kan staten pålægge kommunerne økonomiske sanktioner. 

KL omsætter den samlede serviceramme til sigtepunkter for den enkelte kommune og understøtter en budgetkoordinering kommunerne imellem. Det er målsætningen for Egedal Kommune, at serviceudgifterne maksimalt udgør et niveau svarende til den udmeldte ramme. 

Alternativt vil kommunen opleve en udgiftsudvikling, der overstiger niveauet i økonomiaftalen og derved den finansiering, som økonomiaftalen bygger på. Det vil skabe et pres på kommunens økonomi. Herudover er Egedal Kommune forpligtet til at bidrage til, at kommunerne i fællesskab kan leve op til KL og regeringens aftale. 

3. Anlægsniveau

Målsætningen for anlægsniveauet vedrører de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter. Også her aftales en ramme i de årlige økonomiaftaler, som kommunerne i fællesskab er ansvarlige for at overholde. Egedal Kommune bidrager til den fælleskommunale budgetkoordinering og tager bestik af de aftalte anlægsrammer.

Med ’Investeringsplan2028’ er samtidig lagt en plan for anlægsprioriteringerne frem til 2028. 

Planen forudsætter et årligt anlægsniveau på 120 mio. kr., hvilket afspejler en opprioritering af investeringsniveauet ift. tidligere målsætninger. Dette med henblik på såvel ny-investeringer som renovering af bygninger og infrastruktur, hvilket er vigtigt for at fastholde værdien af de kommunale anlægsaktiver. 

Den overordnede målsætning er således et skattefinansieret bruttoanlægsniveau på 120 mio. kr. under indtryk af den samlede anlægsramme.

4. Kassebeholdning

Den gennemsnitlige kassebeholdning over de sidste 12 måneder skal være over 0 kr. for at leve op til ”kassekreditreglen”. Ellers kommer kommunen under administration. Hvis den gennemsnitlige kassebeholdning kommer under 1.000 kr. pr. indbygger, kan kommunen forvente en henvendelse fra Indenrigsministeriet med krav om en redegørelse for udviklingen i likviditeten.

Egedal Kommune prioriterer at have en solid kassebeholdning, der ligger betydeligt over disse mindstekrav. En solid kassebeholdning forbedrer mulighederne for en stabil økonomisk udvikling, hvor udsving i økonomien kan håndteres på den langsigtede mest hensigtsmæssige måde. 

Af hensyn til budgetsikkerheden og for at kunne håndtere pludselige udsving i kommunens økonomi, som følge af eksempelvis ændringer i tilskuds- og udligningssystemet eller en tilbagebetaling på baggrund af selvbudgettering af skatten m.v., er den overordnede målsætning, at den gennemsnitlige kassebeholdning hvert år i budgetperioden udgør i størrelsesordenen 100-125 mio. kr. 

Forudsætninger for indfrielse af hjørneflagene

De fire hjørneflag skal indfries i såvel budget- som regnskabssammenhæng for at sikre kommunen en økonomi i balance. For at bidrage hertil arbejder Egedal Kommune med fire hovedprincipper i økonomistyringen:

1. Realistisk budgettering

2. Tæt budgetopfølgning i løbet af året

3. Langsigtet målsætning om nedbringelse af gælden

4. Skabelse af råderum til de politiske budgetforhandlinger

1. Realistisk budgettering

Budgetlægningen foregår på grundlag af realistiske og gennemarbejdede forudsætninger såvel ift. indtægts- som udgiftssiden. Egedal Kommune praktiserer aktivitetsbudgettering. Det indebærer, at budgettets bevillinger ikke blot fordeles ud på rammer, men også underliggende aktiviteter. Dette med henblik på at skabe større indblik i de økonomiske bevægelser, der foregår inden for de enkelte økonomiske rammer. At budgettet opdeles i aktiviteter ændrer ikke på, at det centrale styringsfokus i budgetopfølgningerne er, at de rammeansvarlige sikrer overholdelse af de budgettildelte rammer.

Der budgetteres herudover ikke med forventede salgsindtægter fra jord eller fast ejendom. 

Der indregnes således ikke indtægter, der er forbundet med stor usikkerhed ift. størrelse og tidspunkt, hvor de kan realiseres.

2. Tæt budgetopfølgning i løbet af året

Der gennemføres tre politiske budgetopfølgninger henover budgetåret, hvor såvel den overordnede økonomiske udvikling som udviklingen på de enkelte rammer og aktiviteter vurderes ift. det budgetlagte niveau. Budgetopfølgningerne anvendes aktivt i den økonomiske styring, og der igangsættes hurtigst muligt kompenserende initiativer og tværgående prioriteringer, hvis budgetopfølgningerne indikerer væsentlige afvigelser ift. det budgetlagte niveau. 

Forud for de politiske budgetopfølgninger gennemføres derfor også administrative budgetopfølgninger, der giver en indledende pejling på den aktuelle økonomiske situation. Såfremt der er udsigt til væsentlige merudgifter, anvendes perioden frem mod den politiske budgetopfølgning til at undersøge mulighederne for kompenserende initiativer, så dette kan indgå i den politiske behandling. 

Det er de tre politiske budgetopfølgninger, som er de centrale anledninger til at gennemføre budgetkorrektioner til det igangværende år. Der gives i udgangspunktet ikke tillægsbevillinger til driftsudgifter finansieret af kassebeholdningen. Såfremt der opstår et akut behov for en budgetkorrektion, tages der hånd om konsekvenserne heraf ved næstkommende budgetopfølgning via tværgående prioriteringer. 

Der er herudover mulighed for at overføre mer- og mindreforbrug mellem årene, dog inden for ganske snævre rammer, særligt når det drejer sig om serviceudgifter. Dette er nødvendigt af hensyn til, at serviceudgifterne hvert kalenderår skal overholde det budgetlagte niveau. Ellers risikeres statslige sanktioner. Mindreforbrug kan søges overført af det ansvarlige center, hvis det kan begrundes, hvorfor forbruget ikke har kunnet afholdes i det afsluttede år, og hvad overførslen skal anvendes til. Merforbrug overføres i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en balanceret overførsel. De samlede overførsler vurderes i sin helhed og i forhold til kommunens samlede økonomiske situation.

3. Langsigtet målsætning om nedbringelse af gælden

 
En økonomi i balance indebærer også mulighed for en stabil udvikling i kommunens samlede gældsposter. Det er vigtigt for at undgå, at der skubbes en regning til efterfølgende år. 

Gældsoptagelsen i det enkelte år kan variere betydeligt, bl.a. afhængigt af de konkrete anlægsprojekter for året. Det vurderes årligt, i hvor høj grad der skal optages lån inden for de lånemuligheder, der er adgang til. Samtidig bør det tilstræbes, at budgetterne indebærer økonomisk råderum til, at kommunens samlede gæld ikke blot kan fastholdes, men også nedbringes hen over den samlede budgetperiode. 

4. Skabelse af råderum til de politiske budgetforhandlinger

Det er afgørende for en god budgetproces, at der administrativt udarbejdes såvel et velbeskrevet teknisk budgetoplæg som prioriteringsforslag, der kan bidrage til at skabe et råderum til de politiske budgetforhandlinger. 

Administrationen udarbejder derfor hvert år forud for budgetforhandlingerne et budgetoplæg med udgangspunkt i senest vedtagne budget. Alle større ændringer hertil, bl.a. i form af indregnede demografireguleringer, beskrives som en del af budgetmaterialet. 

Herudover udarbejdes et prioriteringskatalog, der indeholder forslag til effektiviseringer og udgiftsreduktioner, som der politisk kan vælges imellem afhængigt af budgetbalancen samt de politiske udvidelsesønsker. Prioriteringskataloget skal have et omfang, således at der er reel politisk mulighed for at vælge mellem prioriteringsforslagene og/eller skaffe råderum til politiske udvidelsesønsker. Prioriteringskataloget er særligt vigtigt i lyset af befolkningsprognoserne for de kommende år, hvor der bl.a. forventes flere ældre med plejebehov samt børn med pasningsbehov. Dette er vigtigt at kunne håndtere inden for 
økonomien, samtidig med at der fortsat kan prioriteres nye politiske indsatser.