Ung og boligsøgende?
Drømmer du, eller måske et ungt menneske du kender, om egen bolig? Er du som ung usikker på, hvor og hvordan du skal starte? Og hvordan får du styr på økonomien? Tag med til vores workshops med Røde Kors, der er skræddersyet til unge, der er på vej mod eget hjem.
Der kan være mange spørgsmål
At finde sin egen bolig kan være en udfordrende proces, og det er helt normalt at have en masse spørgsmål.
I samarbejde med Egedal Kommune tilbyder Ungdommens Røde Kors nu workshops, hvor man som ung sammen med engagerede unge frivillige kan få svar på spørgsmål om vejen til egen bolig.
Tilmeld dig vores workshops her eller læs mere: Ung og boligklar? Kickstart din rejse mod egen bolig | URK.dk
Hvad får du ud af at deltage i forløbet?
Røde Kors og Egedal Kommune ønsker i samarbejde at skabe en tryg overgang til egen bolig, hvor du kan udvikle nye færdigheder i forhold til boligsøgning.
Gennem workshoppen vil du:
- Udforske forskellige boligmuligheder og udvide din horisont
- Få viden om boligsøgning og praktisk hjælp til at skrive dig op
- Udforme en konkret boligplan, som du kan handle på efter forløbet
- Opnå indsigt og værktøjer til at håndtere din økonomi
- Skabe et fællesskab med andre unge i samme situation
Hvor, hvornår og hvordan kommer jeg med?
Første workshop finder sted i Ølstykke den 1. februar kl. 17-20 i Tofteparken 13 /Huset.
Tilmeld dig ved at sende en SMS eller mail til Camilla Mogensen, som er Programkonsulent på Tlf.: 41 88 28 27 eller mail.: camilla@urk.dk
Skriv dit fulde navn, postnummer, mobilnummer, mailadresse og en kort begrundelse for, hvorfor du gerne vil deltage.
Tilbuddet henvender sig til dig, som står på tærsklen til at flytte i egen bolig, men mangler støtte og hjælp til overgangen. Det er også relevant for dig, hvor udsigten til at flytte i egen bolig ligger længere ude i fremtiden, men som gerne vil blive lidt klogere på, hvilke skridt og overvejelser der er gode at tage, når den tid kommer.
Forløbet består af 6 workshops cirka hver anden uge, hvor der serveres aftensmad.
Når du har fået en plads på forløbet, vil du modtage nærmere information om datoer.
Vi ser frem til at hjælpe dig, eller en du kender, godt på vej mod egen bolig.
Kontakt
Social og handicap
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke