Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Undgå rotter i vintermånederne

Rotter søger ind, når kulden kommer. Har du fx høns, fugle eller kaniner i haven, er det vigtigt at være opmærksom – både for dyrenes skyld og for at undgå rotteproblemer.

Gode råd til at undgå rotter

  • Du skal huske at sikre din opbevaring af foder til dine høns, fugle eller kaniner, så rotterne ikke kan komme til maden. Opbevar foderet i lukkede beholdere – helst af metal. Bruger du plastbøtter, så hold øje med, om der bliver gnavet i dem.
  • Husk at fjerne det foder, som dyrene ikke har spist, indenfor ca. 30 minutter.
  • Luk buret af: Rotter går gerne ind til dyrene – også midt på dagen. Husk derfor at holde døre og vinduer til indhegningen lukket.
  • Hæv dit hønse-, fugle- eller kaninhus mindst 35–40 cm over jorden.
  • Sæt en barriere: Grav net eller plader ned omkring indhegningen i ca. 60 cm dybde eller læg net i bunden. Brug kraftigt, rustfrit volierenet med en maskestørrelse på maks. 1 cm. Rotter kan nemlig presse sig igennem alt, der er større end en 2-krone.
  • Hold derudover arealet omkring hønse-, fugle- og kaningårde (eller lignende) fri for genstande og planter, så du kan holde øje med, om der kommer huller.

Anmeld rotter

Hvis du opdager rotter på din grund, eller har du mistanke om, at de er der, har du pligt til at anmelde det. Det kan du gøre ved at klikke på linket nedenfor. Når du har anmeldt det, kommer kommunens rottebekæmper på besøg og undersøger for tegn på rotter. Bekæmperen vil så vidt muligt finde en årsag og sætte rottebekæmpelse i gang. Du vil også få vejledning til, hvad du kan gøre for at forebygge flere rottebesøg.

Som ejer af fast ejendom har du pligt til at sikre, vedligeholde og renholde din ejendom således, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.

Værd at vide om rotter

  • Rotter kan uden problemer kravle op ad ru vægge, træer og i faldstammer.
  • De er dygtige gravere og kan grave sig helt ned i 60 centimeters dybde
  • De kan gnave sig igennem alt, der er blødere end jern.
  • En rotte kan springe op til 1,5 meter vandret og 80 cm lodret og løfte op til 1,2 kg
  • De kan presse sig igennem huller på kun 2 cm i diameter.
  • Rotter er altædende og har kun behov for ca. 25 gram føde pr. dag.
  • Føde, skjul og vand er de tre vigtigste ting for rotters overlevelse.
  • Under gode forhold kan to rotter på et år blive til hele 860.
  • Rotter kan forvolde omfattende skader på bygninger og ejendomme.
  • De kan desuden bære alvorlige sygdomme, som kan smitte mennesker.

Kontakt

Rotter og andre skadedyr

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
skadedyr@egekom.dk

Anmeld rotter

Her kan du anmelde rotter digitalt

Skadedyr skal altid anmeldes digitalt. Hvis du oplever problemer med den digitale løsning, kan du sende en mail til skadedyr@egekom.dk eller få hjælp ved at ringe til 72 59 73 07.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Egedal Rådhus er åbent

Mandag - torsdag 8-19
Fredag 8-15

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier