---
title: "Tilmelding til ekstra haveaffaldsordning"
description: "Nu kan du tilmelde dig den ekstra haveaffaldsordning og få afhentet haveaffald hver 14. dag fra april til oktober."
date: "2026-03-24"
created: "2026-03-11"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Tilmelding til ekstra haveaffaldsordning](https://egedalkommune.dk/nyheder/tilmelding-til-ekstra-haveaffaldsordning)

# Tilmelding til ekstra haveaffaldsordning

Nu kan du tilmelde dig den ekstra haveaffaldsordning og få afhentet haveaffald hver 14. dag fra april til oktober.

                            [Tilmeld dig den ekstra haveaffaldsordning](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/578f1953-cd9c-41d3-98df-451468e0d6d5)

Foråret er på vej, og mange er allerede så småt i gang med havearbejdet. Hvis du har mere haveaffald, end den faste ordning med tre årlige afhentninger kan håndtere, kan du tilmelde dig Egedal Kommunes ekstra frivillige haveaffaldsordning.

Med ordningen får du en 140 liters beholder til haveaffald, som tømmes hver 14. dag i perioden fra 1. april til 31. oktober 2026. Det giver i alt 15 tømninger i løbet af sæsonen.

Ordningen er et frivilligt ekstra tilbud og koster 536 kr. om året. Tilmeldingen gælder for hele året.

Sæsonen starter 1. april, så bestil beholderen allerede nu, så den er klar, når havesæsonen for alvor går i gang.

Den frivillige ordning er et supplement til den faste haveaffaldsordning, hvor du fortsat kan bestille afhentning af haveaffald tre gange om året.

Du kan også altid aflevere dit haveaffald på en af kommunens genbrugsstationer.

## Kontakt

### Affald

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

affald@egekom.dk

### Ring til os

[7259 7664](tel:7259%207664)

### Bemærk

                            Opkald besvares af Vestforbrænding
