---
title: "Veloplagt debat om generationer på arbejdsmarkedet"
description: "Engagementet og spørgelysten var stor blandt de mange både nye og erfarne erhvervsdrivende, der mødte op, da Egedal Erhverv og Egedal Kommune den 22. maj inviterede til forårskonference under teamet ”Generationer på arbejdsmarkedet”."
date: "2025-05-28"
created: "2025-05-28"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Veloplagt debat om generationer på arbejdsmarkedet](https://egedalkommune.dk/nyheder/veloplagt-debat-om-generationer-paa-arbejdsmarkedet)

# Veloplagt debat om generationer på arbejdsmarkedet

Engagementet og spørgelysten var stor blandt de mange både nye og erfarne erhvervsdrivende, der mødte op, da Egedal Erhverv og Egedal Kommune den 22. maj inviterede til forårskonference under teamet ”Generationer på arbejdsmarkedet”.

## Drop generationskasserne

Konferencens tema var samspillet mellem generationerne på
arbejdsmarkedet, og flere eksperter gav deres perspektiver på emnet.

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor både unge og
erfarne trives – og bliver? Det spørgsmål satte Jesper Schack Clausen fokus på
i sit oplæg ”Generationsledelse – Hvordan leder man effektivt på tværs af
generationer?”, mens Sofie Henriksen, Strategy Director i Duckwise, opfordrede
til at droppe generationskasserne og flytte fokus fra det, der adskiller
generationer, til det, der binder os sammen.

## **Stor spørgelyst**

Det var tydeligt at mærke på debatterne, at emnet var aktuelt og meget
relevant – og at generationsforskelle ikke kun handler om alder eller
teknologi, men også om aspekter som kultur, kommunikation og ledelse. Alt
sammen områder, der kan styrkes.

Det var Egedal Erhverv, der havde valgt temaet, og formand
Rie Skovgaard hæftede sig ved flere centrale pointer:

*"Konferencen gav os værdifulde indsigter i, hvordan vi som ledere kan styrke samarbejdet på tværs af generationer. Jesper Schack Clausen mindede os om, at styrkebaseret ledelse handler om at fokusere på det, medarbejderne allerede er gode til. Sofie Henriksen udfordrede os til at se ud over generationsstereotyper og i stedet lede med nysgerrighed og åbenhed i den aktuelle situation. Den viden håber vi, medlemmerne tager med sig som inspiration til at styrke trivsel og fællesskab på tværs af generationer i deres egne virksomheder.”*

Rie Skovgaard glædede sig samtidig over den store opbakning til arrangementet:

*"Vi er glade for det flotte fremmøde fra erhvervslivet og for det store engagement fra deltagerne. Og vi håber, at mange allerede har sat kryds den 23. september, hvor vi i samarbejde med kommunen afholder efterårskonferencen AI - tillid, tryghed eller trussel?"*

## **Stærke rammer for Egedals virksomheder**

Forårskonferencen er en del af Egedal Kommunes bredere indsats for at styrke erhvervslivets udviklingsmuligheder og tiltrækningskraft, og den store opbakning glæder **** by- og erhvervsdirektør i Egedal Kommune, Ellen Hvidt Thelle:

*”Tak for initiativet og samarbejdet til Egedal Erhverv og til deltagerne for at bakke op og engagere sig i konferencens vigtige tema. Gennem samarbejde, refleksion og fælles handling skaber vi stærke rammer for vækst og udvikling for Egedals virksomheder”, ***** siger hun og fortsætter:

*"Vi har brug for de lokale virksomheder og arbejdspladser i Egedal, og vi har fokus på, hvordan vi bedst muligt hjælper virksomhederne. De seneste år har vi arbejdet intensivt med at forbedre erhvervslivets vilkår, og den udvikling vil vi fortsætte i samarbejde med erhvervslivet og bl.a. Egedal Erhverv, så Egedal styrker sin position som en attraktiv erhvervskommune i hovedstadsområdet."*

## Efterårskonference om kunstig intelligens

Forårskonferencen
var arrangeret i et samarbejde mellem Egedal Erhverv og Egedal Kommune og er en
del af et tæt samarbejde, der bl.a. byder på arrangementer, netværk og inspiration
for Egedals erhvervsdrivende. Blandt de kommende arrangementer er en efterårskonference om kunstig intelligens tirsdag den 23. september 2025 med titlen *AI - tillid, tryghed eller trussel*?"

[Møder og arrangementer for Egedals erhvervsliv](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/b1f3a4c2-28f6-4289-b434-ea5f28819af2 "Møder og arrangementer for Egedals erhvervsliv")

[Mere om Egedal Erhverv](https://www.egedalerhverv.dk/ "Mere om Egedal Erhverv")

## Kontakt

### Erhvervsteamet

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

Erhverv@egekom.dk

### Ring til os

72597207

### Bemærk

                            På dette nummer træffes Thomas Birger Hansen. Hvis han ikke når telefonen, kan du lægge en besked. Så vender han tilbage hurtigst muligt.
