---
title: "Stort set alle Egedals unge tager en uddannelse"
description: "Langt de fleste unge i Egedal Kommune går i gang med en uddannelse efter folkeskolen, og skoleeleverne i Egedal klarer sig rigtig godt fagligt.."
date: "2025-05-07"
created: "2024-12-12"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Stort set alle Egedals unge tager en uddannelse](https://egedalkommune.dk/nyheder/stort-set-alle-egedals-unge-tager-en-uddannelse)

# Stort set alle Egedals unge tager en uddannelse

Langt de fleste unge i Egedal Kommune går i gang med en uddannelse efter folkeskolen, og skoleeleverne i Egedal klarer sig rigtig godt fagligt.

## Over landsgennemsnittet

I skoleåret 2023/24 fik eleverne i
Egedal Kommune et karaktergennemsnit på 7,6. Det svarer til gennemsnittet for
Region Hovedstaden, men er bedre end landsgennemsnittet.

Blandt afgangsårgang 2023/24 bestod
i alt 92 % af eleverne folkeskolens afgangseksamen. Det placerer Egedal blandt
den fjerdedel af landets kommuner, hvor flest elever består folkeskolen. Det er
en af forudsætningerne for, at eleverne kan fortsætte i en
ungdomsuddannelse.

## Størstedelen kommer i uddannelse

Og Egedal Kommune har en stærk
tradition for at sikre, at unge får en uddannelse efter folkeskolen. For de
unge, der afsluttede 9. klasse i 2021/22, var mere end 9 ud af 10 elever i gang
med en ungdomsuddannelse året efter. Egedal er således også blandt de kommuner
i landet, hvor den højeste andel unge er i gang med en uddannelse efter
folkeskolen.

Formand
for Skole- og Uddannelsesudvalget i Egedal Kommune, Jens Skov (SF), siger:

*”Egedal Kommunes elever klarer sig rigtiggodt fagligt. Det afspejles i karaktererne. Det glæder mig dog endnu mere, at mereend 90 procent består folkeskolens afgangsprøve, og at næsten alle unge går videretil en ungdomsuddannelse. En uddannelse er et vigtigt skridt på vej til et godtvoksenliv, så det er meget positivt.”*

De fleste unge i Egedal fortsætter
på en gymnasial uddannelse, men i afgangsårgangen 2021/22 tog næsten hver femte
(17%) af de unge en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det er betydeligt flere
end i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, hvor gennemsnitligt 12% tager en
erhvervsuddannelse.

## Engagerede lærere spiller en afgørende rolle

Jens
Skov peger på en væsentlig årsag til, at Egedals unge klarer sig så godt:

*”Vihar nogle rigtig gode skoler i Egedal Kommune og nogle meget engagerede lærere.De formår at få alle med, løfte de mest udfordrede og inspirere de dygtigste.Deres indsats er er en væsentlig årsag til, at så mange får en* *uddannelse.”*

Forperson i Egedal Lærerkreds, Karina Hentzen, er også
stolt af sine lærerkolleger. Hun nævner, at inddragelse af lærerne er en vigtig
årsag til, at skolerne klarer sig godt:

*”Egedal Kommune lægger vægt på athave gode skoler. Det kan man mærke som lærer. Der bliver lyttet til lærerne,og der er plads til vores faglighed og professionalisme. Det er med til at gøreEgedals skoler til gode arbejdspladser, hvor lærerne kan yde deres bedste.”*

## Kontakt

### Dagtilbud og skole

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/b1229bc5-b35b-4da3-bcb5-f14d64e74759/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
