---
title: "Træffetid fortsætter i de nye politiske udvalg i Egedal Kommune"
description: "De nye politiske udvalg har besluttet at fortsætte med træffetid for borgere, foreninger og virksomheder i Egedal Kommune."
date: "2026-02-25"
created: "2026-02-17"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Træffetid fortsætter i de nye politiske udvalg i Egedal Kommune](https://egedalkommune.dk/nyheder/traeffetid-fortsaetter-i-de-nye-politiske-udvalg-i-egedal-kommune)

# Træffetid fortsætter i de nye politiske udvalg i Egedal Kommune

De nye politiske udvalg har besluttet at fortsætte med træffetid for borgere, foreninger og virksomheder i Egedal Kommune.

Formålet med træffetid er at skabe mulighed for åben og direkte dialog om de sager og emner, der ligger inden for udvalgenes ansvarsområder.

## **Hvad er træffetid?**

Træffetiden giver mulighed for uformelle drøftelser med udvalgsmedlemmerne, hvor man kan dele synspunkter, idéer og bekymringer om konkrete emner. Det er en ekstra mulighed for dialog, som supplerer ordningen om foretræde – og som skal være med til at give et bedre beslutningsgrundlag i udvalgenes arbejde.

## **Sådan fungerer det**

- Der afholdes træffetid to til fire gange om året, typisk lige før eller efter de ordinære udvalgsmøder.
- Den samlede træffetid kan højst være en time pr. gang. Der afsættes som udgangspunkt 15 min. pr. emne. Hvis der er mange anmodninger om træffetid, kan der være afsat kortere tid til hvert emne.
- Alle borgere, virksomheder og foreninger i kommunen kan anmode om træffetid – senest fem hverdage før mødet.
- Anmodningen sendes via en formular på kommunens hjemmeside og skal indeholde kontaktoplysninger og emne.
- Emnet skal ligge inden for udvalgets område ifølge kommunens styrelsesvedtægt.

Der kan ikke træffes beslutninger under træffetiden, og der kan ikke drøftes personsager eller fortrolige oplysninger. Udvalgsformanden leder mødet og vurderer, hvornår et emne er afsluttet.

## **De første træffetider**

Første træffetid hos **Plan- og Byudviklingsudvalget** holdes tirsdag den 3. marts kl. 17:30

Første træffetid hos **Klima-, Teknik- og Miljøudvalget** holdes **** onsdag den 4. marts kl. 17:30

Første træffetid hos **Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget** holdes tirsdag den 3. marts kl. 15:00

Første træffetid hos **Social- og Arbejdsmarkedsudvalget** holdes tirsdag den 3. marts kl. 16:30

Første træffetid hos **Familieudvalget** holdes onsdag den 6. maj kl. 16:00

Første træffetid hos **Skole- og Uddannelsesudvalget** holdes onsdag den 6. maj kl. 18:30

Første træffetid hos **Ældre- og Sundhedsudvalget** holdes mandag den 13. april kl. 16:30

Første træffetid hos **Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget** holdes tirsdag den 10. marts kl. 18.00

Ud over træffetid er det altid muligt at tage fat i udvalgenes medlemmer eller formand, hvis du ønsker at drøfte en sag eller et emne. Udvalget kan ud fra henvendelsens karakter henvise til foretræde, træffetid eller indgå i dialog på anden vis.

## **Hold øje med kommunens hjemmeside**

Tidspunkter og praktisk information om de kommende træffetider kan ses på de enkelte udvalgssider og [på en samlet oversigt her](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/ec01eeec-8589-43dd-a161-db9c1ff98471 "på en samlet oversigt her"). Her kan man også læse mere om ordningen og om, hvordan man tilmelder sig træffetid.

[Læs mere om træffetid og tilmelding](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/ec01eeec-8589-43dd-a161-db9c1ff98471)

## Kontakt

### Sekretariat for Politik og Ledelse

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

politikogledelse@egekom.dk

Denne afdeling kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
