---
title: "Så er muligheden for at brevstemme til valget åbent"
description: "Fra den 7. oktober til den 14. november 2025 kan du brevstemme til kommunalvalget, regionsrådsvalget og seniorrådsvalget. Her får du et samlet overblik over, hvor, hvornår og hvordan du kan brevstemme"
date: "2026-03-02"
created: "2025-10-07"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Så er muligheden for at brevstemme til valget åbent](https://egedalkommune.dk/nyheder/saa-er-muligheden-for-at-brevstemme-til-valget-aabent)

# Så er muligheden for at brevstemme til valget åbent

Fra den 7. oktober til den 14. november 2025 kan du brevstemme til kommunalvalget, regionsrådsvalget og seniorrådsvalget. Her får du et samlet overblik over, hvor, hvornår og hvordan du kan brevstemme – og hvilke muligheder der er, hvis du ikke selv kan møde frem.

Så er muligheden for at brevstemme forud for de kommende valg åbnet. Du kan brevstemme fra tirsdag den 7. oktober til og med fredag den 14. november 2025.

Du kan brevstemme i alle landets kommuner, men skal du brevstemme til Seniorrådsvalget, skal det ske i Egedal Kommune.

Husk at medbringe gyldig legitimation – fx pas, kørekort eller sundhedskort.

## Hvor kan du brevstemme i Egedal Kommune?

### Borgerservice, Egedal Rådhus

Adresse: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Åbningstider:

- Mandag: kl. 08.00–14.00
- Tirsdag: kl. 10.00–14.00
- Onsdag: Lukket
- Torsdag: kl. 10.00–17.30
- Fredag: kl. 10.00–12.00

Sidste dag for brevstemmer: Fredag den 14. november kl. 09.00–16.00

### Smørum Bibliotek

Adresse: Flodvej 68, 2765 Smørum

Åbningstider:

- Mandag: kl. 14.00–18.00
- Tirsdag: kl. 10.00–17.00
- Onsdag: Lukket
- Torsdag: kl. 13.00–17.00
- Fredag: kl. 10.00–14.00
- Lørdag: kl. 10.00–14.00

Sidste dag for brevstemmer: Torsdag den 13. november

### Ølstykke Bibliotek

Adresse: Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Åbningstider:

- Mandag: kl. 14.00–18.00
- Tirsdag: kl. 10.00–17.00
- Onsdag: Lukket
- Torsdag: kl. 13.00–17.00
- Fredag: kl. 10.00–14.00
- Lørdag: kl. 10.00–14.00

Sidste dag for brevstemmer: Torsdag den 13. november

## Hjælpemidler til vælgere

Hvis du har brug for at få hjælp til at læse stemmesedlen eller til at sætte dit kryds, kan du på valgstedet få hjælp af enten to valgstyrere eller af en person, du selv vælger og én valgstyrer.

Du skal klart og tydeligt kunne fortælle, hvem du vil stemme på. Hvis du kun taler tegnsprog, har du ret til at udtrykke dette på tegnsprog, evt. via en tegnsprogstolk.

På både valgdagen og ved brevstemmeafgivning er der følgende hjælpemidler tilgængelige:

- Sort pen

- Lup (forstørrer teksten op til fire gange)

- LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve)

- Hæve-/sænkebord

- CCTV (et apparat, der forstørrer teksten)

Obs: Hæve-/sænkebord og CCTV findes kun i Borgerservice på Egedal Rådhus til brevstemmeafgivning og i Stenløse Hallen på valgdagen.

## Brevstemning på sygehus og i eget hjem

Du kan også få hjælp til at brevstemme. Hvis du brevstemmer i Borgerservice på Egedal Rådhus, får du hjælp af en eller to medarbejdere.

Hvis du brevstemmer på plejehjem, i beskyttede boliger eller botilbud kan du få hjælp af to tilforordnede stemmemodtagere. Er du indlagt på sygehus, vil personalet hjælpe dig med at brevstemme.

Kan du på grund af sygdom eller nedsat førlighed ikke møde op på et afstemningssted, kan du også ansøge om at brevstemme i eget hjem. Det gælder også beboere på plejecentre og plejehjem. Du har også mulighed for at få hjælp til at brevstemme i eget hjem af en person, du selv vælger. Det kan fx være en ægtefælle, familiemedlem eller en ven. Det gælder både på valgdagen og ved brevstemmeafgivning. Dette gælder for personer med et fysisk eller psykisk handicap.

Hvis dit handicap ikke er synligt, skal du vise dokumentation, fx ledsagekort, parkeringskort eller lægeerklæring.

Ansøgningsperiode: 21. oktober – 6. november kl. 18.00

Brevstemning i eget hjem: Foregår onsdag den 12. november. Du vil få telefonisk besked om tidspunktet, når din ansøgning er behandlet.

Ansøgningsblanket: Fås hos Borgerservice eller på [egedalkommune.dk/valg](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/valg "egedalkommune.dk/valg"). Du kan også ringe til 72 59 60 00 (fra 21. oktober 2025)

### Mulighed for at stemme på et andet afstemningssted

Hvis du har handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted på valgdagen. Du kan finde en oversigt over, hvilket afstemningssted du hører til, [her](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/valg/valgsteder "her").

Ansøgningsperiode: 21. oktober – 10. november kl. 12.00

Blanketten kan fås hos Borgerservice eller på [egedalkommune.dk/valg](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/valg "egedalkommune.dk/valg"). Du kan også ringe på 72 59 60 00 (fra 21. oktober 2025).

#### Husk: Din stemme tæller

At brevstemme er en nem og fleksibel måde at sikre, at din stemme bliver hørt – også selvom du ikke kan være på dit valgsted på valgdagen.

[Læs mere om kommunal- og regionsrådsvalget](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/d3bd65ba-db7e-4a1e-8eaf-436c31334849)

## Kontakt

### Sekretariat for Politik og Ledelse

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

politikogledelse@egekom.dk

Denne afdeling kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
