---
title: "Tilmeldingen er åben: Sjove efterårsferieaktiviteter for børn"
description: "Se udbuddet af sjove aktiviteter for børn i efterårsferien. Der er noget for alle, uanset om man er til det lidt vilde, det kriblende, det eventyrlige, det kreative eller det aktive. Se hele programmet her."
date: "2025-08-12"
created: "2024-10-04"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Tilmeldingen er åben: Sjove efterårsferieaktiviteter for børn](https://egedalkommune.dk/nyheder/tilmeldingen-er-aaben-sjove-efteraarsferieaktiviteter-for-boern)

# Tilmeldingen er åben: Sjove efterårsferieaktiviteter for børn

Se udbuddet af sjove aktiviteter for børn i efterårsferien. Der er noget for alle, uanset om man er til det vilde, det kriblende, det eventyrlige, det kreative eller det aktive. Se hele programmet her.

                            [Læs mere om aktiviteterne og tilmeld jer her](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/7d6c74a5-12b4-4c6f-bcef-511cd0e3a206)

## Hyggelige efterårsferieaktiviteter

Efterårsferien er en god mulighed for at lave nogle hyggelige aktiviteter sammen. Kultur og Fritid står, i samarbejde med vores foreningsliv og erhvervsliv, bag aktiviteter i ferierne for skolebørnene i Egedal Kommune.

Der er mange muligheder, uanset om man er glad for dyr og natur, er til eventyr og teater og film, eller bare godt kan lide at være aktiv.

Man kan fx opleve krybdyr fra Zoologisk Have i København, når de indtager byrådssalen på rådhuset, være med til eventyrleg på Ølstykke Bibliotek, prøve kræfter med klatring og skovstratego og bålhygge i Slagslunde Skov. Eller hvad med at lave lanterner og opleve en magisk lysfest på Skenkelsø Mølle, bygge monstre af genbrugsting på Smørum Bibliotek eller få pulsen op i Ølstykke Svømmehal eller til Åben Hal i Ganløse.

Mulighederne er mange, og det bliver helt sikkert sjovt!

### Planlæg jeres aktivitet

Flere af aktiviteterne er indrettet efter børnenes alder, og nogle skal der bookes plads og billetter til, så klik ind på [FerieSjov i Egedal](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/7d6c74a5-12b4-4c6f-bcef-511cd0e3a206 "FerieSjov i Egedal") og læs meget mere om alle aktiviteterne, før I planlægger jeres feriesjov.

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
