---
title: "Borgermøde om budget 2027"
description: "Egedal Kommune inviterer alle borgere til borgermøde om budget 2027. Her får du mulighed for at møde politikerne, høre om kommunens økonomiske rammer og dele dine input til, hvordan pengene skal prioriteres."
date: "2026-07-02"
created: "2026-07-02"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Politik og borgerdialog](https://egedalkommune.dk/politik-og-borgerdialog)

                [Borgermøde om budget 2027](https://egedalkommune.dk/politik-og-borgerdialog/borgermoede-om-budget-2027)

# Borgermøde om budget 2027

Egedal Kommune inviterer alle borgere til borgermøde om budget 2027. Her får du mulighed for at møde politikerne, høre om kommunens økonomiske rammer og dele dine input til, hvordan pengene skal prioriteres.

                        onsdag
                        2. september

                            Klokken
                            19.00 - 20.30

                        Byrådssalen og Borgertorvet, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200

                        Ølstykke

                            Gratis

## Din mening kan gøre en forskel

En stor del af kommunens budget går hvert år til faste udgifter som drift af skoler, daginstitutioner, ældrepleje og anlægsprojekter, der allerede er besluttet. Men der er altid en pose penge, som politikerne kan fordele efter behov og ønsker – og her kan din stemme være med til at afgøre, hvor der skal skrues op eller ned. Borgermødet er din mulighed for at fortælle, hvilke områder du mener, vi som kommune bør prioritere højst i 2027.

## Program for aftenen

- **Velkomst og økonomisk overblik:**Mødet begynder i byrådssalen, hvor borgmester Birgitte Neergaard-Kofod byder velkommen. Herefter giver vicedirektør Rasmus Nordholm Brask et overblik over den økonomiske situation – herunder aftalen mellem Staten og KL, kommunens økonomiske proces og Egedals rammevilkår.
- **Dialog på Borgertorvet:**
Efter præsentationen åbnes dørene til Borgertorvet. Her er der indrettet caféområder for hvert fagudvalg. Ved hvert område møder du den respektive udvalgsformand, som står klar til dialog.

Vi byder på en let snack, vand og kaffe, som du kan tage med rundt mellem caféerne.

Der er ingen formel afslutning på mødet, men kl. 20.30 begynder vi stille og roligt at lukke ned.

## Kontakt

### Sekretariat for Politik og Ledelse

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

politikogledelse@egekom.dk

Denne afdeling kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
