---
title: "Så er der igen gratis frøblandinger til Egedals landmænd"
description: "I samarbejde med Nordsjællands Landboforening tilbyder Egedal Kommune igen i år frøblandinger til faunastriber til kommunens landmænd."
date: "2025-03-24"
created: "2025-03-24"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Så er der igen gratis frøblandinger til Egedals landmænd](https://egedalkommune.dk/nyheder/saa-er-der-igen-gratis-froeblandinger-til-egedals-landmaend)

# Så er der igen gratis frøblandinger til Egedals landmænd

I samarbejde med Nordsjællands Landboforening tilbyder Egedal Kommune igen i år frøblandinger til faunastriber til kommunens landmænd.

Formålet med faunastriberne er at skabe reelle
naturforbedrende tiltag og styrke opmærksomheden omkring naturen. Fokus er
derfor at give bedre levebetingelser for faunaen ved at etablere og fastholde
faunastriber i en årrække.

## **Hvem kan være med i år?**

Projekt Nordsjællandske Faunastriber henvender sig til dig,
som er lodsejer, grundejerforening, virksomhed eller på anden måde disponerer
over jord i en af følgende kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg,
Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner.

## **Tilmelding**

Egedal Kommune tilbyder frøblandinger til 10 faunastriber,
som uddeles efter først til mølle-princippet.

Læs mere om det praktiske og meld dig til senest den 2.
april.

[Tilmeld dig faunastriber hos Nordsjællands Landboforening](https://nola.dk/indsatsomraader/natur-biodiversitet/nordsjaellandske-faunastriber/)

                ![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/6db46444-5b6e-48f0-a915-08dd687ed8bb?width=800)

### F**røblandingen**

”Nordsjællandske Faunastriber 2025” har 28 - 30 blomstrende
hjemmehørende urtearter, hvilket skal sikre levesteder og føde for insekter og
de andre dyr. Blandingen indeholder både et- og flerårige arter, hvilket sikrer
blomstring fra tidlig sommer til sent efterår og mange år frem. Med det store
antal arter vil alle jordtyper kunne anvendes til faunastribe. Alsidigheden gør
faunastriberne robuste og understøtter et stort antal insekter, fugle og andre
dyr. Se hele blandingen på hjemmesiden. Frøblandingen er også godkendt til brug
på økologiske bedrifter.

## Kontakt

### By, teknik og miljø

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
