---
title: "Uddannelsesaften for Egedals unge"
description: "Egedal Ungeindsats inviterer onsdag den 5. november fra kl. 16-20 til den årlige Uddannelsesaften målrettet alle elever i 8.-10. klasse i Egedal og deres forældre."
date: "2025-10-14"
created: "2025-10-14"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Uddannelsesaften for Egedals unge](https://egedalkommune.dk/nyheder/uddannelsesaften-for-egedals-unge)

# Uddannelsesaften for Egedals unge

Egedal Ungeindsats inviterer onsdag den 5. november fra kl. 16-20 til den årlige Uddannelsesaften målrettet alle elever i 8.-10. klasse i Egedal og deres forældre.

## **Bliv klogere på de mange ungdomsuddannelser**

Som ung er det et stort valg at beslutte, hvilken
ungdomsuddannelse man skal tage. For at klæde de unge bedst muligt på holder
Egedal Ungeindsats traditionen tro uddannelsesaften.

På uddannelsesaftenen kan I møde et bredt udvalg af
ungdomsuddannelser, når uddannelsesinstitutionerne kommer og fortæller om
indholdet af deres uddannelser, om de forskellige uddannelsesretninger og hverdagen
på uddannelsesstedet samt de videre uddannelses- og jobmuligheder.

Det vil også være muligt at besøge uddannelsernes
messestande, hvor I kan stille alle jeres spørgsmål og tale med nuværende og
tidligere elever fra uddannelsen og deres undervisere.

## **Hvad kan I opleve?**

- Mød
     undervisere, vejledere og elever fra en bred vifte af ungdomsuddannelser
- Deltag
     i oplæg om studieretninger, hverdagen på uddannelserne og de mange
     muligheder, der venter bagefter
- Oplev rådhusets Borgertorv forvandlet til en inspirerende messeplads med stande
     fra ungdomsuddannelser, Egedals 10. klassecenter og Ung Egedal

### **For forældre til unge i 8.-10. klasse:**

- Dit
     barn kan tilmeldes op til tre oplæg
- OBS:
     Der er begrænsede pladser, som fordeles efter "først til
     mølle"-princippet

## **Tilmelding**

Tilmelding **** sker via Ung Egedals hjemmeside - klik på linket nedenfor.

Når I er tilmeldt, modtager I en SMS-bekræftelse.

## **Tid og sted**

Onsdag den 5. november

Kl. 16.00–20.00

Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, Ølstykke.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en aften, hvor
fremtidens muligheder er i centrum!

[Tilmelding på Ung Egedals hjemmeside](https://ungegedal.dk/?open=263)

## Kontakt

### Egedal Ungeindsats /UU-vejledning

Hindbærvangen 224

                                    2765

                                    Smørum

### Ring til os

[Tlf: 7259 8960](tel:Tlf:%207259%208960)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/b8175e58-ad7e-406b-a61b-5dd4473557da/)

## **Website:**

[Læse mere på om Egedal Ungeindsats med uddannelsesvejledning](https://ungegedal.dk/index.php?open=186&amp;menu_id=31 "Læse mere på om Egedal Ungeindsats med uddannelses")
