---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Høring

# Forslag til Lokalplan 072 – Boliger ved Stråmosen, Stenløse samt forslag til Kommuneplantillæg 04

Kommune og lokalplan

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Planerne kan
ses på kommunens hjemmeside [egedalkommune.dk](https://www.egedalkommune.dk/).

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/a2602b16-e6c4-4256-de25-08dcd3ad20a3?width=800)

*Områdeafgrænsning forLokalplan 072 og tillæg 4.*

#### Forslag til Lokalplan 072 – Boliger ved
Stråmosen, Stenløse

Lokalplanen blev igangsat i august 2024. Det er lokalplanens
overordnede formål at sikre disponeringen af bebyggelsen, fastlægge vej-,
parkerings-og friarealer, sikre areal til regnvandshåndtering og fælles
affaldssortering. Samtidig skal stier gennem området sikre en god adgang for
beboerne til det beskyttede naturområde nord for lokalplanområdet.

Lokalplanen
har desuden til formål at sikre en boligbebyggelse, som har høj arkitektonisk
kvalitet som beskrevet i kommuneplanen og byrådets principper for bæredygtighed
og kvalitet i byudviklingen.

Lokalplanen
skal ligeledes sikre bebyggelsen mod støj fra Krogholmvej med en beplantet
støjskærm. Området skal fremstå med en grøn karakter med fælles beplantede og
rekreative friarealer, der indeholder flere naturkvaliteter, der er med til at
fremme og understøtte biodiversiteten i området.

###### Forslag til Tillæg 4 til
Kommuneplan 2021

Sammen med
lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg til Kommuneplanen. I tillægget
justeres kommuneplanrammen, så der kan opføres blandede boligtyper i det nye
byområde. Rammebestemmelserne udvides således til at kunne rumme både åben-lav
og tæt-lav bebyggelse i stedet for kun tæt-lav, som den eksisterende ramme
tillader.

###### Miljøvurdering

Lokalplaner og kommuneplantillæg er i udgangspunktet
omfattet af krav om miljøvurdering. Imidlertid er der i henhold til
miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 vurderet, at planerne kun fastlægger
anvendelse af et mindre område på lokalt plan. Der er derfor foretaget en
screening af planerne i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3
for at vurdere, om de kan medføre

en væsentlig påvirkning på miljøet, som bør blive
undersøgt nærmere.

På baggrund
af screeningen er vurderet, at planerne ikke vil medføre væsentlige
påvirkninger af miljøet. Byrådet har derfor besluttet, at planerne ikke er
omfattet af krav om miljøvurdering.

Resumé af
screeningen samt uddybning af afgørelsen fremgår af planernes redegørelse.

###### Høring og politisk behandling

Planenerne er
i offentlig høring i perioden d. 27. september til d. 25. oktober 2024.

Synspunkter, ændringsforslag eller
indsigelser skal indtastes her:

Lokalplan: https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=314

Kommuneplantillæg: https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=20

eller sendes til:

Egedal Kommune

Att: Byplan og Byggesag

Dronning Dagmars Vej 200

3650 Ølstykke

Høringssvar skal være kommunen i
hænde inden høringsperiodens udløb.

**Borgermøde**

Der afholdes
borgermøde om planerne den 1. oktober 2024, kl. 19:30-21 på Egedal Rådhus i
Byrådssalen. Borgermødet bliver annonceret på kommunens hjemmeside. Tilmelding
til borgermødet kan ske via: byplan@egekom.dk

###### Retsvirkninger

Når et forslag til en lokalplan er offentliggjort, må der i
henhold til § 17 i planloven ikke bygges på de omfattede ejendomme eller i
øvrigt ske en udnyttelse, der skaber risiko for en foregribelse af planens
indhold. De midlertidige retsvirkninger gælder indtil den endeligt vedtagne
lokalplan er offentliggjort, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse.

###### Klagevejledning

Hvis du
ønsker at klage over afgørelsen om, at planerne ikke er omfattet af krav om
miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet.

Klagen skal
indgives senest den 24.
oktober 2024.

Du klager via klageportalen, som du finder via [borger.dk](https://www.borger.dk) eller [virk.dk](https://www.virk.dk).
Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er
tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på
900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og
offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal
Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen
videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om
videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden
om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af
klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen,
skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør
herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for
at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/

###### Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid
fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,
forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

###### Opsættende virkning

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning
efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige
lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

## Informationer

                                            Start

                                            27.09.2024

                                                Slut

                                                25.10.2024

                                                Høring id

                                                23/9979

                                            Kategori

                                            Kommune og lokalplan

                                            Område

                                            Stenløse

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
