---
title: "Større end nogensinde: Kom til Kultur- og fritidsmessen 2026"
description: "Lørdag den 12. september slår vi dørene op til årets Kultur- og fritidsmesse - og i år er der endnu mere at gå på opdagelse i. Mød Egedals mange foreninger og fritidsaktører, prøv aktiviteter for både børn, unge og voksne, og nyd en dag med musik m.m."
date: "2026-08-18"
created: "2026-08-18"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Større end nogensinde: Kom til Kultur- og fritidsmessen 2026](https://egedalkommune.dk/nyheder/stoerre-end-nogensinde-kom-til-kultur-og-fritidsmessen-2026)

# Større end nogensinde: Kom til Kultur- og fritidsmessen 2026

Lørdag den 12. september slår vi dørene op til årets Kultur- og fritidsmesse - og i år er der endnu mere at gå på opdagelse i. Mød Egedals mange foreninger og fritidsaktører, prøv aktiviteter for både børn, unge og voksne, og nyd en dag med musik, mad og fællesskab.

Kultur- og fritidsmessen er for alle - uanset om du leder efter en ny fritidsinteresse, gerne vil møde nogle af de mennesker, der skaber liv og fællesskaber i Egedal, eller bare har lyst til en hyggelig dag med familien. Og der bliver nok at opleve. Årets program er større end forrige år og breder sig både indenfor på rådhuset og ud på pladserne foran og bagved.

## Prøv noget nyt

Har du nogensinde prøvet japansk bueskydning, krolf eller floorball? Eller kunne du tænke dig at teste dit golf-put, prøve kræfter med taekwondo eller få pulsen op til en kort omgang fælles motion?

På messen kan du komme helt tæt på en lang række af de aktiviteter, som Egedals foreninger tilbyder. Du kan blandt andet prøve petanque, IR-skydning, brætspil og kreative aktiviteter - og børn og barnlige sjæle kan slå sig løs på hoppeborgen eller få lavet et ballondyr.

Du kan også møde alpakaerne Kara og Magni fra Sansegaarden, opleve Sjællands Musketergarde med flotte dragter og kanon og besøge Naturpark Mølleåens lavvu, hvor der blandt andet er historiefortælling og naturkrea.

## Find din næste fritidsinteresse

Messen er også en oplagt mulighed for at opdage noget, du måske slet ikke vidste fandtes i Egedal.

Rundt på rådhuset kan du møde foreninger og fritidsaktører med tilbud inden for blandt andet idræt, kreative aktiviteter, kultur, natur, fællesskaber og frivillighed.

Du kan blandt andet prøve en gratis yogatime, sy patchwork, køre med miniracerbiler, få taget et portrætfoto, prøve Black Out Poetry eller høre mere om e-sport, aftenskolekurser og lokale tilbud for både børn, unge, voksne og ældre.

Du kan også blive klogere på hjerte-lungeredning, høre om lokale fællesskaber og møde en række af de frivillige organisationer, der hver dag gør en forskel i Egedal.

## Musik hele dagen

Bag rådhuset finder du scenen, hvor lokale musikere sørger for underholdning gennem det meste af dagen.

Efter den officielle åbning kl. 10 kan du blandt andet opleve irsk folkemusik med Special Brew, synge med Østsjællands Harmonika Orkester og nyde jazz, bossanova og ballader med Boalth & Torp.

Senere indtager unge lokale talenter scenen. Ung Egedals sangskriverhold giver smagsprøver på årets produktioner, mens bandet Krogh spiller egne pop- og rocknumre.

Der er borde og bænke ved scenen, så du kan slå dig ned undervejs. Bliver du sulten, kan du købe blandt andet sandwich, bowls, pandekager, kage, pølser, kaffe og kolde drikke fra dagens madboder.

## Vi hylder Egedals frivillige

Kultur- og fritidsmessen handler ikke kun om at vise de mange muligheder frem. Den er også en fejring af de mennesker, der bruger deres fritid på at skabe aktiviteter, oplevelser og fællesskaber for andre.

Derfor slutter dagen på scenen med kåringen af årets frivillige kl. 14.45.

Her afslører vi vinderne af fem frivillighedspriser: Ungeprisen, Kulturprisen, Initiativprisen, Fællesskabsprisen og Ildsjæleprisen.

Du kan stadig nå at [indstille en frivillig](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger/sammen-om-frivilligheden/ "indstille en frivillig"). Deadline er den 24. august 2026.

## Kom forbi - uanset om du er 5 eller 95

Du behøver hverken være medlem af en forening eller på jagt efter en bestemt fritidsaktivitet for at besøge messen. Kom forbi alene, tag familien under armen eller invitér en ven, nabo eller bedsteforælder med.

Du kan planlægge dagen efter programmet - eller bare møde op og gå på opdagelse.

En del af aktiviteterne, musikken, madboderne og siddeområderne er udendørs, så husk tøj efter vejret.

Programmet er med forbehold for ændringer.

[Se hele programmet her](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/e8e48cb5-1dd7-4b96-8eb6-8c0d6ea49722)

### Kultur- og fritidsmessen 2026

Dato: Lørdag den 12. september
Tid: Kl. 10.00-15.00
Sted: Egedal Rådhus og områderne foran og bag rådhuset (Dronning Dagmars Vej 200, Ølstykke)
Pris: Gratis

![Egedal Basketklub](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/19152744-f113-4ae0-8c13-41b31f9f433b?width=800)Egedal Basketklub

![DUI Leg og virke &#xD8;lstykke](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/b5f966a1-9740-44ce-863c-d3ac2ca91ce0?width=800)DUI Leg og virke Ølstykke

![Japansk bueskydning Kultur- og fritidsmesse](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/cc354979-e37e-4c09-a38c-bf4b45aab2ad?width=800)Japansk bueskydning Kultur- og fritidsmesse

![Sm&#xF8;rum Rullesk&#xF8;jteklub](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/6d727298-bb84-4d02-950b-c0ac9a86d013?width=800)Smørum Rulleskøjteklub

![Danmarks Naturfredningsforening Egedal](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/ed902746-f615-45d8-ad23-da0d4874cb19?width=800)Danmarks Naturfredningsforening Egedal

![ITF Taekwondo Egedal](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/d52db8c5-bfcc-422b-892f-2f098c30a0dc?width=800)ITF Taekwondo Egedal

![Egedal Slotcar Club](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/7e65d2a4-37db-47ee-9489-c8b63a0de4bf?width=800)Egedal Slotcar Club

![LOF lav din egen s&#xE6;be kultur- og fritidsmesse](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/b11ecf4e-d3ac-4e6b-b16a-62d2a69a0fd9?width=800)LOF lav din egen sæbe kultur- og fritidsmesse

![Egedal Floorball](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/9193cc5d-2d6c-4766-adac-86304d4085b4?width=800)Egedal Floorball

![LOF morgenyoga kultur- og fritidsmesse](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/5085782d-cd06-4397-a693-b46c7d1cc98a?width=800)LOF morgenyoga kultur- og fritidsmesse

![&#xD8;lstykke Dykkerklub](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/88be73cd-0a9f-47c2-8016-9ecac45d509d?width=800)Ølstykke Dykkerklub

![LOP &#xD8;st makeup kursus kultur- og fritidsmesse](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/1fa821dd-f166-46ce-956d-45680220d36b?width=800)LOP Øst makeup kursus kultur- og fritidsmesse

![Sm&#xF8;rum Golfklub](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/981363e7-87b7-4b85-8a32-d7fa9d04d70d?width=800)Smørum Golfklub

![Kultur og fritidsmesse lokalhistorisk forening](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/2198cf24-bb97-487c-692f-08ddad64f150?width=800)Kultur og fritidsmesse lokalhistorisk forening

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/2ab84337-411d-4c4c-4f7e-08dde7008690?width=800)

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/1b9bded2-cb2a-438d-4f87-08dde7008690?width=800)

![Velbes&#xF8;gt kultur- og fritidsmesse 2025](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/b954730e-5e97-4a39-c853-08ddeae98d1d?width=800)Velbesøgt kultur- og fritidsmesse 2025

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
