---
title: "Vær med til at hylde frivillige i Egedal"
description: "Du kan nu være med til at hylde en frivillig person eller forening, der har gjort en særlig indsats i år."
date: "2024-06-25"
created: "2024-06-25"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Vær med til at hylde frivillige i Egedal](https://egedalkommune.dk/nyheder/vaer-med-til-at-hylde-frivillige-i-egedal)

# Vær med til at hylde frivillige i Egedal

Du kan nu være med til at hylde en frivillig person eller forening, der har gjort en særlig indsats i år.

Lørdag d. 7. september 2024 slår vi dørene op til den nye kultur- og fritidsmesse ’Sammen om frivilligheden’. På denne messe vil vi anerkende de mange dedikerede frivillige, som med deres engagement og indsats gør en stor forskel i vores lokalsamfund. Vi har som noget helt nyt lanceret fire nye priser, som vi vil overrække til vinderne.

## Vi har brug for din hjælp

Men vi har brug for din hjælp. For hvem skal vinde priserne? Kender du nogen i Egedal Kommune, du mener fortjener en af de fire priser, gør du en forskel ved at nominere dem. Både de nominerede og vinderen af hver kategori får nemlig at vide, at de er indstillet.

Vi kender alle de dedikerede mennesker, der gør vores lokalsamfund bedre. Dem, der tager initiativ til nye projekter, bringer kulturen til live og skaber fællesskab. Med vores nye frivillighedspriser ønsker vi at anerkende disse usynlige helte. Hjælp os ved at indstille kandidater, så vi kan hylde dem med ildsjæleprisen, kulturprisen, initiativprisen og fællesskabsprisen.

                Charlotte Haagendrup, formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget

## De fire priser

Som noget helt nyt har vi i år hele fire priser, du kan nominere i.

### Ildsjæleprisen

Denne pris hylder en frivillig aktør, der har udmærket sig særligt i de seneste år ved at yde det lange seje træk. Det er til personen, der har arbejdet uselvisk og med begejstring for en hjertesag, som kommer andre til gode. En ildsjæl, der spreder engagement og motivation og som kan virke som rollemodel for fremtidige frivillige i foreningslivet.

### Kulturprisen

Kulturprisen tildeles en forening eller gruppe, der har ydet en synlig indsats inden for kunst, litteratur, musik, scenekunst eller andre kulturelle områder. Prisen går til dem, der tager initiativer, igangsætter og inspirerer på det kulturelle område og som har været med til at synliggøre kulturelle aktiviteter i Egedal Kommune. Det er en anerkendelse af kulturelt mod og nytænkning.

### Initiativprisen

Denne pris hylder en forening eller gruppe, der inden for de sidste par år har taget ekstraordinært initiativ på et udvalgt område. Det kan være i forhold til mistrivsel blandt unge, bæredygtigt foreningsarbejde, skabelse af nye netværk eller lignende. Initiativer, der fokuserer på et specifikt område og skaber resultater, der kommer udvalgte grupper eller hele kommunen til gode, bliver belønnet med initiativprisen.

### Fællesskabsprisen

Fællesskabsprisen gives til en forening eller gruppe, som i længere tid har arbejdet for at styrke fællesskabet i Egedal. Det kan være gennem initiativer, der øger sundhed, livskvalitet, sammenhold eller samhørighed blandt borgerne. En indsats, der gør det endnu mere attraktivt at bo i Egedal og skaber fællesskaber, der binder lokalsamfund eller hele kommunen sammen.

                            [Indstil dine kandidater inden 18. august 2024](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/8866055a-ba5e-442e-b6a8-4dec76598348)

## Læs mere

Du kan læse mere om messen på [egedalkommune.dk/frivillighed](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger/sammen-om-frivilligheden/ "egedalkommune.dk/frivillighed").

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/09059675-0c97-4c89-2c8c-08dc8f5e75d5?width=800)

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
