---
title: "Stigende tilfredshed med Egedal Kommunes børnehuse"
description: "Forældrenes tilfredshed med børnehusene i Egedal Kommune er steget fra 2022 til 2026. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udvalgsformand peger på godt samarbejde med forældrebestyrelser"
date: "2026-10-28"
created: "2026-10-28"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://egedalkommune.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Pressemeddelelser](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/presserum/pressemeddelelser)

                [Stigende tilfredshed med Egedal Kommunes børnehuse](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/presserum/pressemeddelelser/stigende-tilfredshed-med-egedal-kommunes-boernehuse)

# Stigende tilfredshed med Egedal Kommunes børnehuse

Forældrenes tilfredshed med børnehusene i Egedal Kommune er steget fra 2022 til 2026. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udvalgsformand peger på godt samarbejde med forældrebestyrelser.

Den gennemsnitlige tilfredshed med dagtilbud i Egedal Kommune er steget fra 4,0 i 2022 til 4,3 i 2026 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den højeste grad af tilfredshed. På landsplan er tilfredsheden i samme periode steget fra 4,3 til 4,4. I de nordsjællandske kommuner er den gennemsnitlige tilfredshed 4,3 i 2026.

Formand for Familieudvalget i Egedal Kommune, Rikke Mortensen (R), glæder sig over fremgangen:

”Ligesom resten af Familieudvalget glæder jeg mig over, at tilfredsheden med børnehusene er gået frem siden 2022. Det er afgørende for børns trivsel, at den pædagogiske kvalitet i børnehusene er høj. Der er dog også stadig ting, vi kan forbedre, f.eks. dialogen med forældrene. Vi er meget taknemmelige for, at så mange forældre har svaret på undersøgelsen. Det har stor værdi for det pædagogiske arbejde i børnehusene.”

Undersøgelsen viser, at forældre generelt oplever, at deres børn trives og er trygge i dagtilbuddene. 97 procent svarer, at deres barn ’i nogen’ eller ’i høj grad’ trives. Det er samme andel som på landsplan. 96 procent svarer, at deres barn ’i nogen’ eller ’i høj grad’ er glad og tryg sammen med de øvrige børn. Dette svarer også til niveauet på landsplan.

De øvrige resultater peger på, at der er behov for styrket dialog og kommunikation mellem børnehusene forældrene om hverdagen og det pædagogiske arbejde samt om det enkelte barns udvikling. Undersøgelsen peger også på, at der er behov for at udvikle forældresamarbejdet, f.eks. i forældreråd, mere generelt.

1.100 forældre i Egedal Kommune har svaret på spørgeskemaet - en svarprocent på 42,0. På landsplan har 38,9 pct. svaret på undersøgelsen.

Thomas Dagø, som er formand for Områdebestyrelsen for børnehusene i Smørum, siger:

”Undersøgelsens resultater er et godt udgangspunkt for forældrebestyrelsernes arbejde med at understøtte i kvaliteten og tilfredsheden i børnehusene i samarbejde med personalet og administrationen. I Egedal Kommune har vi nu forældreråd i hvert enkelt børnehus. Det bringer arbejdet tæt på børnenes hverdag.”

## Kontakt

### Christian Frederik Mortensen

Pressekonsulent

Christian.Mortensen@egekom.dk

### Ring til os

72596442
