Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Stor bevilling til Stenløse Kulturhus og Bibliotek

Egedal Kommune har modtaget 212.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til at understøtte samarbejdet med frivillige omkring Stenløse Kulturhus og Bibliotek.

Sammen om frivilligheden

De 212.000 kr. er givet til projektet ”Sammen om frivilligheden”. Projektet skal gøre samarbejdet med Egedal Kommune lettere for foreninger, frivillige og borgere, som vil lave arrangementer. Målet er, at flere får lyst til at lave arrangementer til glæde for andre borgere. I første omgang er det rammerne for borger- og brugerdrevne aktiviteter i Stenløse Kulturhus og Bibliotek, der er i fokus.

Frivillige indsatser

Det er Egedal Bibliotekerne og kultur- og fritidsadministrationen, der er ansvarlige for projektet. Projektet understøtter dels arbejdet med de brugere, der er aktive i at skabe aktiviteter til gavn for andre borgere på bibliotekerne, og dels det lokale foreningslivs frivillige indsatser.

Kommende workshops for både medarbejdere og borgere

Som led i projektet gennemføres et kompetenceløft blandt relevante medarbejdere hos Egedal Kommune i forhold til dialog og samarbejde med frivillige foreninger og borgere. Bl.a. afholdes i foråret 2024 en workshop for relevante medarbejdere i Egedal Kommune om gode rammer for samarbejde med frivillige. Der afholdes også en workshop for borgerne om aktivt medborgerskab, involvering og aktivitetsudvikling med fokus på Stenløse Bibliotek og Kulturhus. Det bliver også i foråret 2024.
Resultaterne fra de første workshops vil blive delt med øvrige borgere, frivillige og foreninger via Folkeoplysningsudvalgets nye initiativ til fejring af frivilligheden ved et stort event den 7. september 2024.

Projektet skal desuden løbende samle erfaringer til en samarbejdsmodel, der kan anvendes som inspiration for tilsvarende indsatser andre steder i Egedal Kommune og på andre folkebiblioteker i hele Danmark.

I alt har 33 projekter fået tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen ved den aktuelle uddeling af midler, og der er samlet blevet uddelt 14,2 mio. kr.

Aabning af Stenloese Kulturhus

Kontakt

By, Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
By-kultur-fritid@egekom.dk

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Egedal Rådhus er åbent

Mandag - torsdag 8-19
Fredag 8-15

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier