---
title: "Undgå rotter i haven, når du fodrer fuglene"
description: "Efteråret er højsæson for rotter. Når temperaturen falder, og føden i naturen bliver mere sparsom, søger rotterne mod boliger og haver. Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom, når du begynder at fodre havens fugle."
date: "2026-10-14"
created: "2026-10-14"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Undgå rotter i haven, når du fodrer fuglene](https://egedalkommune.dk/nyheder/undgaa-rotter-i-haven-naar-du-fodrer-fuglene)

# Undgå rotter i haven, når du fodrer fuglene

Efteråret er højsæson for rotter. Når temperaturen falder, og føden i naturen bliver mere sparsom, søger rotterne mod boliger og haver. Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom, når du begynder at fodre havens fugle.

Når kulden melder sig, finder mange fuglefoderet frem for at hjælpe havens småfugle gennem de kolde måneder. Men det er ikke kun fuglene, der kan få glæde af maden. Fuglefrø og andre foderrester kan også tiltrække rotter.

Rotter er gode til både at klatre og finde frem til føde. Derfor kan selv et foderbræt, der hænger højt over jorden, være tilgængeligt for dem.

Heldigvis kan du med nogle enkle forholdsregler mindske risikoen for at tiltrække rotter til haven.

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/02bd68da-90c8-43ac-99c9-e46c476042c4?width=800)

## Gode råd til fuglefodring

Du behøver ikke nødvendigvis at stoppe med at fodre fuglene, men det er vigtigt at tænke over, hvordan du gør det.

- **Vælg et egnet foderbræt:** Brug gerne et foderbræt med høje kanter og en glat metalstang, som gør det sværere for rotterne at klatre op og få fat i foderet.
- **Placér foderbrættet frit:** Sørg for god afstand til træer, buske, hegn og andre steder, som rotterne kan klatre fra og springe over på foderbrættet.
- **Undgå at fodre på jorden:** Læg ikke fuglefoder direkte på jorden, hvor rotterne nemt kan komme til det.
- **Fodr i passende mængder:** Læg kun så meget foder ud, som fuglene kan nå at spise i løbet af dagen.
- **Hold rent omkring foderbrættet:** Fjern jævnligt spildte fuglefrø og foderrester fra jorden, så de ikke tiltrækker rotter.
- **Opbevar foderet sikkert:** Brug lukkede, rottesikre beholdere, så rotterne ikke kan komme til fuglefoderet.

Vær også opmærksom på mejsebolde og andet foder, der hænges op i træer og buske. Rotter er dygtige klatrere og kan derfor også nå foder, der hænger over jorden.

## Har du set rotter?

Hvis du ser en rotte eller opdager tegn på rotter, har du pligt til straks at anmelde det til kommunen. Det gælder også, hvis du blot har mistanke om rotter.

[Anmeld rotter](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/71d02cf7-1f31-45b2-954e-b59dc9d19555 "Anmeld rotter")

##

## Gør haven mindre attraktiv for rotter i efteråret

Ud over at være opmærksom på fuglefodringen kan du forebygge rotter ved at:

- **Samle nedfaldsfrugt op:**  **** Æbler, pærer og anden frugt på jorden kan være føde for rotter.
- **Holde øje med komposten:** Undgå madrester i åbne kompostbeholdere, og sørg for, at rotterne ikke kan komme ind.
- **Rydde op omkring huset:** Fjern bunker af grene, blade og andet materiale tæt på bygninger, hvor rotter kan finde skjul.
- **Tjekke bygninger for åbninger:** Se efter sprækker og huller ved sokler, døre og rørgennemføringer, som rotterne kan bruge til at komme ind.
- **Sikre affaldsbeholdere:** Sørg for, at lågene slutter tæt, og at der ikke ligger affald ved siden af beholderne.

[Læs mere om forebyggelse af rotter](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/01f07317-ebdc-424d-97ae-dd5de77a3501 "Læs mere om forebyggelse af rotter")

## Kontakt

### Rotter og andre skadedyr

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

skadedyr@egekom.dk

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

## Anmeld rotter

[Her kan du anmelde rotter digitalt](https://citizen.dw3.dk/ee38cc20-6695-426f-aede-6626f3b71009 "Anmeld rotter digitalt")

[​](https://citizen.dw3.dk/ee38cc20-6695-426f-aede-6626f3b71009 "Anmeld rotter digitalt")Skadedyr skal altid anmeldes digitalt. Hvis du oplever problemer med den digitale løsning, kan du sende en mail til skadedyr@egekom.dk eller få hjælp ved at ringe til 72 59 73 07.
