---
title: "SvenskeSlaget genopføres i Smørum"
description: "Tag med på en historisk rejse tilbage til Svenske Krigene 1658-1660, hvor danske og svenske tropper kæmpede mod hinanden i Smørum. SvenskeSlaget er tilbage, og der er lagt an til nogle spændende timer i historiens vingesus."
date: "2024-05-28"
created: "2024-06-25"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [SvenskeSlaget genopføres i Smørum](https://egedalkommune.dk/nyheder/svenskeslaget-genopfoeres-i-smoerum)

# SvenskeSlaget genopføres i Smørum

Tag med på en historisk rejse tilbage til Svenske Krigene 1658-1660, hvor danske og svenske tropper kæmpede mod hinanden i Smørum. SvenskeSlaget er tilbage, og der er lagt an til nogle spændende timer i historiens vingesus.

Den
historiske festival er en vigtig del af områdets kulturhistorie og er blevet en
populær begivenhed for både lokale og besøgende. Og det kan man godt forstå. Arrangementet
giver mulighed for at opleve historien på en helt særlig måde, hvor alle sanser
bringes i spil.

Man
kan bl.a. opleve modige musketerer, svenske soldater, luntemusketter med
sortkrudt, fornøjeligt lutspil, håndbrygget øl, flotte dragter, barske
historier, fægteskole, renæssancemusik, kanonsalutter, dans og lækre
smagsprøver.

Festivalen
er arrangeret af lokale foreninger og frivillige, der brænder for at holde
historien i live. Og det har de gjort godt, for hvert år er antallet af
deltagere og oplevelser på festivalen vokset.

SvenskeSlaget var en markant historisk begivenhed i Egedal Kommune, og er altid sjovt og hyggeligt at markere. Heldigvis er der i dag intet fjendskab mellem Sverige og Danmark. Det viser, at forsoning og fredelig sameksistens er mulig, selvom man har været i krig.

                Formand for Kultur-, Fritids-, og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, Charlotte Haagendrup (M)

## Tid og sted

Hvor: Smørum Kulturhus, Flodvej 68, 2765 Smørum

Dato: Søndag den 2. juni 2024

Tid: 11.30-16.00

Der er gratis adgang.

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
