---
title: "Pulje skal få flere el-delebiler på vejene"
description: "Den 3. juli åbner Transportministeriet for en samlet pulje på ca. 100 mio. kroner, som skal få flere el-delebiler ud på de danske veje."
date: "2024-04-08"
created: "2024-04-08"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Pulje skal få flere el-delebiler på vejene](https://egedalkommune.dk/nyheder/pulje-skal-faa-flere-el-delebiler-paa-vejene)

# Pulje skal få flere el-delebiler på vejene

Den 3. juli åbner Transportministeriet for en samlet pulje på ca. 100 mio. kroner, som skal få flere el-delebiler ud på de danske veje.

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/dda2cefd-21ed-423f-d513-08db76eb47aa?width=800)

Pulje skal få flere el-delebiler på vejene.

El-biler vinder frem i Danmark. Det samme gør delebilsordninger. Og nu skal kombinationen af de to ting styrkes, så der kan komme endnu flere eldrevne delebiler rundt om i landet. Det er formålet med den pulje på godt 100 millioner kroner, som forligskredsen bag vejdelen af Infrastrukturplan 2035 – Fremtidens veje – har godkendt.

Puljemidlerne skal først og fremmest gå til projekter og tiltag, som foreninger, virksomheder og partnerskaber mellem disse står bag.

Det kan eksempelvis være el-delebiler med fast stamplads, for eksempel ved boligforeninger, el-delebiler uden fast stamplads, nabo-til-nabo el-delebilsordninger, eksempelvis en platform, der faciliterer brugen af el-delebiler.
Projekterne kan derudover være:

- Etablering af dedikerede p-pladser med ladestandere.
- Etablering af ladestandere på eksisterende delebilspladser.
- Pilotprojekter, der kan undersøge delebilers samspil med kollektiv transport eller afprøver nye anvendelsesområder, brugergrupper eller platforme.
- Pilotprojekter, der kan afdække interessen for el-delebiler i et lokalområde.
- Udvikling af tiltag og platforme, der fremmer brugen af el-delebiler.

Der kan søges om tilskud på op 75 pct. af et projekts støtteberettigede totalomkostninger ekskl. moms.

Puljen er delt i to, så der kan søges om midler i både 2023 og 2024. Ansøgningen til puljemidler i 2023 åbner 3. juli og lukker 6. oktober. Ansøgning til midlerne for 2024 åbner 3. juni 2024 og lukker 30. september 2024.

Læs mere [her](https://www.vejdirektoratet.dk/side/pulje-til-fremme-af-el-delebiler-2023).

## Kontakt

### Erhvervsteamet

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

Erhverv@egekom.dk

### Ring til os

72597207

### Bemærk

                            På dette nummer træffes Thomas Birger Hansen. Hvis han ikke når telefonen, kan du lægge en besked. Så vender han tilbage hurtigst muligt.
