Regulering af rågeunger
Fra den 1. maj til den 15. juni 2024 kan en række lokale jægere fra Jægerråd Egedal på vegne af Egedal Kommune foretage regulering af rågeunger på visse kommunale arealer med rågekolonier.
Råger har ingen jagttid
I henhold til Bekendtgørelse om vildtskader må råger reguleres under visse omstændigheder, da fuglene kan gøre stor skade på forskellig vis, bl.a. i landbruget.
Den aktuelle regulering af rågeunger finder dog sted ”i forbindelse med støj og sundhed med henblik på at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed”, som der står i den reguleringstilladelse, Egedal Kommune har modtaget fra Naturstyrelsen under Miljøministeriet.
Regulering vil kun finde sted, hvor fuglene vurderes at genere mennesker som anført herover i reguleringstilladelsen.
I praksis vil reguleringen typisk foregå, når de flyvefærdige unger sidder i trækronerne.
Egedal Kommunes rågestrategi
Center for Klima, Teknik og Miljø arbejder på at udarbejde en ny rågestrategi hurtigst muligt. Arbejdet forventes færdigt i 2024. I mellemtiden tages der udgangspunkt i den tidligere rågestrategi.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klima, Natur og Miljø nedenfor.
Her kan der reguleres
- Boesagerskolen, Flodvej 89 Smørum Centeret, Flodvej 75
- Fritidscenter Sødalen, Åkandehaven 5
- Dagplejehuset, Gammeldamsgård 6
- Det grønne areal ved Erantishaven 61 og lige på den anden side af vejen
- Byparken, Gl. Roskildevej
- Området omkring Stengårdsskolen, Stengårds Plads 2
- Ring Syd, mellem Stadionvej og Skolevej, over for udkørslen til Vandmanden
- Daginstitutionen Eventyrhuset, Vølundsvej 2A
- Ølstykke Stadion
- Stenløse Stadion, nær Baneringen, Degnebakken 10
- Stenløse Syd omkring Barnekæret 1
- Stien ved Egedal Gymnasium, Gymnasievej 1
- Spejderne ved Maglevad, Dam Holme 4A
- Ganløse Skole ved p-pladsen, Vestergade 5A
Kontakt
Anmeld rotter
Her kan du anmelde rotter digitalt
Kan du ikke anmelde rotter digitalt, kan du få hjælp ved at ringe på tlf: 7259 6000 til omstillingen.