Skip til hoved indholdet

Lægdommer

Egedal Kommunes grundlisteudvalg har netop udpeget borgere til kommunens grundliste. Grundlisten er nu sendt til landsretten som vil udtage de personer, som vil blive lægdommere i perioden for 1.1. 2024 - 31.12.2027. Der vil være mulighed for at ansøge om at blive udpeget til grundlisten for den næste periode i starten af 2027. Til den tid vil der fremgå yderligere information på vores hjemmeside.

De personer, der er udpeget til den kommunale grundliste for perioden 1.1.2024 - 31.12.2027, vil modtage særskilt besked inden medio april 2023. Hvis du har ansøgt og ikke hører fra os, betyder det, at du ikke er udpeget i denne omgang.

Om opgaven som lægdommer

Domsmænd og nævninge kaldes under ét for lægdommere, og har til opgave at bistå rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Lægdommere er almindelige borgere, og der stilles ikke krav til særlige juridiske kompetencer, selvom man som lægdommer har samme indflydelse som de juridiske dommere.

Grundlisteudvalget i Egedal Kommune er et politisk udpeget udvalg, der har til opgave at udarbejde og indsende en såkaldt Grundliste til Landsretten. Det er Østre Landsret, der laver de endelige nævninge- og domsmandslister, hvilket sker ved lodtrækning blandt de personer kommunens grundlisteudvalg har indstillet.

Lægdommere udpeges for en periode på 4 år, og medvirker i gennemsnittet i fire retssager årligt. Lægdommere løfter en ansvarsfuld og til tider vanskelig opgave i vores demokrati, og hvervet er et borgerligt ombud. Det betyder, at man som udgangspunkt har pligt at være lægdommer, hvis man bliver udtaget af Landsretten.

Grundlisten skal afspejle befolkningens sammensætning, og der bliver ved udtagelsen derfor lagt vægt på forhold som alder, køn, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelsesmæssig status.

Egedal Kommune opfordrer derfor alle interesserede borgere til at søge optagelse på kommunens grundliste.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier