---
title: "Regnskab 2025"
description: "Regnskab 2025"
date: "2026-05-04"
created: "2026-05-04"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://egedalkommune.dk/om-kommunen)

                    [Økonomi](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/oekonomi)

                [Regnskab 2025](https://egedalkommune.dk/om-kommunen/oekonomi/regnskab-2025)

# Regnskab 2025

## Regnskab 2025 - kort fortalt

- **Kommunens udgifter til service udgjorde 2.456 mio. kr.** Dermed ender serviceudgifterne 12 mio. kr. under oprindeligt budgetlagt niveau, og 18 mio. kr. lavere end ved årets sidste budgetopfølgning. Det skal ses i lyset af, at budgettet for 2025 indeholdt et servicerammedepot på 15 mio. kr. til at imødekomme udgiftspres i løbet af året, og ikke mindst forbedre udgangspunktet for budgetprocessen for 2026. Når servicerammedepotet fraregnes, er der således meget tæt sammenhæng imellem budget, korrigeret budget og endeligt regnskab.

- **Overskuddet på driften i regnskabet udgør 146 mio. kr.** Det er over målsætningen i Egedal Kommunes økonomiske politik. Samlet set er driftsresultatet forbedret med 23 mio. kr. i løbet af 2025

- **Anlægsudgifterne var 8 mio. kr. højere end oprindeligt budget, og udgjorde 187 mio. kr.** Der er gennemført en række større investeringer, som har forbedret de fysiske rammer for Egedal Kommunes velfærdstilbud, og der er påbegyndt investeringer i kapacitetsudvidelser på socialområdet, hvor 28 nye pladser åbnes i 2026. Der er desuden investeret i vedligehold og genopretning af Egedal Kommunes bygninger. ****

- **Med regnskabet blev der lagt 12 mio. kr. i kommunekassen.** Det udtrykker en god balance mellem indtægter, udgifter og investeringer.

- **Gennemsnitslikviditeten:** Egedal Kommunes kassebeholdning udgjorde ved starten af året 305 mio. kr. mod 485 mio. kr. ved slutningen af året. Det afspejler særligt, at effekten af det store overskud i regnskab 2024 nu slår fuldt igennem i kassebeholdningens størrelse i 2025. Likviditeten har gennem hele året holdt sig over minimumsmålsætningen i Byrådets økonomiske politik.

Du kan læse Egedal Kommunes Regnskab 2025 del 1 og del 2 ved at følge nedenstående links:

- [Regnskab 2025 del 1](https://egedalkommune.dk/p/Om-kommunen/Økonomi/Regnskab 2025/Årsregnskab-2025-del-1.pdf "Regnskab 2025 del 1")
- [Regnskab 2025 del 2](https://egedalkommune.dk/p/Om-kommunen/Økonomi/Regnskab 2025/Årsregnskab-2025-del-2.pdf "Regnskab 2025 del 2")
