---
title: "Skovens dag i Sperrestrup Skov"
description: "Lørdag d. 21. marts 2026 kl. 10.00–14.00 afholdes Skovens Dag i den helt nye Sperrestrup Skov ved Skenkelsø Mølle, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke. Alle er velkomne."
date: "2026-03-24"
created: "2026-03-16"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://egedalkommune.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Pressemeddelelser](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/presserum/pressemeddelelser)

                [Skovens dag i Sperrestrup Skov](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/presserum/pressemeddelelser/skovens-dag-i-sperrestrup-skov)

# Skovens dag i Sperrestrup Skov

Lørdag d. 21. marts 2026 kl. 10.00–14.00 afholdes Skovens Dag i den helt nye Sperrestrup Skov ved Skenkelsø Mølle, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke. Alle er velkomne.

Det er Egedal Kommune, Naturstyrelsen og Klimaskovfonden, der står for arrangementet i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum. Skenkelsø Mølle ligger tæt ved Ølstykke Station.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Alle børnefamilier, bedsteforældre og naturglade borgere er velkomne. Det anbefales at tage praktisk tøj på, som kan tåle røg.

I løbet af dagen er der aktiviteter for både børn og voksne. Blandt andet er der naturbingo for børn med præmie. Der tændes også bål, og man kan være med til at bage pandekager

Man kan også bygge fuglekasser, enten til sig selv eller til den nye skov, som mangler gamle hule træer, som f.eks. spætter kan bo i.

Endelig kan man under tryg vejledning være med til at fælde et træ og snitte pinde. Fældede træer, som bliver liggende, er med til at skabe biodiversitet, blandt andet som hjem for insekter. Aktiviteterne er bemandet af naturvejledere, skovfolk og formidlere – og der er plads til nysgerrige spørgsmål undervejs.

Egedal Museum ved Skenkelsø Mølle har også en særudstilling om Skov før og nu, som er et historisk blik på skovens udvikling.

Skovens Dag afholdes en række steder i landet og er en del af Grøn Trepart, der har blandt andet har som mål at plante yderligere 250.000 hektar ny skov i Danmark inden 2045 som en del af den grønne omstilling. Temaet for dagen er ”Vores nye skove”.

## Kontakt

### Christian Frederik Mortensen

Pressekonsulent

Christian.Mortensen@egekom.dk

### Ring til os

72596442
