Vil du være med til at skabe et grønnere Egedal?
Egedal Kommune arrangerer i samarbejde med Energistyrelsens SparEnergi et informationsmøde om mindre fælles varmeløsninger.
Fælles varmeløsninger til borgere uden fjernvarme
Målgruppen for mødet er borgere, der har et gas- eller oliefyr og bor i et område uden fjernvarme. Ligeledes kan det være relevant for dig at deltage, hvis du fx har en lokal håndværksvirksomhed med interesse i mindre fælles varmeløsninger.
En mindre fælles varmeløsning kan være en smart måde at spare energi og penge på, samtidig med at den bidrager til den grønne omstilling. Det går ud på, at flere husstande går sammen om at etablere et fælles varmeproduktionsanlæg, som leverer varme til de tilsluttede hjem via et rørnet.
På mødet fortæller SparEnergi mere om
- Hvordan man kan organisere et energifællesskab med sine naboer
- Hvilke økonomiske fordele og ulemper der er ved en fælles varmeløsning
- Hvilke opvarmningsmuligheder der passer bedst til dit boligområde
- Hvordan kommunen kan hjælpe dig med at realisere dit projekt
Som lokal virksomhed er der mulighed for at deltage og lytte med, og derigennem hilse på deltagerne. Det er samtidig muligt at medbringe sit eget bord, hvor borgere kan kigge forbi når mødet slutter. Ønsker du at høre om den mulighed, så kontakt afdelingsleder Bjarne Jess Vennike, Trafik og Miljø, på e-mail: Bjarne.Vennike@egekom.dk eller telefon 7259 7304.
Tid, sted og tilmelding
Mødet finder sted i Byrådssalen på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke d. 2. november kl. 19-21. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på forhånd via dette link: sparenergi.dk/egedal-faelles-lokal-varme
Har du spørgsmål, i forhold til det erhvervsmæssige, så send en mail til erhvervsteamet på erhverv@egekom.dk, eller ring til Jon på telefon 7259 6259 eller Thomas på 7259 7207.