---
title: "Plejecenter Hyrdevænget holder åbent hus"
description: "Demensplejecentret åbner dørene for alle interesserede onsdag den 30. september fra kl. 16-17."
date: "2026-08-28"
created: "2026-08-28"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://egedalkommune.dk/nyheder)

                [Plejecenter Hyrdevænget holder åbent hus](https://egedalkommune.dk/nyheder/plejecenter-hyrdevaenget-holder-aabent-hus)

# Plejecenter Hyrdevænget holder åbent hus

Demensplejecentret åbner dørene for alle interesserede onsdag den 30. september fra kl. 16-17.

Arrangementet er målrettet alle borgere, som er nysgerrige på at se og høre mere om Hyrdevænget – fx hjemmeboende borgere med demens, deres pårørende samt øvrige borgere som blot er nysgerrige på huset eller har interesse i at engagere sig frivilligt.

Der vil være mulighed for at opleve huset, møde medarbejdere, høre om hverdagen og aktiviteterne i huset, og få indblik i de tilbud og muligheder, der findes for mennesker med demens og deres pårørende i Egedal Kommune.

## **Mulighed for at engagere sig som frivillig**

Der vil også være mulighed for at høre om, hvordan man kan engagere sig som frivillig i nogle af de mange aktiviteter på Hyrdevænget – fx ved gåture, cykelture (cykelpiloter), som spisevenner eller ved at hjælpe til ved alt fra billard og banko til demenskor, fredagscafé eller ture ud af huset.

### **Program**

Kl. 16.00: Velkomst og præsentation af Hyrdevænget. Hør om aktiviteterne i huset, demensområdet i Egedal og mulighederne for at blive frivillig

Kl. 16.20: Rundvisning på Hyrdevænget

Kl. 16.40: Mulighed for at stille spørgsmål

Kl. 17.00: Tak for i dag.

Arrangementet kræver ikke tilmelding.

## Om Plejecentret Hyrdevænget

Plejecenter Hyrdevænget ligger tæt på Egedal Rådhus og Sundhedscenter, tæt på Egedal Station og indkøbsmuligheder.

Det er et demensplejecenter, der består af 78 boliger fordelt på tre etager.

[Læs mere om Plejecenter Hyrdevænget i velkomstfolderen her](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Sundhed%20og%20omsorg/Velkommen-til-Hyrdevænget.pdf "Læs mere om Plejecenter Hyrdevænget i velkomstfolderen her.").

## Kontakt

### Sundhed og omsorg

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/)
